- Project Runeberg -  Illustreret norsk konversationsleksikon / Bind V : Lassberg-Rebus (Ordbøgerne: Reproductible-Teknologi) /
1599-1600

(1907-1913)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Pastorale ... - Ordbøgerne: S - strainer ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

1599

stramei "Strandbred

være ny (ikke tidligere kjendt, udøvet i Norge eller
offentliggjort i trykt skrift). I de fleste lande foretages
af patentstyret en undersøgelse af kravet, om opfindelsen
er ny, ved at sammenligne den med allerede bevilgede
patenter, saavel indenlandske som udenlandske, og med
den faglitteratur, som omfatter patentgjenstanden. I de
skandinaviske lande, England, Tyskland, Frankrige og de
Forenede stater i Amerika udkommer tilsammen aarlig
omtr. 100 000 patentskrifter, saa undersøgelsesarbeidet
bliver fra aar til aar vanskeligere at udføre. For at lette
dette arbeide er de bevilgede norske patenter inddelt i
89 klasser med underafdelinger (i Tyskland tillige i 8000
undergrupper). Findes opfindelsen allerede kjendt (f. eks.
fra et gammelt engelsk patent), afvises kravet, eller det
forlanges indskrænket til alene at omfatte, hvad der findes
nyt i kravet. Patentet kan herved komme til alene at
omfatte en liden del av den i kravet beskrevne maskine
eller fremgangsmaade, og dette sees av den paastand,
hvormed fremstillingen i patentkravet skal slutte. Mod
et patentkravs indvilgelse kan der nedlægges indsigelse,
som dog kun kan støtte sig paa, at kravets gjenstand
ikke er patenterbar (f. eks. er kjendt), eller at patentsøgeren
ikke har ret til patent (f. eks. har uærlig tilvendt sig
samme). Saadan indsigelse afgjøres ligesom patentkravet
af patentstyret. Et patent kan ved dom kjendes helt
eller delvis ugyldigt, naar det enten aldeles ikke eller
kun i mindre omfang burde være meddelt, eller
opfindelsen er helt eller delvis gjenstand for patent, som
tidligere er meddelt, eller det godtgjøres, at patenthaveren
uretmæssig har erholdt patent. Sagsøgeren kan, naar
han selv er opfinder, eller naar opfinderens ret er
over-gaaet til ham, fordre patentet overført paa hans navn
inden to maaneder, efterat patentet ved endelig dom er
frakjendt patenthaveren. I patentindgreb gjør den sig
skyldig, som i strid med patentloven i nærings- eller
driftsøiemed har udøvet opfindelsen, efterat han var blevet
vidende om, at patentkrav er indgivet, eller efterat
kund-gjørelse derom har fundet sted. Den, som har gjort
patentindgreb, pligter at lægge fra sig til fordel for den
forurettede, hvad han skjønnes derved at have indvundet,
selv om han har handlet i god tro, og er indgrebet
forsætligt eller uagtsomt, maa han betale patenthaveren
skadeserstatning. Hvis en patenthaver efter tre aar fra
patentets udfærdigelse ikke selv eller gjennem andre i
rimeligt omfang har bragt opfindelsen til udførelse inden
riget, er han pligtig til paa forlangende at give andre
tilladelse til mod vederlag at b.ruge opfindelsen for sin
virksomhed (licens). Indehaveren af et ældre patent er
ligeledes, naar tre aar er forløbet fra udfærdigelsen,
pligtig til mod vederlag at tillade brugen af patentet for
den, som har et senere patent paa en opfindelse, som
er af særlig vigtighed for industrien, men som ikke kan
tilgodegjøres uden brug af det ældre patent.
Indehaveren af dette har, naar saadan adgang er indrømmet,
ret til mod vederlag at bruge den senere patenterede
opfindelse. Afgift for styrets undersøgelse og foreløbige
behandling af et patentkrav er 15 kr., som øges med 25
kr., om patentet gives. Aarsafgifterne stiger fra 10 kr.
for andet aar til 175 kr. for det 15 aar. Den, som ikke
har fast bopæl i Norge, kan alene gjøre krav paa at faa
patent og gjøre de af patentet flydende rettigheder gjæl-

Patentsty ret—Paternitet

1600

{holde, kjøre en s.t) tenir la bride
haute, courte à q.

Stramei — ® Stramin m — @
canvas — ® canevas m.

strambuks - ® Schläge auf
den Hintern; (give s.) einem die
Hosen stramm ziehen - @
breeching - (f) fessée f.

stramhed — (g Straffheit,
Spannung; Herbe, Schärfe f -

straitness, tightness, closeness ;
rankness — (f) tension, raideur;
âcreté; (fig.) rigidité f.

stramineous (§ straaet, af
straa; avnet, straaagtig; -farvet,
stramm (t) stram; stiv; strunk,
stramme — (J) straff ziehen,
spannen, strammen; (s. sig op)
sich anspannen — (e) tighten,
straiten, stretch ; (s. op, fig.) nerve;

dende, naar han har en her i riget boende for styret
opgivet fuldmægtig, som skal repræsentere ham i alt
patentet vedkommende, og som kan stevnes paa hans
vegne. I Norge boende patentsøgere kan ogsaa benytte
saadanne fuldmægtige, som ogsaa kan være dem
behjælpelige med udfærdigelsen af kravet og de til samme
hørende tegninger. De, som driver forretning med
saa-dan assistance- og fuldmægtigvirksomhed, kaldes i
almindelighed patentagenter.

Patentstyret, kort betegnelse for «styret for det
industrielle retsvern», som fra 1 jan. 1911 i Norge har at
behandle og afgjøre patentkrav, mønsterkrav og
varemerke-krav. P. ledes af en direktør (chef), som er embedsmand.
Det har to afdelinger. I den første afgjøres krav paa
industrielt retsvern. I den anden (ankeafdelingen) prøves
første afdelings beslutninger, dersom en patentsøger eller
en, som protesterer mod, at patent gives, forlanger saadan.
Første afdeling bestaar af en formand (overingeniør),
seks medlemmer i hovedstilling, en jurist og de øvrige
overingeniører, samt fem i bistilling og desuden seks
ingeniører til assistance. Hvert krav afgjøres af
formanden og to medlemmer. I anden afdeling træffes
afgjørelserne af fem medlemmer, deriblandt styrets
direktør eller dennes varamand. Af medlemerne skal tre være
tekniske eller handelskyndige og to retskyndige. Til p.
indkommer henimod 2000 patentkrav, ca. 800
varemerke-krav og endel mønsterkrav pr. aar, og siden patentloven
af 1885 er der nu (okt. 1911) bevilget 21 880 patenter.
P.s aarlige budget balancerer med ca. 130 000 kr., og
indtægterne er paaregnet at overskride udgifterne med
ca. 80 000 kr.

Pater, Jean Baptiste Joseph (1695—1736), fr.
maler, elev af Watteau, er næstefter denne og Låneret
Frankriges betydeligste rokokomaler, om han end
mangler selvstændighed og i sterk grad efterligner sin lærer.
Hans emner er galante hyrdescener o. 1.

Pater [pæU], Walther Horatio (1839—94), eng.
kritiker, hvis arbeider udmerker sig ved indtrængende
forstaaelse og en høit udviklet stilkunst, har skrevet
«The renaissance. Studies in art and poetry» (1873),
«Marius the epicurean» (1885), «Imaginary portraits»
(1887), «Plato and platonism» (1893) o. fl.

Pater (lat.), fader, specielt tilnavn til en til prest
viet munk; p. familias, familiefader.

Paternitet (lat.), faderskab. Saafremt der bliver
paa-lagt en person underholdningsbidrag (s. d.) til et udenfor
egteskab født barn, som ikke erkjender at være dettes
fader, skal der efter n. lov af 6 juli 1892 § 23 forelægges
ham en frist, inden hvilken han kan anlægge sag for at
fralægge sig faderskabet (p.s-sag). I disse sager har
retten adgang til paa egen haand at indhente oplysninger,
og begge parter er i almindelighed pligtige til at møde
personlig og afgive forklaring. Erkjender sagsøgeren at
have havt legemlig omgang med barntïts moder paa en
saadan tid, som maa ansees som den antagelige
besvang-ringstid, bliver han at anse som barnets fader. Ellers
vil i regelen sagens udfald blive gjort afhængigt af partsed
(s. d.), som i almindelighed vil blive paalagt sagsøgeren.
— Lovgivningen er i de enkelte lande baseret paa
forskjellige principer. Særlig bekjendt var Gode Napoleons
sætning La recherche de la paternité (;st interdite (s.d.).

(knuden s.s) the plot thickens
-® tendre, raidir; (s.s) se tendre;
(s. (sig^ op) (se) stimuler; être trop
tendu; serrer, (om tøi) coiler,
strammen (t) stramme,
stramoine, stramonium (f)
m, stramony (e) pigæble.
strampelig ® sprællende,
strampeln ® sprelle,
strand - (t) strand m, Meeres-

Ufer, Gestae e n — (e) (sea-)shore,
sea-side, beach, strand — (f)
rivage, bord (m) de la mer; (flad)
plage, (sanc et) grève f.

strand ^^ strand; kordel, streng,
taatt; sætte (et fartøi) paa land;
sprænge (er kordel i); strande.

strandbred — Meeresufern
— @ beach, water side — ® bord
(m) de la mer.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Thu May 29 21:06:20 2025 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/ink/5/0872.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free