Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Paris ... - Ordbøgerne: S - stop-watch ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1573
Paris
1574
hun havde lovet ham jordens smukkeste kvinde til egte.
P, reiste derefter til kong Menelaos i Sparta, røvede
hans dronning Helena og blev derved aarsag til
Trojaner-krigen. P., som skildres lidet sympatisk i «Iliaden»,
døde under byens fald.
Paris [pari’], Gaston Bruno Paulin (1839—1903),
fremragende fr. romanist, fra 1872 professor i fransk sprog
og litteratur ved Collège de France, fra 1896 medlem af
akademiet. Som lærer for en stor mængde indfødte og
udenlandske studerende og ved sine talrige sproglige og
litterære undersøgelser har han øvet en betydelig
indflydelse paa det romanske sprogstudiums udvikling. En
række af hans mest fængslende essays er trykt i
«Journal des savants». Af hans større arbeider skal her kun
nævnes «La poésie du moyen âge» (1885—95, 2 bd.),
«Manuel d’ancien français» (1888) o. fl. Grundlagde
1872 (med P. Meyer) det vigtige tidsskrift «Romania».
Paris [pari’], Ludvig Filip, greve af, se Orléans.
PdiVXS[pari’], Frankriges og Seine-departementets
hovedstad, ligger paa begge sider af Seinen, 370 km. fra
mundingen, kort nedenfor Marnes iløb, 48 ° 50 ’ 14 " n. br., 2 ° 20 ’
14" 0.1. Grw. (Paris’ observatorium), omtr. 3 mill. indb.
(mars 1911: 2 877 000), med forstæderne i en videre
omkreds over 4 mill. P. udgjør midten af det saakaldte
P.-bassin, som gjennemskjæres af Seinen fra s.ø. til n.v.,
er aabent mod vest og forøvrigt omgivet af
kalkstens-aaser. Ældre berg findes ikke; det er lag af trias, af
jura, af kridt og af tertiær, afleiret tallerkenagtig i
hverandre. Som følge af forkastninger og bergarternes ulige
modstandsevne er overfladen blevet et vakkert
smaa-bakket landskab. Paa mange steder har erosionen
blotlagt godt byggemateriale, kvadersten, kalksten, hvilket
har været af betydning for P.s udvikling. Af endnu
større betydning er elveløbenes og saa mange vigtige
færdselslinjers retning ind imod P.-bassinet. P. dækker
7802 ha., deraf falder 714 ha. paa elven. Byens laveste
punkt, ved Le Point du Jour, hvor Seinen gaar ud
gjen-nem fortifikationerne, henimod 30 m. o. h., dens høieste
Montmartre 127 m. (101 m. over Seinen) og St.
Geneviève-høiden (Panthéon) 60 m. o. h., høieste punkt paa venstre
elvebred. Fra 1840 af har P. været helt omsluttet af
en 33 km. lang vold (fortifikationerne), som fra 1860 af
har tjent som byens toldgrænse. Den er omgivet af en
voldgrav. Der er oppe forslag om at jevne ud volden, helt
eller delvis. 3 km. udenfor følger den anden indre
forsvarslinje, bestaaende af 17 forter. Disse to linjer udgjorde
P.s forsvarsgrænse under beleiringen 1870—71. Efter den
fransk-tyske krig anordnedes en ydre, tredje forsvarslinje
af 17 mere tidsmæssige forter, en linje, som omslutter
et omraade stort 1050 km.’^ foruden P. selv ogsaa
Versailles, Sceaux, Villeneuve-St. Georges, St. Denis, Argenteuil.
Enghien og St. Germain-en-Laye. Kun
Antwerpen-befæst-ningerne kan i omfang maale sig med P.s, nu muligvis
«jordens største fæstning». — P. skylder vistnok sin
beliggenhed den omstændighed, at øerne i Seinen ydede
beskyttelse og tjente som bekvemt overgangssted, at
Montmartre var en ypperlig varde, og at omegnen er
overordentlig frugtbar. Byens senere udvikling skyldes
de allerede ovenfor nævnte fordele ved dens beliggenhed,
og særlig at den som naturligt midtpunkt for det
nordlige Frankrige frembød sig som den hensigtsmæssigste
stop-watch—Storch
hovedstad for de erobrende franker. Allerede i 13 aarh.
var P. en storby (200 000 indb.), som sandsynligvis kun
stod tilbage for Konstantinopel; under Ludvig XIV havde
P. 540 000 indb., 1789 omtr. 600 000 (i det 18 aarh. blev
P. forøvrigt gaaet forbi af London), 1852 var millionen
naaet, saa fulgte byudvidelsen, og 1870 nærmede
folketallet sig den anden million. Tællingen 1906 udviste
170 000 fremmede (omtr. 33000 belgiere, 27000 italienere,
26 000 tyskere, 19 000 schweizere, 18 000 russere, 11000
englændere, 8500 amerikanere, 7000 østerrigere og
ungarere, 4200 spaniere). — Klima. P. har et temmelig
ensartet klima. Middeltemperatur 9.9° C. Høieste i løbet
af 50 aar: 38.3", laveste -^25.5°.
Januarmiddeltemperatur 2.2 % juli 18.1°. Seinen fryser, naar temperaturen
synker under ~7—8°. Den var isdækket næsten i sit
hele løb gjennem byen vintrene 1819—20, 1829—30,
1879—80, 1890—91. Nedbør omkr. 570 mm. aarlig,
tørreste maaned er februar, mest regn har juni. Vind
hyppigst fra syd, sydvest og vest. Siden 1889 finder
veiriagttagelser sted i tre forskjellige høider paa
Eiffel-taarnet, foruden paa de ældre stationer i St. Maur- og
Montsourisparkerne samt i St. Jacques-kirketaarnet, hvor
særlig luftens gjennemsigtighed og renhed iagttages.
Neppe 100 dage i aaret er luften fremtrædende klar.
Særlig bringer nordøstvinden røg og sod fra de paa den
kant talrige fabrikpiber. — Af middelalderens P.
gjen-staar bygverker som Notre-Dame, La Saint Chapelle og
La Tour St. Jacques. Efter midten af det 16 aarh. reiser
sig Le Louvre, Tuilerierne og det ældre Hôtel de Ville,
senere Palais du Luxembourg og Palais Cardinal (nu
Palais Boyal). Fra Ludvig XIV’s tid skriver sig mange
af de anlæg, som giver P. sit præg, f. eks.
Louvre-kolonnaden, La Place Vendôme, Invalidehotellet og over
30 kirker. Da hygged’e stormændene sine «hôtels» i
fornem tilbagetrukkenhed og omgivet af landlige parker.
I det 18 aarh. byggedes Panthéon og Palais Bourbon.
Efterat P. særlig var traadt i forgrunden under
revolutionen, er det direktorialregjeringen, men fremfor alt det
første keiserdømme, det skylder sin pleie. Napoleon
bragte did alle sine rov af kunstgjenstande, paabegyndte
nordfløien mellem Louvre og Tuilerierne, gjennembruddet
af Bue de Bivoli, opførelsen af Børsen o. m. a. Under
Ludvig Filip anvendtes store summer paa P.s
arkitektoniske udvikling. Men de største ændringer i sit
udseende undergik P. i Napoleon Ill’s tid. Da var det, at
seinepræfekten Georges Eugène Haussmann omdannede det
endnu dengang med sine trange gader middelalderske P.
til den moderne by, det nu er. Han skabte de nyere
brede gader og storartede perspektiver. Man begyndte
med linjerne fra nord til syd: Boulevarderne Strassbourg
og Sébastopol paa høire bred og Palais og St. Michel
paa Gité-øen og paa venstre bred. Saa fulgte
boulevarderne Haussmann og Magenta paa høire bred, St.
Germain paa venstre, og det prægtige strøg omkring
Champs-Elysées-parken. Man udvidede Louvre og
Nationalbiblioteket. Man anlagde Les Halles Centrales, man
paabegyndte operabygningen. Det er særlig ingeniøren
Ad. Alphand, som har æren for anlæggene af parker og
promenader: i Bois de Boulogne, Bois de Vincennes,
Pare Monceau, ligesom han har skabt Les Buttes
Chau-mont og talrige haveanlæg rundt omkring i byen. Under
stop-watch © ters-ar,
sekundtæller (f. eks. ved veddeløb).
stor — ® gross — (e) great; (i
omfang) big; (udstrækning) large;
(af høide, vekst) tall - ® grand ;
(svær, tyk) gros; (udstrakt) vaste,
étendu; (s. bogstav) majuscule f.
Stör ® m, stør(je).
Stör (t) f, arbeide hjemme hos
kunderne.
Storage © lagring, oplægning;
opbevaring paa lager; lager-,
pakhusrum ; lagerafgift, pakhusleie.
electric s. batteries
akkumulatorer.
storagtig — (t) hochmütig,
dünkelhaft — © haughty,
supercilious — ® hautain, orgueilleux,
arrogant.
storagtighed - (t) Dünkel, |
Hochmut m — © haughtiness,
superciliousness — (f) orgueil m,
arrogance f.
storaks (træ) - (g Storax(baum)
m — © & (î) storax m.
storbaad - (t) grosses Boot,
Gi’ossboot n — © long-boat — (?)
chaloupe f.
storblomstret — (t) gross
geblümt - © large flowered, -sprig-
ged - ® à grandes fleurs; (tøi) à
grands ramages.
Storbonde — ® Grossbauer m
— © well-to-do farmer, yeoman
— ® paysan cossu, gros fermier
m.
Storbritannien — (î)
Gross-britanien n — © Great Britain
-® la Grande-Bretagne f.
Storch (t) m, stork.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
