Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Pas ... - Ordbøgerne: S - straahat ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1589
Pas—Pas de Calais
1590
Pas. Alm. forstaaes herved et af vedkommende
offentlige myndighed udfærdiget legitimationsdokument for
personer, som foretager en reise. Tidligere krævedes i
de fleste lande p. af alle udlændinger. Nu er denne
p.-tvang i mange lande ophævet, saaledes i Norge siden
1860. I enkelte lande opretholdes den fremdeles.
Rusland f. eks. tilsteder kun fremmede adgang, som er
forsynet med p. P. udstedes i Norge af politimestrene og
konsulerne. I^. kan ogsaa udstedes af
udenrigsdepartementet (det saakaldte ministerpas) navnlig til
personer, som foretager en reise i otfentligt anliggende eller
med offentlig understøttelse.
Pas [pa], skridt, dansetrin; p. de deux, danseduet;
p. de quatre, en egen selskabsdans.
Pas (i bjerg), se Fjeld.
Pas (jfr. Gangarter) er en feilagtig eller kunstig
gangart hos hesten, hvorunder denne samtidig sætter samme
sides for- og bagben i marken. P. kan fremkomme som
resultat af en overdreven opjagen af skridt (s. d.) eller en
utidig forholden af kort trav (s. d.). Hvis en hest har lært
at «passe», kan dens hurtighed i denne kunstige gangart
opdrives endog over travets. I Amerika dyrkes
«pas-gjængeren» meget, da bevægelsen af mange ansees
behagelig under ridning, og hurtigheden kan drives høit op.
Pasadena, by i de Forenede stater, Kalifornien,
15 km. nordøst for Los Angeles; 15 000 indb. (1906).
Landet omkring P. er en af de rigeste og vakreste
egne i Amerika, bugnende af frugt og blomster. Indtil
1874 laa det hen som beite for sauer, men da kom den
første frugthave istand (kunstig vandingl, og saa begyndte
byen at vokse frem. P. er meget søgt som
vinteropholdssted for folk fra øststaterne.
Pasargadæ, Persiens ældste hovedstad, grundlagt
(ca. 555 f. Kr.) af Kyros, som blev begravet der.
Beliggenheden kjendes ikke med bestemthed; man har prøvet at
identificere den med ruinerne ved Murghab, 110 km.
nordøst for Sjiras.
Pascal [paska’l], Blaise (1623—62), fr. teolog og
matematiker, kom 1631 til Paris og begyndte et
ind-gaaende matematisk studium, men brød 1654 med sit
tidligere liv og sluttede
sig til jansenismen (s. d.).
Da Arnaulds kamp mod
jesuiterne stod paa,
ud-arbeidede P. sine
«Pro-vinsialbreve» som et
angreb paa jesuitismen og
den kasuistiske moral.
Satiren tages her paa
glimrende maade i
apo-logetikens tjeneste.
Brevene fordømtes af
pavestolen 1657, hvad der
kun forøgede deres opsigt.
P.s andet hovedarbeide
«Tankerne» er en
ufuldendt apologi for
kristendommen, der først
udkom efter hans død (1
udg.1670). Begge skrifter
oversat paa dansk, 1873
straahat—strabadsere
og 1876. Ved sin betoning af lidelsen og af det
paradoksale i kristendommen viser P. berøringspunkter med S.
Kierkegaard. — Ogsaa som matematiker og f3^siker har
P. et berømt navn. Bare 16 aar gammel skrev han i
tilslutning til Desargues’ arbeider en fortræffelig
afhandling om keglesnittene. Afhandlingen indeholder bl. a.
den berømte saakaldte P.s sætning : Naar en sekskant
kan indskrives i et keglesnit, ligger skjæringspunkterne
for to og to modstaaende sider paa ret linje. Desargues’
og P.s geometriske arbeider danner grundlaget for den
moderne geometri. P. lagde ogsaa grunden til
sandsynlighedsregningen og hørte blandt de betydeligste
forløbere for infinitesimalregningen. Som fysiker er han
mest kjendt gjennem de barometermaalinger, han i 1649
lod foretage samtidig ved foden af og paa toppen at
Puy-de-Dôme, hvorved det viste sig, at barometerhøiden
var mindre paa toppen. P. antydede, at denne
kjends-gjerning maatte kunne anvendes ved høidemaalinger.
Med disse forsøg fik den aristoteliske anskuelse om
naturens horror vacui det afgjørende stød. [Litt.: T.
Sundb}^ «Biaise Pascal. Hans kamp mod jesuiterne og
hans forsvar for kristendommen» (1877).J
Pascal’s kar, apparat til demonstrering af det
hydrostatiske paradoks (se Hydrostatik); bestaar af en kort,
vertikal cylinder med en løs bundplade, der holdes paa
plads af en vegtstang med bestemt belastning. Paa
cylinderen kan skrues rør af forskjellig vidde eller form. Det
viser sig, at alle disse maa fyldes med vand til samme
høide, forat bundpladen skal give efter for vandets tryk.
Pasch, Lorenz (1733—1805), sv. maler; studerede
i Kbh. under Pilo, senere i Paris, hvor han gik over fra
historiemaleriet til portrætet. Fra 1766 bosat i
Stockholm, hvor han gjorde karrière og blev akademidirektør.
Hans portræter, bl. a. af kongehusets medlemmer, hvoraf
flere paa Gripsholm, er ofte helfigurer i stor maalestok og
udmerker sig gjennemgaaende ved dygtig gjengivelse at
dragtstoffe o. 1. og ved sikker tegning.
Paschälis, tre paver. 1. P. I (pave 817—24) søgte støtte
hos de tysk-romerske keisere og kronede Lothar. I
billed-striden støttede han billedvennerne. — 2. P. II (pave 1099
—1118), Raniero fra Bieda, under hvem fire modpaver
optraadte, tilhører korstogstiden. P. havde kamp med
kongemagten om investitur-retten og fornyede
banstraa-len over keiser Henrik IV. Efter at være holdt fængslet
i flere maaneder af keiser Henrik V indrømmede han
ham Investitur og kronede ham. Den franske konge
Filip I tvang P. til at opgive egteskabet med grevinden
af Montfort. — 3. P. III (pave 1164 -68), modpave mod
Alexander III.
Pasco, Cerro de, se Gerro de Pasc o.
Pas de Caiais [paddkalæj. 1. Strædet ved Galais
(eng. Strait of Dover) kaldes forbindelsen mellem
Nordsjøen og den Britiske kanal; det er mellem Galais og
Dover 42 km. og paa det smaleste 33 km. bredt, dybden
kan blive indtil 50 m. — 2 Departement i det nordlige
Frankrige, grænser i nord til Strædet ved Galais og
Nordsjøen, i øst til depart. Nord, i syd til Somme og i
vest til den Britiske kanal. 6751 km.’-^ med 1 012 466
indb. (1906), 152 indb. pr. km.^ og er saaledes det
tættest befolkede departement i Frankrige. Det deles i seks
arrondissementer: Arras, Béthune, Boulogne-sur-Mer,
Blaise Pascal.
straahat - ® Strohhut m —
(e) straw-hat, -bonnet; (italiensk)
Leghorn (hat, bonnet) - ®
chapeau (m) de paille.
straale - ® Strahl m - (e)
ray, beam; (om vand) jet, shoot;
flash (of lightning); glimmering,
gleam (of hope) - ® rayon m;
(lyn) (coup (m) de) foudre f; (vand)
jet m.
straale — (t) strahlen, glänzen,
funkeln, schimmern — (e) radiate,
beam, shine ; (om diamant) sparkle;
(s.nde) ogs. radiant - (f) rayonner,
briller, reluire, resplendir; jeter
des feux; répandre.
straaledannet, -formet—(t)
strahlenförmig - (e) radiated — (g
en forme de rayons, rayonné.
Straaleie - (t) Streu f, Stroh-
lager n - (e) straw-bed - ®
couche (f) de paille.
straalekrans — ®
Strahlenkranz m, -krone f, Glorie f,
Nimbus m — @ glory, nimbus, halo
— ® auréole f, nimbe m.
straamatte — ® Strohmatte f
- @ straw-mat - ® natte (f) de
paille.
straatag ~ ® Strohdach n -
(e) thatched roof - (g toit (m) de
chaume.
strabads(er) — ® Strapazen,
Anstrengungen, Mühseligkeiten pl
- (ê) fatigue, toil - d) fatigue f.
strabadsere — ® strapazieren,
anstrengen, ermüden, ermatten —
@ fatigue, over-work — ® (se)
fatiguer, se harasser.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
