Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Pas ... - Ordbøgerne: S - straahat ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1591
Pasewalk—Passer
1592
strabism—Straferîass
Montreuil, St.-Omer og St.-Pol. De vigtigste havnebyer
er Calais og Boulogne og hovedstaden Arras.
Pasewalk, by i Preussen, regjeringsdistrikt Stettin
(Pommern), ved Ucker; 10 790 indb. (1908). P. har
jernstøberier, møller, stivelse- og tobaksfabrik.
Pasgang, se Pas.
Pasha (tyrk.), civil og militær embedstitel, indtil
Mahmud Il’s hærreform 1829 kun militær og tildeltes med
1, 2 el. 3 hestehaler (opr. yakoksehaler), hvilket tegn
ligeledes forsvandt 1829. Generaler og admiraler er altid
p . geistlige derimod aldrig.
Pasic [pa’zits], Nicola (1846—), serb. statsmand;
opr. ingeniør, 1878 medlem af skuptsjinaen, fører for
det radikale parti, efter oprøret 1883 flygtet og dødsdømt.
1889 benaadet af kong Milan, blev præsident i
skuptsjinaen og ofte premierminister 1891 — 92, 1904—05, 1906—07
og 1909—^11. Er nu leder af det moderat radikale parti.
Pasîfaë, kvindeskikkelse af halvguddommelig byrd,
kong Minos’ dronning paa Kreta, moder bl. a. til Ariadne.
En kjendt fortælling omhandler hendes unaturlige forhold
til den tyr, som Poseidon havde skjænket Minos,
hvorved hun blev moder til uhyret Minotauros.
Paskévitsj, Ivan Feodorovitsj, greve af Erivan,
fyrste af Warschau (1782—1856), rus. feltherre, blev 1823
generaladjutant, slog 1826 perserne ved Jelissavetpol,
erobrede 1827 Armenien og Erivan, 1828—29 Kars og
Erzerum og blev efter udløbet af den polske
revolutionskrig 1831 fyrste og vicekonge af Polen.
Paso del Norte (Juarez), by i Mexico, staten
Chihuahua, paa grænsen af de Forenede stater (Ny-Mexico)
ved Rio Grande del Norte, ret overfor den amer. by El
Paso; omtr. 10 000 indb. Udgangspunkt for den store
mexikanske centraljernbane.
Pasquier [paskié], Etienne Denis, hertug af (1767
—1862), fr. statsmand, under Napoleon medlem af
stats-raadet og politipræfekt i Paris; under Ludvig XVIII oftere
minister; 1821 pair. Sluttede sig efter julirevolutionen
til Ludvig Filip, blev præsident for pairskammeret,
1837 kansler, 1844 hertug. Hans adoptivsøn var E d m e
Armand Gaston, hertug af Audiffret-P. (s. d,), som
udgav hans memoirer i 4 bind, 1893—94.
Pasqttil, pasquinade [-ki-], skandskrift. Af
Pas-q u i n o, navnet paa en gammel lemlæstet statue i Rom ;
den forestiller muligens Menelaos forsvarende Patroklos’
lig. Paa den og paa en anden, Marforio (en liggende
flodgud), pleiede publikum at slaa op satiriske plakater af
politisk og social art, og disse to statuer blev en slags
folkelige figurer, som indbyrdes førte en ironiserende
dialog. Ifølge sagnet kaldtes den ene statue Pasquino
efter en harcellistisk skoflikker, paa hvis hustomt man
ved udgravninger fandt den. Samtalerne mellem
Pasquino og Marforis varede helt til efter det 18 aarh.
I Frankrige blev pasquinader meget almindelige. De
forsvandt efterhvert, som pressens frihed forøgedes.
Passage fpasdso] er, i modsætning til mere rolig
melodisk bevægelse, hurtige løb, skalaer, akkorder,
trioler o. s. V. P.-verk, figurverk.
Passage, en stjernes gang gjennem et
fundamentalplan (f. eks. meridianens første vertikal) eller kikkertens
felt eller tilsyneladende over et andet himmellegeme,
f. eks. solen (se Merkur og Venu s).
Passageinstrument, et instrument, hvormed man
observerer en stjernes passage gjennem et vertikalplan.
Det bestaar af en kikkert, der kan dreies om en
horisontal akse, som er lodret paa kikkertens optiske akse.
1 kikkertens fokalplan er der anbragt en række filamenter
(traade), og paa den ene ende af omdreiningsaksen er
der en inddelt cirkel, livormed man kan indstille p. paa
en bestemt stjerne. Først konstrueret af Ole Rømer.
Passarge. 1. Ludwig P. (1825—), t. forfatter ; har
udgivet en lang række reiseskildringer, deriblandt flere
fra Norden, saaledes «Sommerfahrten in Norwegen» (1884),
har skrevet en bog om «Henrik Ibsen » (1883) og
oversat mange nordiske dig ter ver ker til tysk (Ibsens «Brand >
og « Peer Gynt », Bjørnsons «Over ævne», en samling
«Norwegische Balladene o.fl.). — 2. Siegfried P.(1867—),
t. geograf og reisende, foreg.s søn, deltog i ekspeditioner
til Syd-Afrika og Venezuela. 1908 professor i Hamburg.
Passater, regelmæssige, friske vinde mellem
vende-cirklerne og ækvator, n o r d ø s t-p. paa den nordlige,
sy døst-p. paa den sydlige halvkugle, hovedsagelig paa
havet, men ogsaa tildels paa land. Mellem p. er der et
stillebelte, der ligger lidt nordenfor ækvator, med
vind-og regnbyger. I det nordlige Indiske hav monsuner
(s. d.). Paa polarsiden begrænses p. af vendecirklernes
høie lufttryk (hestebredderne).
Passau, by i Bayern, regjeringsdistrikt Niederbayern,
ved mundingen af Inn og Ilz i Donau; 18 735 indb. (1905).
P. har evangelisk og 10 katolske kirker, lyceum,
gymnasium, realskole, seminar, landbrugsskole, flere fagskoler,
skibsbyggeri, maskinfabriker, tobak- og papirfabrikation
og driver handel med træ, korn og salt. P. er sædet
for en biskop, en landsret og et handelskammer. P. var
oprindelig en romersk leir (Castra Batava), fik 1225
by-rettigheder og var indtil 1803 hovedstad i et
rigsumid-delbart bispedømme. P. er bekjendt ved P.-forliget.
Passauerkunsten, se Fast.
Passavant, Johann David (1787—1861), t. maler
og kunsthistoriker. P. er som kunstner ubetydelig ; hans
skrifter har derimod adskillig interesse, om de end nu
er temmelig forældede. Nævnes kan «Kunstreise durch
England und Belgien» (1833) og «Raphael von Urbino
und sein Vater Giovanni Santi> (3 bd., 1839—59). P.
var desuden inspektør for det Städel’sche institut i sin
fødeby Frankfurt a. M.
Passepoil [paspwål] (fr.), en smal rand af særlig
farvet tøi indsyet langs en søm eller udvendig kant paa
en uniform.
Passer, se H usfi nk eslegten.
Passer, instrument, hvormed kan afsættes afstande
og slaaes cirkelbuer. Den alm. metal-p. (messing, staal,
nikkel) bestaar af to ben, der er fæstet til et hoved.
Benenes spidser kan fjernes fra hinanden, saaledes at p.
faar den aabning, man ønsker for udmaaling af bestemte
distancer. Som regel er p.s ene ben ved et knæ opdelt
i to dele, saaledes at p.-spidsen, kan udskiftes eftersom
man ønsker p. anvendt med blyantstift, ridsefjær eller
med alm. p.-spids. Af p. har man forskjellige slags,
hvoriblandt nævnes: 1. Nul-p. for konstruktion af meget
smaa cirkler. 2. M i k r o m e t e r-p. til fine indstillinger.
3. Krum-p. med krumme ben for maaling af krumme
gjenstandes tykkelse (diameter). 4. Stang p., der be-
strabism (i), strabisme ® m,
med. skjelen, skjeling.
Strack ® udstrakt, opreist; ret;
glat, fast, bestemt, resolut ; stramt;
straks, paa øieblikket.
Strackheit (t) f, udstrakthed,
stramhed, bestemthed.
stracks ® bestemt; straks,
øie-blikkeli^.
straddle sprike med benene,
skræve; sidde skrævs over;
spriken, skræven; skridt, skræv,
sprikende benstilling.
straddle-legged, -legs (e)
skrævs.
Straf — (t) Strafe f — (e)
punishment, (lovens) penalty;
(tugtelse) chastisement, castfgation,
correction — (f) punition, peine f;
(legemlig) châtiment m, correction
f; (livss.i supplice m; (bod)
pénitence f; (bøde) amende f; (faa sin
s.) être puni (de).
Strafanstalt — (t) Strafanstalt
f - @ bouse of correction - (f)
pénitencier m, prison f.
Strafarbeide - ® Strafarbeit
f - @ penal servitude, convict
labour — ® travaux (m pi) forcés.
Straf bar ® strafbar, forkastelig.
Strafe (t) f, straf, tugtelse ; bod,
mulkt.
Strafen ® straffe, irettesætte,
jemanden lügen s. overbevise
en om en usandhed, gjendrive.
Straferkenntnis (t) n, straffe
dom.
Straferîass (t)m, -erlassung
f, eftergivelse afstraf, benaadning,
amnesti.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
