Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Pektinstoffe ... - Ordbøgerne: S - stridsskrift ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1627
striker-string
fader var han gudernes yndling. De feirede hans
bryllup med rige gaver. P.s søn var Achilleus.
Pelham [példm], se Newcastle, hertug af.
Pëlîas, i græske sagn søn af Poseidon og den eleiske
kongedatter Tyro, broder af Neleus, omtales navnlig i
argonautersagnene. Han berøvede Jason, eller dennes
fader Aison, kongemagten i lolkos og lokkede lason til
det berømte, farefulde tog efter det gyldne skind i
Kolchis. Senere lokkede Medeia P.s døtre til at forsøge
ved heksekunster at gjøre sin fader ung igjen, hvorved
de dræbte ham. Sønnen Akastos fordrev Medeia. Alkestis,
der blev Admetos hustru, nævnes som datter af P.
Pelikänfod (aporrhais), siegt af forgjellesnegle. Skallet
har et taarnformet, med knuder besat spir; skalmunden
er paa ydersiden begrænset af en kraftig udvi.^let, bred
og fortykket mundrand, der bærer fingerformede
forlængelser. Paa grundere vand ved vore kyster findes
den almindelige p. (a. pes pelicani), paa dybere vand en
anden art.
Pelikänslegten (pelecanas), siegt af store aareføddede
fugle (se A a r e f o d), som karakteriseres ved det
overordentlig lange
og brede neb,
der paa
undersiden er
forsynet med
en meget
udvidelig hudsæk, hvori
den
indsamlede føde
midlertidig opbevares. Vingerne er
meget lange og
flugten god,
benene
derimod korte og
lidet egnet til
gang.
Pelikanerne er
nærmest besiegtet
med
skarvene. De er i
sin udbredelse
subtropiske,
lever saavel
ved ferskt
vand som ved havet og hækker almindelig kolonivis
paa sumpige steder. Af de herhen hørende ni arter
findes to i det sydøstlige Europa, nemlig p. onocroialus,
som er hvid med rosenrød anstrygning og sorte
haand-penner og kan blive optil 1.5 m. lang, samt p. crispus,
som er fundet fossil i Danmark. Ingen af arterne er
paatruffet i Norge.
Pelion (nu Plessidi), skogklædt fjeld paa halvøen
Magnesia i Thessalien, 1618 m. høit.
Pélissier[pelisié], Amable Jean Jacques, hertug
af Malakov (1794—1864), fr. marskalk, kjæmpede med
held i Algeriet og sendtes 1855 til Kiim, hvor han i mai
overtog kommandoen istedetfor Ganrobert og indtog Seva-
Pelham—Pellico
1628
Pelikan (pelecanus onocrofalusj.
stopol i september, hvorefter han blev marskalk og senere
hertug. Blev 1860 generalguvernør i Algeriet.
Pell, et kostbart tøi eller stof, som brugtes i
middelalderen (middelalderlig latin pallium). Om Sigurd
Jorsalfar fortælles det, at han havde seil besat med p. for at
vise sin rigdom, da han seilede til Myklegard.
Pellagra, en kronisk, oftest dødelig sygdom i sydlige
lande (især i Nord-Italien). Hovedsymptomerne er
hududslæt paa de ubedækkede dele af huden, mave- og
tarmlidelse, nervøse forstyrrelser, afmagring og afkræftelse.
Antages i alm. at skyldes nydelsen af (muligens bedærvet)
mais; andre antager at den skyldes et smittestof.
Pellargurikampen, 849 m. høi mod dalen steilt
affaldende fjeld paa Gudbrandsdalens vestside, straks syd
for Ottas sammenløb med Gudbransdalslaagen, Sell herred.
Paa ostsiden af dalen, ret over for P., er passet Kringen,
hvor den gudbransdalske bondebær i 1612 stansede og
tilintetgjorde en skotsk troppestyrke under major
Sinc-lairs kommando. Bondehæren varsledes ved signal paa
pellarhorn om skotternes ankomst af en paa P. udsat
vagtpost, efter beretningen en kvinde ved navn Guri.
Deraf navnet P. Paa toppen en støtte til minde om
denne bedrift.
Pellegrîno, Domenico, se Tibaldi.
Pellerin [pælræ’], Edmond Auguste (1853—),
fr. industrimand; fr. student 1870, kom i begyndelsen
af 1870-aarene til Norge, hvor han i 1876 grundlagde
kunstsmørindustrien, og hvor hans firma endnu (1911)
hører til de ledende paa sit omraade. Sflv flyttede han
i begyndelsen af 1880 aarene tilbage til Paris og
grundlagde store fabriker for kunstsmør i Frankrige, Sverige
og England, hvorhos han efterhaanden blev deltager i
forskjellige industrielle og finansielle foretagender. P. er en
af g’undlæggerne af Banque des pays du nord i Paris
1910. Siden 1906 er han Norges generalkonsul i Paris
og blev 1911 formand i den norske forening dersteds.
Hans kunstsamlinger er berømte. Han eiede verdens
største samling af Manets billeder; denne afdeling solgtes
1908 for 2 mill. fres.
Pelletan [pœltâ’], Pierre Clément Eugène (1813
—84), fr. journalist og politiker, 4 sep. 1870 medlem af
den nationale forsvarsregjering, 1871 af
nationalforsamlingen og 1876 af senatet. Sluttede sig til ventre. Hans
søn Camille P. (1846—), filolog og politiker, 1880
hovedredaktør af bladet «Justice», 1881 deputeret, yderste
venstre. 1902—05 marineminister i Combes ministerium.
Har udgivet flere historiske skrifter og en del arbeider
om marineforvaltningen.
Pellico, Silvio (1789—1854), ital. forfatter; levede
nogle aar i Lyon hos en slegtning, kom saa til Milano,
hvor han informerede i fransk; gjorde bekjendtskab
med Monti og blev Foscolos bedste ven; senere var han
huslærer hos grev Porro; med denne, med Manzoni og
andre patrioter stiftede han tidsskriftet «II conciliatore»,
som skulde virke for Italiens gjenfødelse og
uafhængighed. Men P.s fædrelandssind og frihedsagitation førte
til, at den østerrigske regjering 1820 lod ham arrestere
og endog dømme til døden. Han blev benaadet og indsat
i fæstningen Spielberg (Mähren), hvor han tilbragte
ca. otte aar. Behandlingen der var baade haard og
grusom. Sit liv og sine lidelser i dette fængsel, som
striker @ en, noget som slaar;
opslager i smedeverksted ; harpun,
striking-clock slagur.
striking-distance ©
virk-nlngssfære, f. eks. af en torpedo.
strikingness (ê) det slaaende,
paafaldende, karakteristiske.
Strikke — (t) Strick m, Seil n
— (e) rope, cord, halter — ®
corde f.
Strikke - (t) stricken - @
knit - ® tricoter.
Strikkepind - (t) Stricknadel f
- (e) knitting needle - ® aiguille
(f) à tricoter.
Strikketøi - ® Strickzeug n
— Ce^ knitUng — (f) tricot m.
strikning - (î) Stricken n -
© knitting; (vrang) purling - ®
tricotage m.
striks — ® strenge, scharf,
genau — © strict — ® sévère,
rigoureux; regardant.
strikt(e) ® nøiagtig, punktlig
Striktur - ® Striktur f - ©
stricture - ® rétrécissement m.
Strime — ® Strieme, Schwiele
f - © stripe, streak - ® strie,
raie f.
strimet – ® striemig — ©
striped, streaked — ® rayé de
coups.
strimmel — ® Streif(en) m;
Rüsche, Krause, Halskrause f;
Busenstreif m — © slip, strip,
ribbon, shred ; (kruset) trill ; (pibes.)
rufif - ® bande(leUe) ; (halss.)
collerette f.
string © snor, rem, baand,
(bue)streng; fiber, traad, trevl;
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
