Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Pellissier ... - Ordbøgerne: S - string ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1629
Pellissîer—Peltier’s fænomen
1630
han forlod baade legemlig og aandelig nedbrudt, har han
smukt og stilfærdig skildret i den berømte bog «Le
mie prigioni» (første udg. Torino 1832, norsk overs, ved
H. Roosen, 1874). P. døde som privatsekretær i Turin.
Han har ogsaa forfattet endel romantiske tragedier, som
gjorde lykke især ved sine mange politiske hentydninger
(mest bekjendt «Francesca da Rimini», overs, paa tysk).
Endvidere skrev han lyriske digte, nogle versefortællinger
fra middelalderen, en hel del breve og en populærafh.
om menneskenes pligter (paa norsk ved Marie Colban).
PelHssier [pælisiéj, Georges (1852—), fr.
litteraturhistoriker og professor, har gjort sig bekjendt ved sine
studier i moderne fransk litteratur. Han har ogsaa
skrevet om det 16 aarh. (navnlig Du Bartas), om politiske
forfattere før revolutionen, om fransk versehistorie og
udgivet en «Précis de l’histoire de la littérature
française» (1902).
Pelloux [pælu’J, Luigi (1839—), ital. general og
statsmand, sad 1881—95 i kammeret, hvor han tilhørte
venstre, var krigsminister 1891—93 samt 1896 og
gjen-nemførte en reorganisation af hæren. 1896 general og
senator. 1898 dannede P. selv kabinet og overtog atter
krigsministeriet, traadte kraftig op mod de revolutionære
bevægelser i Syd-Italien, men maatte gaa af mai 1900.
Pelluciditët. Ved et minerals p. forstaaes graden af
dets gjennemsigtighed. (Se G j e n n e m s i g t i g.)
Pelly [péli], elv i det nordvestlige Canada, en af
kildeelvene til Yukon, rinder i nordvestlig retning
gjen-nem det canadiske distrikt Yukon og forener sig efter
et 800 km. langt løb med Levais.
Pelopidas (d. 364 f. Kr.), thebansk feltherre af
fornem siegt, flygtede fra byen 382, men kom tilbage 379
og fordrev tyrannerne ved athensk hjælp hvorefter han
sammen med Epaminondas ledede thebanernes krige mod
Sparta o. a. Han faldt 364 ved Kynoskefalæ mod
Alexander af Feræ.
Peloponnesiske krig førtes 431—40 f. Kr. mellem
Athen og Sparta, der hver havde en talrig række
forbundsfæller, Athen særlig sjøstæder, Sparta landstæder.
Efter en fred 421 blussede krigen op igjen*og endte
først 404 med Athens erobring.
Peloponnësos, oldtidens navn paa det nuværende
Morea. Hovedlandskaberne var Argolis, Achaia, Elis,
Arkadien, Messenien og Lakonien. I forhistorisk tid var
Argolis mest fremtrædende, siden hævede Lakonien (Sparta)
sig til halvøens absolute hovedmagt. I middelalderen
udgjorde P. en tid fyrstendømmet Achaia; i 15 aarh.
gik det over til tyrkerne.
PelopS, græ. heros, stamfader til Pelopideætten, var
søn af Tantalos i Lydien, gudernes omgangsfælle.
Faderen vilde prøve gudernes klogskab; han slagtede sønnen
og tilberedte et maaltid, som kun den sørgende Demeter
rørte. Guderne kaldte ham tillive, men maatte give
ham en skulder af elfenben. Siden drog P. til
Grækenland, hvor han i veddekjørsel med kong Oinomaos i
Pisa i Elis ved svig vandt hans datter Hippodameia og
herredømmet i Pisa. Han nævnes som stifter af de
olympiske lege; en helligdom viet ham fandtes i Olympia.
Han havde mange sønner og døtre; berømtest blev
sønnerne Atreus og Thyestes. Senere er ætten navnlig
knyttet til Mykenai. P.s skjæbne og hans siegt er nævnt
string-^strîplîng
i de homeriske digte og har navnlig givet Pindar og
tragikerne stof til digterisk behandling. Veddekjørselen
var fremstillet i østgavlen af Zeustemplet i Olympia.
Pelörie (bot.) kaldes en slags misdannelse, som bestaar
i, at en ellers uregelmæssig blomst bliver regelmæssig.
Saaledes kan hos torskemund alle fem kronblade faa
spore, eller det kronblad, som normalt har en saadan,
mangler den, hvorved alle kronblade bliver lige. Denne
misdannelse kan ved udvalg fæstnes saavel ved
vegetativ som kjønnet formering; hos torskemund er der paa
denne maade dannet tre forskjellige p. racer. P. er
ogsaa kjendt hos fiol, orkideer o. a.
Pelotas, Sydamerika, by i Syd-Brasilien i staten Rio
Grande do Sul; 15 000 indb. (1905). P., som er i hurtig
vekst, har store slagterier, megen industri og ilvlig handel.
Peloton [pelotå’n] er i Norge og Sverige mindste
afdeling af infanteriet, som føres af officer. Af
kompaniets tre p. føres dog altid den ene af en underofficer.
P. har ca 70 menige, fire korporaler og to sersjanter.
Pelsflagrere, se Flagreaber.
Pelslus, se Mallophaga.
Pelsverk, buntmagervarer, kaldes de huder eller
skind, som sælges uden at være berøvet haar eller fjær.
P. sælges som raa hud, kun fiaaet af dyret eller tilberedt
ved garvning. Under denne bliver ikke alene selve
skindet bearbeidet, men haarene renses ogsaa for fedt,
saa man opnaar et blødt, seigt læder og glansfulde haar.
Ofte bliver skindene befriet for de lange stikkelhaar og
farvet, enten ved at haarene stryges med en børste med
farvestof eller ved neddypning og i saa tilfælde enten helt
eller kun saa, at alene haarene farves. Naar undtages
fugleskind, anvendes kun skind af pattedyr. Af disse
er de vigtigste maar, nerts (flodilder), ilder, hermelin,
zobel, skunk (stinkdyr), jerv, oter, grævling, bjørn,
vaskebjørn, ræv, ulv, lam, hund, kat, desman, los, løve, tiger,
leopard, ekorn, hamster, dovendyr, murmeldyr,
chinchilla (en gnaverart), bisam, bæver, bæverrotte, hare,
kanin, opossum (pungrotte), wallabys (kænguru), bøfl’el,
faar^ angoragjet, raadyr, ren, sæl, abe. De bedste skind
faaes af dyr, som er dræbt om vinteren, og særlig fra
de nordl’ge egne. Der skilles mellem hele, feilfrie
vinterskind, skudhullede skind og beskadigede sommerskind
(kvartskind). Til at skille mellem de forskjellige
skind-sorter, har man et godt hjælpemiddel i mikroskopet,
hvorved man af haarets udseende kan bestemme
skindsorten. Kina staar høit som p.-producerende land,
lige-saa Rusland, Nordamerika, Norge, Frankrige, Tyskland
og England. Europas handel er væsentlig koncentreret
om markeder i Nisjnej Novgorod (juni—august),
Leipzig (paaske og michaelismesse) samt London fjanuar—
mars). Den aarlige verdensproduktion anslaaes til 33—
35 mill, skind med en værdi af 155 mill, kr., men den
er meget varierende. Fra Sibirien kommende
ekorn-skind varierer i antal mellem 5 og 10 mill. pr. aar.
1 antal næst efter ekorn kommer hare 4 — 6 mill., lam
3—4 mill., bæverrotte 3 mill., bisam 3 mill., kanin, sæl,
kat hver 1—2 mill. Fra Norge udførtes i 1910 606 948
kg. skind af vilde dyr til en værdi af 1 168 800 kr. og af
buntmagerarbeide 2962 kg. til en værdi af 133 300 kr.
Desuden anvendes et stort antal skind indenlands.
Peltier’s fænomen [pæliiés], seTermoelektricitet.
hank; knippe; trækkebaand. S.S
strenge , strygeinstrumenter.
string @ udstyre med sener;
bestrenge ; (poet ) stemme ; trække
paa snor; spænde; styrke,
staalsætte; (fig.) sammenknytte. S. up
klynge op.
string-band (e) strygeorkester,
string-beans @ pi, tyrkiske
bønner, snittebønner.
string-board (g (trappe)vange.
stringency @ sterkt bindende
natur ; paatrængenhed,
paatrængende beskaffenhed, strenghed: tryk.
stringent - ® stringent, genau,
pünktlich, streng — (e) stringent
— (?) précis, rigoureux.
Stringer (g (jernbane)
lang-sleepers; bjelkestreng i
skibsbygning.
string-halt © (dyrlægeudtr.)
hanetrit.
stringiness (e)trevlethed;
træet-hed.
Stringy ©strenget, træet, trevlet;
seig; senet, senesterk.
stringy-bark (e) seigbark, et
australisk træ.
Strip (S) trække, rive af; flaa;
afføre, afklæde; aftakle fuldstæn-
dig (om mast) ; berøve, fratage ;
plyndre; tørmelke; klæde sig nøgen.
Strip (e1 strimmel ; (amer.) skade,
ødelæggelse.
Stripe @ stribe, streg; bord;
(piske)slag; afstribe, rande.
strip-leaf @ afribbet, stilkfri
tobak.
stripling (e) gut, ung mand.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
