Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Parlamentariker ... - Ordbøgerne: S - stormester ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1581
Parlamentariker— Parma
1582
stormester—stormvind
sit veto, som alene kunde hæves ved, at kongen benyttede
sin ret til at tage sæde i p. (Iii de justice). Til lige ind
under revolutionen forsøgte p. ogsaa paa anden vis at
sætte skranker for det kongelige enevælde. — I England
betegner p. (eng. parliament) den hele
nationalrepræsentation, fra dens første tid af (fra 1265), da Simon de
Montfort tvang kong Henrik III til at sammenkalde det
første fuldstændige rigs-p., bestaaende foruden af alle
Englands verdslige og geistlige lorder af to valgte
repræsentanter for hvert grevskab og for enkelte byer. I 1341
deltes p. i House of Lords (overhuset) og House of
Gommons (underhuset), som senere altid har mødt og
voteret hver for sig, som to selvstændige dele af det
samlede p. I 1707 ophævedes Skotlands, i 1801 Irlands
særskilte p., mod at de to lande sender repræsentanter
til rigsparlamentet i London. Overhuset har nu 618,
underhuset 670 medlemmer. — P. betyder i politisk
sprogbrug ofte nationalrepræsentationen i sin almindelighed.
Parlamentariker, medlem af et lands
nationalforsamling, benyttes især ved internationale sammenkomster
af p. Den vigtigste af disse er de aarlige møder, som
holdes af medlemmer af den Interparlamentariske union,
som siden 1889 har virket for voldgift og fred; den
be-staar al nationale grupper, for tiden organiseret i 21
lande. Unionen har siden 1892 sit faste bureau; dette
er siden 1909 i Brüssel.
Parlamenta^risk, eg. det der stemmer med god skik og
orden i repræsentative forsamlinger ; uparlamentarisk
optræden paatales af formanden, ved at vedkommende
«kaldes til orden» eller udsættes for andre
parlamentariske tvangsmidler. I overført betydning er et
ministerium p., naar det er dannet og handler i
overensstemmelse med det parlamentariske styres grundsætninger.
Parlamentari’sme er et i England udviklet, eget slags
politisk styresystem, forskjellig saavel fra det
konstitutionelle magtfordelingssystem (som den norske grundlov af
1814 søgte at realisere) og det « konventstyre > el.
rigsdags-vælde, som raadede i Sverige i frihedstiden (1720—72) og
i Frankrige under nationalkonventet 1792—95. Det sidste
system tillægger repræsentationen al magt; det første
stykker den offentlige myndighed op mellem de
forskjellige «statsmagter», forat disse gjensidig kan holde
hinanden stangen, et noksaa indviklet bremse- og
balancesystem, som ingensteds er helt gjennemført. Det
parlamentariske styre er bygget paa nærmere reguleret samvirke
mellem indbyrdes organisk forbundne politiske kræfter:
ministeriet, repræsentationen, vælgerne og den ved dem
(under valg) og paa anden vis (presse, agitation)
tllkjende-givne offentlige mening. Udenfor disse realpolitiske kræfter
staar statschefen (konge eller præsident) med visse vigtige
mere formalpolitiske funktioner. P. er altsaa ikke, som
mange tror, parlamentets styre; dens videnskabelige navn
er da ogsaa kabinetsstyre, ministerstyre. Dens centrale
regel er, at regjeringen har politisk styreret, saalænge
den er i overensstemmelse med repræsentationens flertal.
Viser det sig under behandling af og votering om fremsat
mistillidsadresse, om vigtigere love etc., at regjeringen
ikke længere sidder inde med flertallets tillid, har den
at vige sæde til fordel for oppositionens mænd, som har
ret og pligt til at tage magten og ansvaret, og hvortil
statschef^en har at yde sin bistand. Har regjeringen
grund til at tro, at repræsentationen ikke længere er
noget sandt udtryk for den i landet raadende opinion,
kan den begjære kongens bistand til at søge dette
konstateret ved repræsentationens opløsning og udskrivning
af nye valg. Vælgernes dom er da sidste ord i striden.
Gaar den ministeriet imod, maa det straks vige for den
seierrige oppositions mænd. Paa denne vis bliver under
nogenlunde normale politiske forhold
nationalforsamlingen det vælgende folks repræsentation, ministeriet og
især dets chef atter nationalforsamlingens repræsentant,
saaledes at ministrene i første række er politisk
ansvarlige for parlamentet, dernæst og i sidste instans, men
her sammen med dettes andre medlemmer, ansvarlig for
folket i valg (se M i n i s t er a n s v a r 1 i gh e d). P. kom
ikke til fuldt gjennembrud i England før efter den store
reformlov af 1832; derved aabnedes nemlig først adgang
til effektiv kontrol med og ansvar for parlamentets
medlemmer, en vigtig, men ofte mindre paaagtet side ved
systemet. I løbet af det 19 aarh. har systemet i
forskjellige variationer udviklet sig i en række andre lande,
dels med støtte i særskilt forfatningslov (F’rankrige siden
1875, de engelske selvstyrede kolonier), dels ved
konstitutionel praksis (Belgien, Holland, Italien, Grækenland,
Spanien, Norge, Danmark, Sverige). Opløsningsret er dog
ingen nødvendig bestanddel af systemet.
Parlamentere, underhandle, forhandle, se Par
la-men tær.
Parlamentâèr (fr. parlamentaire) kaldes en
militærperson, som sendes for at gjøre meddelelser til fienden
eller underhandle med den. P. ledsages af en mand,
som bærer hvidt flag, ofte ogsaa af en hornblæser eller
trommeslager. Saavel p. som de personer, som ledsager
ham, er ukrænkelige. Den chef, til hvem p. sendes, kan
tage alle forholdsregler, som er nødvendige for at hindre
p. i at benytte sin sendelse til at skaffe sig oplysninger.
Parla’ndo, talende, en især i den komiske opera
forekommende reciterende syngeform, som sterkt nærmer
sig tale.
Parma. 1. Indtil 1860 hertugdømme i det nordlige
Italien, adskiltes ved Po fra det østerrigske Lombardiet,
grænsede i øst til Modena, i syd til Toskana og i vest
til kongeriget Sardinien og bestod af hertugdømmerne
P. og Piacenza og fyrstendømmet Guastalla; 6158
km.-med 502 247 indb. (1858). Efter indlemmelsen i
kongeriget Italien dannedes af P. provinserne P. og Piacenza,
medens den sydlige del Lunigiana blev tildelt prov. Massa
e Carrara som kredsen Pontremoli. — 2. Provins i det
nordlige Italien, landskabet Emilia, grænser i nord til
Cremona og Mantova, i øst til Reggio, Emilia, i syd til
Massa e Carrara og Genova og i vest til Piacenza; 3238
km.’^ med 300 879 indb. (1910). P. deles i 3 kredse:
Borgo San Donnino, Borgotaro og P. — 3. Hovedstad i
provinsen, ligger ved P., høire bielv til Po, i en frugtbar
slette 52 m. o. h.; 47 467 indb. (1901). Byen deles ved
elven i to ulige store dele, og over elven fører tre broer.
Hovedgaden er den gamle Via Emilia, der nu kaldes
Corso Vittorio Emanuele og Strada Massimo d’Azeglio,
som udvider sig i centrum til Piazza Grande med statuer
af Correggio (1870) og Garibaldi (1893). Af P.s 60 kirker
er domkirken (1059—74) den ældste og har fresker af
Correggio. Nær den staar et berømt baptisterium (1196
(mil. løbe storm) donner l’assaut
à, prendre d’assaut; forcer (une
porte), envahir (une maison) ;
(s.nde) orageux; (fig.) tumultueux;
(bifald) tonnerre (m)
d’applaudissements.
stormester — ® Grossmeister
m - Ce) Grand Master - (f) grand
maître m.
storm-finch (e) petrel.
stormflod — (t) Sturmflut f —
@ spring tide — ® hautes marées
(f pl) poussées par la tempête,
stormfuld se stormende,
storminess (g) stormfuldhed,
voldsomhed.
Storming @ stormløb,
storming-party (ej
stormkolonne, -kommando.
stormklokke — (t) Sturmglocke
f - © alarm-bell - (g tocsin m.
Storm-petrel (e) se petrel,
stormskridt — ® Sturmschritt
m — (e) double-quick pace,
doublemarch — ® pas (m) de charge ; (i
s.) ogs. au pas accéléré.
stormstige — (t) Sturmleiter f
- (e) scaling-ladder - (f) échelle
(f) d’escalade.
stormtromme — ® Lärm
trommel f — (e) alarm-drum — (F)
tambour (m) d’alarme.
stormveîr — ® Sturmwetter,
stürmisches Wettern — (j^ stormy,
tempestuous, boisterous weather —
® gros temps, temps (m) orageux.
stormvind — ® Sturmwind m
~ (e) tempest, gale of wind - ®
bourrasque f.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
