Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Paris ... - Ordbøgerne: S - stop-watch ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1573
Storcher—storer
Paris
1575
den tredje republik er Operaen fuldført, Hôtel de Ville
gjenopført, man har bygget Trocadéropaladset, den nye
Sorbonne. Sacré Goeur-kirken paa Montmartre er den
mest storartede kirkelige bygning fra denne tid. Her
kan yderligere nævnes anlægget af Montsourisparken,
talrige n^^e pladser og gadegjennembrud, og den
underjordiske «Métropolitain»-jernbane. Eadelig er parkerne
og haverne omdannet til rene muséer for moderne kunst
ved opstilling der af billedverker, som byen hvert aar
kjøber paa kunstudstillingerne. — Mesteparten af det
gamle P. ligger indenfor den linje af boulevarder (opr.
bolverk, fæstningsvold; fra midten af 19 aarh. ogsaa om
andre gader end dem paa de nedlagte volde), som kjendes
under navn af de store boulevarder (grands boulevards),
og som for en stor del falder sammen med voldene fra
det 14, 16 og 17 aarh. Udenfor de store boulevarder
ligger les faubourgs, de gamle forstæder, omkring hvilke
der løber en anden ring af boulevarder (boulevards
extérieurs), svarende til det 18 aarh.s fæstningsvolde.
Udenfor dem igjen andre mere moderne forstæder, som
er indlemmet i byen efter 1860 og begrænses af de
boulevarder, som følger de nuværende fæstningsverker
(fortifikationerne). I nord, øst og syd er disse sidste forstæder
handels- og fabrikstrøg, beboet af arbeidere og
smaa-borgere, her og der endnu aabne strøg med
handels-gartnerier. I vest (Auteuil og Passy) bor velstandsfolk,
ligesom i de vestlige faubourgs St. Honoré, Champs Elysées
og St. Germain. Faubourg’erne i nord og øst (St. Denis,
St. Martin, Poissonnière) er væsentlig handels- eller (Temple,
St. Antoine) industrikvarterer. Forretnings- (og ogsaa
forlystelses-)livet har sine hovedpladser indenfor de store
boulevarder, især paa Seinens nordre bred. Bydelen i
nord er i det hele taget den, hvor hovedstadens liv især
udfolder sig. Her løber de fineste gader, de mest nævnte
boulevarder, her ligger de vakreste spaserveie og aabne
pladser, her ligger Louvre, Champs Elysées med
præsidentpaladset, Hôtel de Ville, Operaen og andre store
teatre, Palais Royal, Nationalbiblioteket, Børsen,
Frankriges bank, posthuset, hallerne, konservatoriet,
Père-Lachaise. En bred, næsten lige færdselslinje skjærer
tvers igjennem byen fra Neuilly i n.v. til Vincennes i
S.Ø., under forskjellige navne, indenfor de store
boulevarder under navnene Rue de Rivoli og Rue St. Antoine,
her parallelt med Seinen fra Place de la Concorde til Place
de la Bastille. En anden gjennemgaaende gadelinje løber
fra n.ø. til s.v., fra østbanestationen til observatoriet,
nemlig Boulevard de Strassbourg, fortsat under navnet
Boulevard de Sébastopol, Boulevard du Palais (paa
Gité-øen) og Boulevard St. Michel paa Seinens sydlige bred.
De store boulevarder har sit hovedparti paa den 5 km.
lange strækning fra Madeleinepladsen (med
Madeleinekirken) til Bastillepladsen; her passeres Operapladsen og
de to triumfbuer fra Ludvig XlV’s tid, Porte St. Denis
og Porte St. Martin. Langs denne vei ligger de fleste
store kaféer og flere af hovedteatrene, og her er, især
i vest, paa Boulevard des Italiens, Boulevard des
Capucines og Boulevard de la Madeleine, et af de livligste
strøg paa jorden. Af andre gader paa Seinens høire
bred kan nævnes Rue Royale, Malesherbes- og
Hauss-mann-boulevarderne. Avenue de l’Opéra, som forbinder
Place de l’Opéra med Place dn Palais Royal, tilnærmelses-
vis P.s midtpunkt, endvidere Rue de la Paix, som
forbinder Vendômepladsen med Operapladsen og paa grund
af sine berømte mode- og juvelerforretninger er et af det
elegante kjøbepublikums hovedstrøg; i det hele findes i
nærheden af Operapladsen flere af de fineste butiker i P.
Nævnes kan ogsaa Rue St. Honoré, den lange Rue de
Lafayette, Boulevard Magenta, Rae de Turbigo. Paa
elvens venstre bred er hovedgaden Boulevard St.
Germain, som fra Pont Sully i øst løber langs sydkanten af
Quartier Latin, de lærdes kvartal, og gjennem kvartaler,
hvor vi finder regjeringsbygninger, gesandtboliger, frem
til Pont de la Concorde i vestr — Af de mange aäbne
pladser i P. er den vakreste Place de la Concorde, mellem
Seinen og marineministeriets bygning og mellem Champs
Elysées og Tuileriehaven. Den skriver sig fra Ludvig
XV’s tid, da den endnu laa udenfor byen, og har været
skuepladsen for Ludvig XVl’s, Charlotte Cordays, Marie
Antoinettes, girondisternes og talrige andres guillotinering
under terrorismen. Midt paa pladsen staar obelisken
fra Luxortemplet, som Mehemet Ali 1831 skjænkede
Ludvig Filip. Avenue des Champs Elysées munder i
den anden ende ud i Place de l’Etoile, fra hvilken der
ialt udstraaler 12 avenuer; af dem danner Avenue du
Bois de Boulogne indgangen til Boulogneskogen. Midt
paa pladsen staar jordens største triumfbue, Arc de
l’Etoile. Af andre pladser kan nævnes Place de la
Republique, Place de la Bastille med Julisøilen,
Karussel-pladsen med en triumfbue og paa den modsatte side
Gambettas mindestøtte. Paa sydsiden af Seinen er Place
St. Michel, et af byens store færdselsmidtpunkter. Til
udsmykningen af de aabne pladser, af hvilken foran kun
en del er nævnt, hører foruden søiler og mindestøtter
ogsaa mange kunstnerisk værdifulde vandspring. —
Af promenader og parker bør nævnes Tuileriehaven,
Luxembourghaven, begge slotsparker; hovedpassagen
gjennem den sidstnævnte fortsætter sydover i den vakre
Avenue de l’Observatoire. 1 modsætning til disse i «fransk
stil» anlagte haver er f. eks. Buttes-Chaumont haverne i
n.ø. anlagt i «engelsk stil». Omkring det meteorologiske
institut strækker sig Montsouris-parken. Pare de Monceau
i det aristokratiske strøg nordenfor Boulevard Haussmann
indeholder mindestøtter over Chopin, Gounod, Guy de
Maupassant. Le Jardin des Plantes ved Seinen
(Auster-litzbroen) indeholder et af de rigeste naturhistoriske
muséer, drivhuse, zoologisk have og er sædet for en
berømt naturvidenskabelig institution. Nævnes i denne
forbindelse kan ogsaa Champs Elysées, Trocadéroparken
(fra verdensudstillingen 1878) og Champ de Mars med
Eiffeltaarnet, medens de vidtstrakte anlæg Boulogne- og
Vincennesskogene ligger udenfor voldene. — Af P.s kirker
er Notre-Dame-katedralen (grundlagt 1163) den vigtigste.
Af andre kan nævnes St. Germain des Près, St. Pierre
de Montmartre, St. Julien le Pauvre, St. Germain
l’Auxer-rois. St. Gervais, St. Merry, St. E:tienne du Mont med sit
sjelden vakre indre. St. Eustache, St. Sulpice. Fra forrige
aarhundrede er Eglise du Sacré-Coeur (1876 flg.) paa
Montmartrehøiden. Andre er Madeleine fra Napoleon I’s
tid (1806 flg.), oprindelig planlagt af keiseren som et
«ærens tempel», Notre-Dame de Lorette og St. Vincent
de Paul. Af verdslige bygverker er det betydeligste
Louvre (s. d.), dernæst maa nævnes Palais de Justice,
Storcher (D m, kramkar; land-
Storchschnabel (t) m,
storke-neb ; geranium.
Store @ forraad, forsyning;
lager, magasin; oplag(ssted); (amer.)
forretning, butik, set (great) S.
by sætte (stor) pris paa, skatte
(høit). smail s.s te og sukker,
be in s. for forestaa, vente, have
something in s. for tiltænke
(en) noget.
store @ (ind)samle forraad af,
oplægge ; forsyne, udruste ; besætte;
magasinere.
store ?)m, rullegardin ; markise,
storebovenbramraa — (t)
grosse Oberbramraa f — @ main
royal - (f) vergue (f) de grand
cacatois.
store-house @ magasin,
pakhus; sjøbrygge.
store-keeper
pakhusforvalter; (sjøudtr.) magasinforvalter;
(amerik.) detaljhandler, kjøbmand.
storemers — (t) grosse Mars f
— (e) maintop — ® grande hune f.
Stören (J) forstyrre, afbryde;
rode op i; gaa ud paa arbeide;
streife, stryge omkring.
Störenfried (t) m,
fredsforstyrrer.
Store-pay @ (amerik.^ varer
istedenfor penge, varebytte,
store-pigs @ tillægsgriser.
store-pond @ sætte-, yngledam.
Störer (t) m, forstyrrer;
kramkar, landstryger.
storer indsamler, oplægger,
magasinforvalter.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
