Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Parr ... - Ordbøgerne: S - story ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Ir
stotzig—straadød
Landet stod under perserne, derefter under Alexander,
efter ham under de syriske Seleukider, indtil Arsakes ca,
250 grundede et selvstændigt parthisk rige, der i 2 aarh.
f. Kr. udvidedes over Medien og Babylonien lige til Eufrat
og 53 og 35 f. Kr. tilføiede romerne alvorlige nederlag.
Riget var dog svagt paa grund af den herskende
lens-forfatning, og paa Kristi fødsels tid opstod
tronstridig-heder, der svækkede det yderligere. 162—65 trængte
Lucius Verns frem over Tigris, og ca. 224 reiste perserne
sig under Sassaniderne og styrtede det parthiske rige.
Parti (fr.\ del, stykke; varepost; (mus.) stemme; rolle;
gruppe af mennesker, som holdes sammen af fælles
anskuelser eller interesser (i politisk, social, religiøs o. a.
henseender).
Partial (lat.), delvis. P.-ob ligation er, obligationer
paa andele i et større laan.
Participa’nt (lat.), deltager.
Participium, se Modus.
Partick [påstik], forstad til Glasgow; 54 298 indb.
(1901), har skibsbyggeri, møller og maskinindustri.
Partielle brugsrettigheder, se Servituter.
Partikkel (lat.), liden del; derefter (gramm.) ubøieligt
smaaord eller stavelse.
Partikulari^sme, selvhævdelse, hævdelse af egue
interesser paa helhedens bekostning.
Partikulærkassen, under enevældet et særligt fond,
som bl. a. modtog øresundstolden og umiddelbart
disponeredes af kongen.
Partini’co, by paa Sicilien, prov. Palermo; 22 421 indb.
(1901). F. har gymnasium og driver betydelig handel
med vin og olje.
Partisan, et stangvaaben, hvis blad er tveegget og
spids, gjerne med to rette eller krumme sidegrene, har
altid symmetrisk form, medens hellebarden, som ligner p.,
derimod har usymmetrisk, økseformet blad. P. brugtes
i 15—18 aarh., først som et vaaben for fodfolket, senere
alm. som drabantvaaben, og blev endelig et
kommando-vaaben for befalingsmænd. P.s længde var ca. 2.30 m.
Parti^sk, som lader sig lede af personlige eller
parti-h en syn.
Partitür(etJ) er en trykt eller skrevet fremstilling af
et orkesterverk indrettet med særskilt linjesystem for
hver stemme. 1 orkester-p. med sang sættes dog
undertiden 2—3 stemmer paa et system for at spare plads.
Opstillingen af stemmerne sker efter visse vedtagne
grupperingsregler. Ved klave r-p. forstaaes en
fremstilling af en opera, oratorium o. s. v., som kun skiller
sig fra orkester-p. deri, at orkestret er omsat til klaver,
men som forøvrigt har alle sang- og korstemmer
fuldstændig.
Partrederi betegner en speciel form for
rederivirksomhed, der drives af flere i forening. Det er et
ansvarligt interessentskab, men hver af partrederne svarer
for forpligtelser, der medfører personligt ansvar, kun i
forhold til sin andel (part) i skibet. For forpligtelser,
der ikke medfører personligt ansvar, men for hvilken
kreditor har sjøpanteret (sjøfordringer), hefter alene
skibs-formuen, det er skib og fragt. Til bestridelse af de
udgifter, der kræves af rederiforretningen, paaligger det
enhver partreder at yde det fornødne bidrag i forhold
til hans andel i skibet. Fortjeneste og tab fordeles paa
Parti—Paræstesi
1588
samme maade pro rata til hver partreder. Den
bestyrende reder maa være norsk statsborger og bosat i Norge
og kan i rederiets anliggender sagsøges paa dets vegne.
Er ingen bestyrende reder valgt, staar det den, der vil
søge rederiet, frit for at søge, hvem han vil af partrederne
paa rederiets vegne. P. har i Norge tidligere været
den mest anvendte form for rederivirksomhed af flere
interessenter i forening, men er i de senere aar stadig
mere og mere blevet afløst af skibsaktieselskaber, som
interessenterne liker bedre, da de her kun hefter for
beløbet af sin aktie eller aktier.
Partsed, I en sag, hvor beviset paa det afgjørende
punkt stiller sig tvilsomt, kan sagens udfald ved dom
gjøres afhængig af, at den ene part (efter
omstændighederne sagsøgeren eller sagsøgte) inden retten med sin
ed bekræfter eller benegter et paastaaet faktum.
Partus (lat.), fødsel.
Parus, se Meiser.
Pary’k (ital. perruca, parruca, sp. peliica, af lat. piliis,
haar) benyttedes allerede i oldtiden af ægyptere, assyrere,
medere og persere. I den romerske keisertid benyttede
romerinderne ofte p. af de germanske kvinders blonde
haar. 1 middelalderen brugtes den kun som i vore dage
til at erstatte manglende naturligt haar. P,s glansperiode
var under Ludvig XIV. Den bares blond, brun og sort.
1640—60 brugtes den side om side med naturligt haar,
men efterat Ludvig XIV i 1673 selv anhgde p., blev den
europæisk mode. Den er i denne tid svær med dybt
midtskil og høit optaarnede lokker paa siderne og mægtige
krøller, der ofte hang lige ned til livet. Denne form af
p., allonge-p., holdt sig til Ludvig XIV’s død (1715). Den
lavedes af kvindehaar eller i mangel deraf og gjete- el.
hestehaar. Geistligheden, der er konservativ, fulgte først
efter et par aartier senere, men til gjengjæld holdt den,
især den protestantiske, fast ved den, efterat den var
aflagt af andre. Under hertugen af Orléans regentskab
blev p.s pompøse former reduceret til mindre og mere
sirlige. Fra 1720 er den ganske lav. Da blonde p. var
mest moderne, opkom moden at pudre haaret. Fra 1720
er alle p. hvide. Da pudret ødelagde klæderne, bar
officererne fra 1710 nakkehaaret i en sort silkepung (bourse,
crapaud) med stor sløife (pung-p.). Denne mode, der
fra 1730 blev almindelig, holdt sig i Frankrige til
revolutionen. Soldaterne bar haaret flettet i en pisk i nakken.
Denne mode overførtes paa p. (pisk-p.), blev mode fra
1750 og brugtes især i Preussen. I den franske armé
blev den afskaffet af general Junot 1803. Den franske
revolution gjorde ende paa p. som mode ligesom paa
sa a megen anden unatur (smig. Dragter).
Pary^kstil kaldes den overlæssede barok sidst i 17 og
først i 18 aarh.
Pary’ktræ (rhus cotinus), træ eller busk af familien
anacardiaceæ. Navnet skriver sig fra blomsterstandene,
idet disse, som forøvrigt er golde, er rigt forgrenet og
tilstede i en saa stor mængde, at busken derved ligesom
bliver dækket af en paryk. Dyrkes som prydplante.
Giftig. Træets ved, der kaldes gultræ eller fisettræ
benyttes til gulfarvning.
Paræstesi, fornemmelser, der opstaar ved lidelser i
nervesystemet og føles som stikken, myrekryben, varme,
kulde o. a.
stotzig ©plump, klodset; brat,
steil.
Stoup @ støp; krus, kande.
Stout @ sterk, kraftig; kjæk,
tapper; tyk, svær, før.
Stout @ porter, double S.
porter lagret fra 1 til 6
maane-der.
Stout-hearted © behjertet.
stoutness @ styrke, fastlied;
tykkelse; sværhed, førlighed,
kor-pulens.
stove © (kakkel)ovn; ophede,
opvarme, dampe.
stove-pipe ©kakkelovnsrør; (i
spøg) høi nos(hat).
stove-plant © drivhusplante,
stow © stuve, pakke,
stowage ©stuvning; pakning;
(laste)rum, (stuvnings)rum ; (lager)-
rum; forvaring, s. goods
stuve-gods.
stow-away © blind passager,
en som har forstukket sig for
ubemerket at komme med skibet.
Straa — ® Halm m; Stroh n;
(trække det korteste s.) den
kürzeren ziehen ; (være høit paa s.) hoch
gestellt sein, vornehm sein - ©
straw; (trække det korteste s.) get
the worst of it; (høit paa s.) in a
high station - (f) tuyau; (græss.)
brin (m) d’herbe; (halms.) paille f;
(tags.) chaume m; (trække det
korteste s.) avoir le dessous; (være
høit paa s.) avoir un rang élevé.
straadød — ® der natürliche
Tod - © a natural death - ®
mort (f) naturelle; (dø s.) mourir
dans son Ht.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
