Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Paternoster ... - Ordbøgerne: S - strande ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1601
Paterno^ster—Patricier
1602
Paterno’ster (lat.), Fadervor.
Paterno’sierbønner, se Krebseøine.
Paterno’sterverk, se Elevator, Gravemaskiner.
Pater peccavi (lat.), Fader, jeg har syndet (Luk. 15,
18 og 21).
Pditevson [pætdsdn], William (1665—1719), eng.
kjøb-mand og statsmand. Svang sig op til at blive Vilhelm Ill’s
finansielle raadgiver. G iv stødet til oprettelsen af Englands
bank efter forbillede af Genua’s San Giorgio-bank.
Istand-bragte 1695 en ekspedition til anlæg af en skotsk koloni paa
Panama-eidet, et foretagende, som dog blev opgivet
allerede 1699. [Litt. : Bannister, « W. P.» (2 udg., London I860).]
Paterson [pœt^s^n], by i de Forenede stater, New Jersey,
20 km. n.v. for Jersey City; 125 600 indb. (1910). Ligger
ved elven Passaic, hvis fosser driver mange fabriker.
Byen er centrum for silkeindustrien i Amerika og havde
i 1905 næsten 200 silkefabriker, som producerede varer
til en værdi af 100 mill. kr. Der er ogsaa mange andre
fabriker, deriblandt to store lokomotivverksteder.
Pâte sur pâte [pât-sgr-pdt] kaldes relieffer af
porcel-læns- el. stentøimasse anbragt paa porcellæn eller stentøi
af en anden farve; oftest staar reliefferne hvide paa farvet
bund. Til de berømteste frembringelser af denne art
hører Wedgwoods stentøi med antikiserende relieffer i
hvidt paa lys graablaa eller mørk grøn bund.
Patetisk, se Patos.
Patiala, indfødt vasalstat i Indien, i Punjab, bestaar
af tre skilte dele, hvoraf en strækker sig opimod
Himalaja, tilsammen omtr. 14 000 km.^ med 1 600 000 indb.
(1901). Af befolkningen er omtr. 900 000 hinduer, 350 000
muhammedanere, 350 000 sikh’er. Fyrsten, som er sikh,
var under oprøret 1857 tro mod England, hvilket havde
stor indflydelse paa de andre sikhstater. Hovedstad P.,
som ligger 250 km. s.ø. for Lahore, har 53 500 indb. (1901).
Patie’nt Uat.), lidende, syg.
Patina kaldes en overfladeforandring, der ved alder
danner sig paa en gjenstand, især paa kobber og bronce
ved indflydelse af fugtighed og syrer. Den naturlige
p. fremkommer ved kobberets oksydation til basisk
kulsurt kobberoksyd. Den spiller i mange nuancer fra
hvidlig til mørk grønt og blaat. De smukkeste farver
har de antike broncer, medens renaissancens oftest er
brunlige. De naturlige betingelser for smuk p. er liden
zinkgehalt, ren, fugtig luft og jevn overflade. Bronce i
moderne storbyer faar vanskelig smuk p., da den
røg-holdige og smudsige lufts svovlsyrling paa broncens
overflade danner en sort skorpe af svovlkobber. Kunstig p.
kan fremstilles ved syrer, ogsaa i forbindelse med salte,
ved ammoniakblandinger o. s. v., ligesom en uholdbar
efterligning af p. kan .opnaaes ved farvestoffe. Den
kunstige p. har aldrig den egtes skjønhed.
Patkul, Johann Reinhold von (ca. 1660—1707),
livlandsk politiker, gik 1687 i svensk tjeneste og sendtes
1690 til Stockholm som delegeret for den livlandske
adel, hvis krav den høit begavede og energiske, men
raa og brutale P. fremsatte med skarphed. 1694
anklagedes han for oprørske taler, flygtede til udlandet og
intrigerede mod Sverige i Polen og Danmark; han tog
ivrig del i dannelsen af alliancen mod Sverige. 1701 gik
han i russisk tjeneste, kom efterhaanden paa en spændt
fod med August II af Polen og fængsledes af denne
strande—strangulation
1705, da han opholdt sig hos ham som russisk sendebud.
1707 udleveredes han til Sverige og blev radbrækket.
Patmos (Patmo), tyrk. ø i Ægæerhavet, 34 km. s.s.v.
for Samos; 41 km.^ med 3000 græske indb. Øen er
klippefuld, lidet dyrket og næsten træbar. Hovedstaden
P. har en god havn. — I oldtiden var P, romersk
forvis-ningssted, og man paaviser endnu den hule, hvori
apostelen Johannes skal have skrevet sin aabenbaring.
Patna, by i Indien, Bengalen, hovedstad i divisionen
P. (61 000 km.^ med I5V2 mill, indb.) ved Ganges, 53
m. o. h., 134 785 indb. (1901). Næst efter Kalkutta er
P. den største handelsby i Bengalen, og dens befolkning
tilvirker opium, bomuldsvarer, salpeter, indigo etc. —
P. er det gamle Pataliputra (af Megasthenes kaldt
Pali-bothra og beskrevet som Indiens hovedstad). Den
vigtigste begivenhed i byens nyere historie er P.-blodbadet
i 1763. Omtr. 60 engelskmænd, som var fanger hos den
muhammedanske fyrste (navab), blev da myrdet af fyrsten
og deres lig kastet i en brønd. Denne begivenhed kan
regnes som aarsagen til, at engelskmændene gjorde slut
paa det muhammedanske herredømme i Bengalen.
Patogen (græ.), sygdomvækkende; patogenese, en
sygdoms opstaaen og udvikling (ikke d. s. s. ætiologi, s. d.).
Patognomönisk, i medicinen betegnelse for de for
en sygdom karakteristiske symptomer.
Patologi^ læren om sygdommene.
PätOS (græ ), lidenskab, høitideligt udtryk for
lidenskabelig bevægethed; patetisk, lidenskabelig, rørende,
høitidelig, høitravende.
Patras (Patræ), by i Grækenland paa nordkysten af
Peloponnes, nomos Achaja; 51 932 indb. (1907). P. er
befæstet og behersker indløbet til bugten ved Korinth.
P. har flere kirker, gymnasium, teater, mange fabriker
og er bekjendt for sin vinavl og driver betydelig handel.
Indførselen beløb sig i 1905 til 12 mill. kr. og
udførselen 15 mill, kr., hvoraf 13.9 mill. kr. i korinter. P. er
sædet for en græsk erkebiskop, et handelskammer og har
en norsk vicekonsul. — P. er oprindelig fønikisk, blev
senere en af Achajas 12 selvstændige byer, saa romersk
koloni, kom 1408 til Venedig, 1463 til Tyrkiet og blev
1822 ødelagt af Ibrahim pasha, men blomstrede hurtig
op igjen.
Patrïa (lat.), fædreland.
Patrïa pote^stas, den faderen tilliggende myndighed
over et barn. Jfr. Forældremyndighed.
Patria’rk bruges i bibelen dels som betegnelse for
Israels folks fædre Abraham, Isak og Jakob, dels som
betegnelse for andre af fortidens store mænd (Ap. gj. 7,
8; 2, 29). I den gamle kirke var p. hædersnavn for
biskoperne i Alexandria, Antiochia, Konstantinopel og
Jerusalem, I Vesterland førte biskoperne af Aqvileia og
Grado titelen p., nu har Italien kun en p. i Venedig.
Rusland fik en p. 1589, Serbien 1848.
Patrice, se Matrice.
Patricier var i det gamle Rom navn paa de eg.
fuldborgere, hvem alle rettigheder tilkom ; standen bestod af
gentes, slegter. Ved siden af dem fandtes tidlig plebeier,
d. e. indflyttede fremmede, klienter uden herre og især
borgere fra de erobrede omliggende byer. Ikke længe efter
kongedømmets afskaffelse begyndte mellem p. og plebeier
en aarhundredlang kamp, der først endte omkring aar
strande ~ (t) scheitern,
stranden - (e) be wrecked, run a ground,
strand; (fig.) miscarry, fail, prove
abortive; (s. paa) be frustrated by
— ® échouer (à la côte),
stranden (t) strande.
Strandgut® n, strandingsgods,
strandet gods.
Stranding — (t) Strandung f,
Stranden, Scheitern n — @ stran-
ding, running aground; (fig.)
failure, miscarriage — ® échouement,
naufrage m.
strandingsgods — (î)
Strandgut n, Strandgüter, gestrandete
Güter pl - @ stranded goods, wreck
— ® épaves f pl (maritimes).
Strandung ® f, stranding,
strand vibe — ® Strandläufer
m - (e) sand-piper — (î) maubèche f.
Strang ® m, streng, snor,
strikke; skaak. Über die Stränge
schlagen slaa til skaglerne,
seinen S. ziehen gjøre sit, gjøre
hvad man kan.
strange (e) fremmed;
(for)un-derlig, besynderlig.
strange-looking @ underlig
(af udseende).
strängen ® spænde for.
strangeness(e) besynderlighed,
underlighed.
stranger @ fremmed, übe
kjendt (seiler), s.’s fever (a i er.)
gul feber.
Strangle @ kvæle, strupe,
strype. S.S kværsil.
Strangulated @ ind ,
sammensnøret.
Strangulation (e) & ® f, kvæl-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
