- Project Runeberg -  Illustreret norsk konversationsleksikon / Bind V : Lassberg-Rebus (Ordbøgerne: Reproductible-Teknologi) /
1639-1640

(1907-1913)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Pengviner ... - Ordbøgerne: S - strubehoste ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

1689

strumeux—stryg

til Saratov og i vest til Tambov; 38 841 km.^ med
1 777 800 indb. (1909). Landet er i syd og s.ø. bakket
og i n. og n.v. fladt og er frugtbart. Elvene tilhører
Volgasystemet, med undtagelse af Choper, der rinder til
Don. Akerbruget er betydeligt, og der udføres meget rug;
industri og handel er lidet udviklet. P. deles i 10 kredse.
— 2. Hovedstad i guvernementet, ligger ved Sura; 66 900
indb. (1908). P. har domkirke, tre gymnasier, to
seminarer, realskole, papirfabrik og er bispesæde.

Pensacola [pensœkéla], by i de Forenede stater, Florida,
90 km. øst for Mobile ved P.-bugten, en gren af den
Mexikanske golf: 22 982 indb. (1910), deraf en mængde
farvede. Udmerket havn og stor udførsel af bomuld.
Meget besøgt af norske skibe; norsk vicekonsulat.

Pensel, en bundt af børster eller haar anbragt paa et
skaft. Til grovere malerbrug benyttes svinebørster,
sammenbundet eller sammenklæbet med beg o. a. og
omviklet med hyssing eller indfattet i et blikhylster. P.
til finere maling dannes af de fineste svinebørster (til
oljemaling) samt af haar, særlig halehaar, af grævling,
bæver, maar (rød og brun), ilder, zobel m. fl., ogsaa af
gjetehaar. Haarene renses, sorteres til ensartet længde
og deles i bundter af ønsket størrelse, stilles i et rør med
opadhvælvet bund, saa at spidsen faar en passende
runding, hvorefter de sammenbindes og omgives med
blikrør eller stikkes i opblødte penneposer, der ved
tørring trækker sig sammen og holder dem fast.
Istedet-for runde pensler anvendes til oljemaling ogsaa flade.

Penselsop, pénicillium, se Mugs op.

Pension. De fleste af den n. stats bestillingsmænd er
pligtige til selvpensionering gjennem indskud i
p.s-kassen for statens tjenestemænd, oprettet under statens
garanti ved lov af 31 mai 1873. Saadan pligt kan
paalægges embedsmænd, men er for tiden (1911) alene
paalagt officerer af armé og marine. De embeds- og
bestillingsmænd, som ikke gaar ind under p.s-kassen, har
ikke krav paa p., men kan, naar de gaar af som følge
af sygdom eller høi alder, gjøre regning paa en efter
deres stilling, tjenestetid, formuesforhold m. v. afpasset
p. af statskassen, bevilget midlertidig af kongen, endelig
af næste storting. De embedsmænd, som kan afskediges
uden foregaaende dom (se Afsked), tilkommer dog s
af sin gage som p., indtil spørsmaalet om deres
pensionering er afgjort af stortinget. Om enke-p. s. d.
Flere byer har oprettet kommunale p.s-kasser.

Pensionær (fr.), indehaver af en aarpenge, pension,
tidligere i holl. byer navn paa en kommunal
embedsmand (omtrent som byskriver); sekretæren i prov.
Hollands stænderforsamling («staterne») hed raads-p.; han
var i virkeligheden første- og udenrigsminister.

Pe^nsum (lat.), eg. det tilveiede» kvantum uld, en
slavinde skulde spinde hver dag; alm. opgave i skolen;
aars-p., det kvantum af et fag, der skal tilegnes
paa et aar.

Pentagramm, se Drude.

Pentamera (femleddedeX en afdeling af billerne (s. d.)
med fem led paa alle tarser.

Pentameter (græ.), et femfodsvers, særlig om det
daktyliske femfodsvers, der sammen med heksametret
danner et distichon : — ^JTO — ^^ — — ^^ — —.

Pentän, se M et an kul vand stoffe.

Pensacola—Pepperfugle

1640

Pentanlampe er tidligere blevet benyttet som
enheds-lampe ved lysmaaling. Den brænder pentandamp.
Vanskelig at benytte, da den ikke er vel defineret. Nu
bruges i regelen Hefnerlampen (s. d.).

Pentatéiichen, se Mosebøger.

Pentland Firth [péntldnd fdp], stræde mellem
Orkn-øerne og Skotland, 13 km. bredt, har steile klippebredder
og er farligt for skibsfarten paa grund af de sterke
strømhvirvler, som findes her.

Pentlandi^t, d. s. s. jernnikkeikis, s. d. jfr.
Nikkelmalme).

Pentöser, se Kulhydrater.

Penzance [penzæns], havneby i det s.v. England,
grevskabet Cornwall, 15 km. ø.n.ø. for Kap Landsend:
13 136 indb. (1901). P. har tre museer, driver fiskeri
og har stor udførsel af fisk, tin, kobber, granit og
serpentin. Paa grund af sit milde og jevne klima er P. et
meget besøgt vinterkursted og badested.

People’s party [ptplz pådti], politisk parti i de
Forenede stater, dannet 1890 i Kansas og organiseret i et
landsforbund 1892. Det dannede en fortsættelse af de
gamle agrarpartier, specielt National farmers alliance,
og mønstrede ved præsidentvalgene 1892 over 1 mill,
stemmer paa programmet: indtægtsskat, otte timers
arbeidsdag, statsdrift af jernbane, telefon og telegraf,
referendum o. s. v. Ved valgene 1896 og 1900 optraadte
p. p. sammen med demokraterne.

Peoria [piéria], by i de Forenede stater, Illinois, ved
Illinoiselven, 200 km. s.v. for Chicago; 66 950 indb. (1910).
Stor industri, whiskybrænderier, maskinfabrik etc.

Pepe, Guglielmo (1783—1855), neapolitansk general,
førte 1820 overbefalingen mod østerrigerne, men blev
slaaet ved Rieti. Dømt til døden maatte han rømme,
men kom 1848 tilbage og deltog med 20 000 mand i
forsvaret af Venedig. Nogle memoirer samt
historiskpolitiske skrifter skyldes hans pen.

Peperïno, se Albanost er.

Peperomia prostrata, en hængeplante med smaa
kredsrunde lysegrønne og mørkt tegnede blade. Dyrkes
som prydplante og tager sig særlig godt ud i ampler.

Pepi^ta de Oliva^ (1830—68), sp. danserinde, gjorde
sig i 1850-aarene europæisk berømt ved sin skjønhed
og sin fremførelse af de spanske nationaldanse El
Madri-lena og El Ole. Optraadte 1861 paa Christiania theater.
Giftede sig siden med en rig englænder Sackville-West.

Pepoli, Gioacchino Napoleone (1825—81), marki,
ital. statsmand, anførte 1848 opstanden i sin fødeb}^
Bologna, hvorefter han drog 1 landflygtighed. 1853
knj^t-tede han venskab med Napoleon III, udgav 1856 et
skrift om Kirkestatens finanser og var atter 1859 sjælen
i frihedsrøret i sin hjemstavn. Efter kort tid at have
været finansminister i Romagna fungerede han 1860 som
sardinsk regjeringskommissær i Umbrien, fik sæde i
deputeretkamrrieret og overtog handels- og
hmdbrugs-ministeriet under Ratzi. 1864 gesandt i St. Petersburg,
1868—70 i Wien.

Pepperfugle el. tukaner (rhamphastidæ) danner en
familie af skrikefuglene og tæller fem slegter med 59
kjendte arter. De lever i Syd- og Mellemamerika. Det
sterkt farvede neb er overordentlig tykt og langt, men
da det er delt i hulrum, er det ganske let. Tungen er

-syge, skrofulose; krop, struma.

strnmeux (f), strumous (e)
skrofuløs; strumøs.
strumpet (e) skjøge,
^strumpf (t) m. strømpe, hose.
sich auf die Strümpfe
machen bryde op.

Strumpfarbeit (t) f, trikotage.
Strumpfwirkerei ® f.
strømpevæveri.

strunk — ® aufrecht, stramm;
(fig.) hochmütig — @ erect,
upright - (D droit, raide; (stiv og s.)
droit comme un échalas.

Strunk ® m, stilk, stok,
stamme.

strunkig ® stoklignende,
stilket.

Strunse(l)® f. sjusket
kvindemenneske.

Struppbart (t) m, stridt skjeg.
struppig (t) strid, pjusket.
Struppigkeit (t) f, stridhed.
strut (g svulme, bugne;
span-k(uler)e, sprade; kneise; gjøre sig
bred; spanken, kneisen; (arkitektur)
skraabaand, stræver.

strut-frame (t) sprængverk
(tømmermands).

strutte — strotzen, starren

— Ce) strut - ® (s. af) regorger
de, crever de; être gonflé de.

strutter (êj spanker, vigtig per
son.

Stry — ® Werg n - @ tow.
hards — ® étoupe f.

stryg — ® Streiche, Prügel.
Schläge, Hiebe pl — (ë) beating,
thrashing, drubbing — ® coui)s
(m pl) de fouet, de verge.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Thu May 29 21:06:20 2025 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/ink/5/0892.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free