Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Paris ... - Ordbøgerne: S - Störerei ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1579 Pariserdeklarationen—Parlame^nt
storkors—storme
(Se planche Paris og Kart over Paris.) [Litt.: En
oversigt over den meget omfangsrige litteratur om P. er
givet af U. Chevalier i hans «Répertoire des sources
historiques du moyen-âge» (1903). Nyere skandinaviske
skrifter om P. er G. F. Berg, «P.; praktisk reisehaandbog»
(6 udg. 1910); G. Heiberg, «Pariserbreve» (1900); B. Eide,
«Pariserliv> (1911); W. Legran, «P. förr och nu> (1909).]
Pariserdeklarationen af 16 april 1856, undertegnet
i tilslutning til Pariserfreden ved Krimkrigens slutning
af repræsentanter for England, Frankrige, Østerrige,
Preussen, Rusland, Sardinien og Tyrkiet. P. indeholder
følgende bestemmelser: 1. kaperi skal være afskaffet, 2.
neutralt flag beskytter fiendtligt gods med undtagelse af
krigskontrabande, 3. neutralt gods under fiendtligt flag
maa, med undtagelse af krigskontrabande, ikke
beslaglægges, 4. for at være forbindende maa blokader være
effektive, det vil sige, understøttet af en styrke, som
er tilstrækkelig til i virkeligheden at spærre adgangen
til den fiendtlige kyst. P. er tiltraadt af omtrent alle
civiliserede lande. Saaledes ikke Amerikas Forenede stater,
fordi privateiendoms ukrænkelighed i sjøkrig ikke blev
anerkjendt samtidig med, at kaperi afskaffedes.
Pariserblaat, se _B e r 1 i n e r b 1 a a t.
Pariserkonventionen. En række konventioner
undertegnet i Paris bærer navn derefter. Mest bekjendt hos os
er fra den seneste tid den paa den internationale
sundheds-konference i Paris i 1903 udarbeidede konvention om
foranstaltninger til forebyggelse af pest og kolera, undertegnet
3 dec. 1903. P. indeholder regler for sjøfarten og
bestemmelser om, hvilke fartøier skal ansees som smittede,
mistænkelige og rene, og hvilke forholdsregler skal træffes i
de forskjellige tilfælde. P. er tiltraadt af de fleste europ.
stater. Norsk lov af 17 nov. 1909 om foranstaltninger mod
indførsel af smitsomme sygdomme er bygget paa det
moderne inspektionssystem og overensstemmende med P.s
principer. Se Karantæne. I 1911 har Norge tiltraadt P.
Pariserliv, operette af Offenbach.
PSiTl^’A\v2LTS [pœrM’lvdz], Elias (1808—49), berømt
eng. harpevirtuos, kgl. keiserlig kammervirtuos i Wien,
har skrevet betydelige kompositioner for harpe.
Parisienne [parisiæn], L a, pariserhymnen af
Dela-vigne og Auber til forherligelse af julirevolutionen:
«Peuple français, peuple des braves» o. s. v.
Parisi^t, et heksagonalt krystalliserende mineral, som
i kemisk henseende er et fluorholdigt karbonat af
cer-holdige mineraler. P. danner smukke, brunlige krystaller.
Det mest bekjendte findested er i Musodalen i Golumbia.
Park [pädk], Mungo (1771 — 1806), berømt skotsk
Afrika-reisende. Reiste 1795—97 gjennem Senegambien
til Niger. Udsendtes 1805 af den britiske regjering for
at udforske Niger, som han naaede ved Bamaku og fulgte
et stykke videre. Druknede under en kamp med de
indfødte. P. har aabnet veien gjennem Sudan fra vest
og bragt det første nøiere kjendskab til Niger. [Litt.:
Thomson, «M. P. and the Niger» (London 1890).]
Park kaldes en større have, anlagt i landskabelig stil
(jfr. Havekunst) efter æstetiske grundsætninger og
med naturen som forbillede. P. skal i hovedtrækkene
fremstille den hjemlige vegetation og jordformation. Den
har store græsplæner, fritstaaende trær og trægrupper
samt naturlig udseende skogpartier.
1580
Park (mil.), materiel og personel, der under en
beleiring tiltrænges for beskydning, skanse- og minearbeider.
Artilleri-p. omfatter saaledes svært skyts, særlig
haubitser og mortérer, ammunitionsoplag og verksteder;
ingeniør-p. omfatter al slags arbeidsredskaber,
signal-og telefonmateriel, miner og sprængstof,
jernbanemateriel m. V. — Hvert af vore feltartilleriregimenter har et
p.-kompani, som besørger ammunitionstilførselen. Vore
tidligere ingeniørparkkompanier indgaar efter
vor nye hærordning som integrerende bestanddel af
bro-kompanierne under ingeniørregimentet.
Parker [paslo], Alton Brooks (1852—), nordamer,
politiker; opr. lærer, senere advokat, 1885 dommer i
New Yorks høiesteret, 1898 præsident for
apellations-retten smst. 1904 demokratisk kandidat til
præsidentværdigheden, for guldmyntfod (se Bryan), men skarpt
imod imperialismen.
Parker [pådkd], Sir Gilbert (1862—), amer.
roman-forf., født i Ganada, men tilbragte en række aar i
Australien, hvor han udgav et meget læst tidsskrift. Senere
vendte han tilbage til Amerika og blev forf. af en række
romaner med motiver fra Ganadas historie. Blandt disse
kan nævnes: «Pierre and his people», «The trail of the
sword>, «The battle of the strong».
Parker [pa^kd], Sir Hyde (1739 — 1807), eng.
admiral, officer 1758, udmerkede sig i den amer. krig og ved
Toulon. Han kommanderede 1795 en division under
Hotham i aktionen mod Genua og Hyères. Blev
admiral 1799 og førte 1801 flaaden, som angreb Kbh.
Parker [pådkd], Theodore (1810—60), amer.
unitarier, repræsentant for unitarismens radikale fløi. P.
virkede som unitarisk prædikant i Boston. Skrifter
udgivet af Gobbe 1863.
Parkersburg [pådkdzhdri], by i de Forenede stater.
Vest-Virginia, ved Ohio; 16 477 indb. (1910). I omegnen
petroleum, kul, salt og naturgas.
Parkes [pädks], Sir Henry (1815- 96), australsk
statsmand; udvandrede 1839 til Australien, 1866
minister i Ny Syd-Wales, fem gange (sidst 1887—92)
premierminister, arbeidede energisk paa koloniernes
sammenslutning. Selvbiografi: «Fifty years of the making of
Australian history» (2 bd., 1892).
Parkert, -gulv, et gulv, der er lagt i felter efter
forskjellige mønstre. Bestaar som oftest af haarde træsorter,
der i et forholdsvis tyndt lag anbringes over et stengulv
eller et simplere trægulv. Det er som oftest umalet og
bonet. Anvendes hos os lidet og mest kun i dansesale
og andre fremtrædende rum i rigt udstyrede bygverker.
Park region Luther college[padk redzdn Inpdkå’lddz],
n.-amer. læreanstalt i Fergus Falls, Minn., tilhørende den
Norske synode. Beliggende i et fortrinsvis norsk distrikt
i de Forenede stater. Anlagt 1892. I 1906 blev gymnasiet
oprettet, hvor artium tages og giver adgang til
universiteterne. Skolen har 14 lærere og omtr. 200 elever. Dens
rektor er Ditlef G. Ristad (s. d.).
Parlame^nt {fr. parlement) kaldtes i Frankrige indtil
den store revolution de øverste rigsdomstole, hvoraf den
vigtigste var Pariserparlamentet. P. havde ikke
alene øverste domsmyndighed, men ogsaa en vis del i
lovgivningsmyndigheden: de kongelige love skulde
«indregistreres» i p.s protokoller; herimod kunde p. nedlægge
storkors - ® Grosskreuz n
- ® grand cross - ®
grand-croix f.
storlemmet — ®
grossgegliedert, grossgliederig — ©
large-limbed — ® membru.
Storm ~ © Sturm m — @ gale
(of wind) ; (s. med uveir) storm,
(voldsom) tempest; (tage med s.)
ogs. carry by assault — (D tempête
f; orage m; (tage med s.) prendre
d’assaut, emporter d’assaut.
storm @ storm, uveir; angreb;
storme ; løbe storm ; rase ; tage
voldsomt paa vei.
stormagt — (t) Grossmacht f
- @ Great Po^ver — (f) grande
puissance f.
stormand — ® grosser Herr
m - © grandee, magnate - ®
grand homme m; (stormænd) ogs.
grands m pl.
stormandsgalskab - ®
Grössenwahn(sinn) m -
©megalomania - (D folie, manie (f) des
grandeurs.
stormast — (î) Hauptmast m
— @ main-mast - ® grand mât m.
Storme — (t) stürmen; (trans.)
erstürmen; (s.nde) stürmisch, (bi-
fald) rauschend; ungeheuer(n
Erfolg haben) — @ blow hard, (it)
blow(s) a gale; (ile) rush; (fig.,
rase, løbe storm) storm; (s.nde)
tempestuous, stormy; (fig.)
tumultuous, uproarious : tremendous
(success) — (g (det s.r) le vent
souffle avec violence, fureur, en
tempête; il fait un vent furieux;
(s. frem) s’élancer, se précipiter;
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
