Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Paternoster ... - Ordbøgerne: S - strande ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1603
strangurie—stratège
Patrick—Pattedyr
1604
300 f. Kr. P.s magt gik for en del over til den nye
embedsadel, nobiliteten, der bestod baade af p. og plebeier.
Patrick (389—461), Irlands apostel, kom som ung
med et sjørøverskib til Irland og forberedte sig siden i
Gallien til missionsvirksomhed blandt irerne; 432
begyndte han som missionær, fik bygget flere kirker,
organiserede den kristendom, der var paa øen, og bragte den
irske kirke i forbindelse med fastlandets.
Patrie, La [la-patrV] (fr., «Fædrelandet»), fr. avis,
grundlagt 1841. Understøttede 1848 Louis Napoleons
kandidatur til at blive præsident. Gik 1905 over til en
finansgruppe, som gav bladet et klerikalt anstrøg.
Patrimönium, i romerretten betegnelse for det, som
var arvet efter faderen.
Patrimönium Sancti Petri, se Kirkestaten.
Patriot (græ), landsmand; derefter fædrelandsven;
patriotisme, fædrelitndskjærlighed.
Patriotliga, en af den franske politiker og digter Paul
Déroulède o. fl. i 1880 grundlagt forening, hvis formaal
skulde være at holde de tyskfiendtlige revanchetanker
vaagne hos franskmændene, og som navnlig var vendt
imod den Ferry’ske kolonipolitik. Da den var indblandet
i Boulanger-røret, blev den opløst 1889, men gjenoprettet
1895 under et lidt ændret navn (P. for de franske interesser).
Patristi’k beskjæftiger sig med kirkefædrenes liv,
skrifter og lære.
Patro’klos, Menoitios’ søn, ven af Achilleus, i hvis
rustning han drev trojanerne tilbage, faldt for Hektor.
Patrologï, d. s. s. patristik (s. d.).
Patron (lat.), beskytter.
Patron til skydevaaben er nu altid enhedspatron (s. d.).
P.-hylsen er som regel af messing, har svagt konisk eller
flaskeform; den tjener til at optage ladningen og
fastholde projektilet samt til at tætte mod krudtgasens
udstrømning bagud. Skarp p. har projektil af bly med
mantel af nikkelstaal, løs p. til brug under fredsøvelser
har projektil af løst træ, og eksercer p. er uden
krudtladning og nu som regel med træprojektil. — Ved en
dreierbænk en hul cylindrisk holder, som griber emnet
og dreier det rundt.
Patronätsret tilkom ifølge middelaldersk kirkeret den
saakaldte patronus ecclesiæ og omfattede
forvaltnings-opsigt over kirken samt forslagsret ved ansættelse af
dens prest. Patronerne hævdede imidlertid i flere lande
at være de virkelige kirkeeiere og at have
ansættelsesmyndighed. Heraf sterke stridigheder (i Norge under
Sverre, paa Island 1282—90). I efterreformatorisk tid
(særlig Ira 17 aarh. af) forstodes i Danmark og Norge
ved p. den af kongen visse privilegerede personer
overdragne ret til mod vedligeholdspligt at oppebære en
kirkes indtægter og at ansætte presten (kaldsret). 1 Norge
var der dog kun faa kirkepatroner, og kaldsretten, som fra
1809 kun var forslagsret, bortfaldt ved adelsloven af 1821.
Patronymikon (græ., flert. patronymika), egennavn,
dannet af en mands navn til betegnelse af hans afkom,
f. eks. Ynglinger (af Yngve), Petersen (opr. Peters søn) o.s.v.
Patrouillen [patru ljen] V2ir ei af Ludvig Mariboe (s.d.)
1824—32 udg. liberalt oppositionsblad, aarg. 1—4 i oktav,
5—9 i folio. Til april 1826 blev bladet trykt i Drammen,
senere i Kristiania. Oplaget var 1826 300 ekspl.
Komplet meget sjeldent. Alle P.s originale artikler er paa
faa undtagelser nær skrevet af Mariboe. Som et tillæg
til sit blad udsendte han 1826 et hefte indeholdende
selvbiografiske meddelelser.
Patru’lje, mindre styrke paa 2—30 mand, der
udsendes fra en militær afdeling i forskjellige øiemed,
fornemmelig dog for at skaffe rede paa fienden eller sikre
afdelingen mod overraskelser. Til de første opgaver
anvendes opklarings-p., der i vigtigere tilfælde bliver
officers-p.; sikringen sker under marsch ved for-p. og
side p., under staaende bevogtning ved sikrings-p. og
visiter-p. (kontrolerer postlinjerne m. v.), under kamp
ved fegtnings-p., der udsendes saavel foran fronten som
udenfor flankerne af den eg. kamplinje. Ved
garnisons-og leirvagter udsendes visiter-p. (ført af officer,
visiter-ronde) for at kontrolere skildvagterne.
Patte (veter.), spene, en større eller mindre hudklædt
bindevævsforlængelse fra juret hos hundyrene. Ned i
p. rager melkekammeret fra jaret, og herfra udtømmes
melken gjennem en eller flere fine melkekanaler. P.
kan angribes af forskjellige sygdomme: saar ved traak
af andre dyr, vorter (fleiner), kopper, en modificeret
form af menneskets kopper, svulster paa indvendige flade,
fuldstændige vandret gaaend skillevægge, som hindrer
melkens udtømmelse.
Pattedyr (mummalia) kaldes i dyreriget den høiest
udviklede klasse inden hvirveldyrrækken; det er
varmblodige, men som regel haarklædte hvirveldyr, der aander
ved lunger og føder levende unger, som de giver die.
I sin ydre form udmerker p. sig gjennemgaaende ved
sterkt udviklede lemmer, saaledes at kroppen er løftet
ofte høit op fra jorden. Albuen er rettet bagud, knærne og
tærne forover. P. gaar dels paa hele foden (saalegjængere),
dels kun paa tærne (taagjængere) eller endog kun paa
disses yderste dele (hovdyr), idet den øvrige del af haanden
da tjener til at forlænge lemmet. Foruden lemmer
tilpasset til gang, hvilket er hovedregelen, findes inden
klassen former helt tilpasset til flyvning, svømning,
springen, gravning o. s. v., og disse tilpasninger kan da
medføre dannelsen af meget afvigende typer, f. eks.
flaggermus, hvaler, sæler o. s. v. Fødderne kan optræde
i fem hovedformer: 1. Haanden, med fem vel udviklede
fingre, af hvilke tommelen kan vendes mod de andre
fingre; 2. poten, med to—fem korte tær, hvis yderste
led omfattes af en klo; foruden den typiske pote (som
hos katten) kan den være dannet som gravepote, d. e.
meget bred, med store kraftige klør (muldvarpe), som
svømmepote, med svømmehud mellem tærne (f. eks. bæver),
som krogpote, med meget lange klør bøiet ind til
haand-fladen (f. eks. dovendyr), og endelig som springpote og er
da gjerne langstrakt og sterk; 3. hoven, med én—fire
tær, hvis endeled omfattes af brede hornsko; 4.
flyvefoden, med fire kloløse fingre, der tilligemed
mellem-haandsbenene er sterkt forlænget og forbundet med en
tynd, nøgen flyvehud; tommelen er gjerne fri og med
klo (flaggermus); 5. luffen, hvor arm og haand danner
et fast aareblad, der kun er bevægeligt i skulderleddet;
fingerleddenes tal stiger for de længste fingres
vedkommende til tretten (hvalernes forlemmer). — Halen er
hos p. som regel reduceret til et vedhæng, der har liden
eller ingen betydning for bevægelsen; hos sjøkjør og
hvaler er den dog tyk og muskuløs, gaar jevnt over
ning; (e) ogs. (med.)
sammensnøring.
strangurie (f) f, strangury
@ stranguri, vanskelig urinladning.
strap (e) rem; strop; liempe;
strygerem ; drivrem ;
(tømmermands) skjødejern; (meljanik) bølle;
tugte, piske med en rem;
(ind)-stroppe; fastspænde (med rem);
(op)stryge (barberkniv).
Strapaze (t) f, strabads, møie,
anstrengelse.
strapazi(e)ren ® strabadsere,
strapontin (g m, klafXstol) i
vogn. teater.
Strappado @ (straife med)
strapade. vippegaige.
Strapper {è) stor rusk, kult.
Strapping (e) svær, diger;
ind-stropning, stropper.
Strass ® m, strass (ê) & (D m,
strass, lidet haardt kaliglas,
anvendt til efterligning af ædelstene.
Strasse (t) f, (lande)vei; gade;
stræde.
strasse (?) f, floksilke.
Strassenbahn (|) f, sporvei.
Strassen bau (t) m, veianlæg,
Strassendamm ® m,
kjørebane.
Strassen pilaster ® n,
stenbro ægning.
Strassenräuber ® m,
stratenrøver, stimand,
strata (e) pl, lag.
Stratagem (e), stratagème (g
m, krigslist, -puds; fif, kneb.
Strate ® f, lag.
stratège (D m, strateg,
feltherre.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
