Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Pepparkagetræ ... - Ordbøgerne: S - stryge ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1641
Peppe rkagetræ—Pe’ reat
1642
stryge—strygeo rkester
fjærformet. P. er oftest sorte og hvide med enkelte
sterkt farvede partier. Lever væsentlig af frugter, men
æder ogsaa krybdyr og smaa fugle.
Pepperkagetræ el. åoum^2i\ui q (hyphænethebaica),
afrik. gaffelformig grenet viftepalme, hvis pæreformede,
gulbrune spiselige frugter smager som peppe r kage.
Pepperkysten, Vest-Afrika, kaldes den vestligste del
af Guineakysten, omtrent fra Kap Mesurado i vest til
Kap Palmas i s.ø., hvor Elfenbenskysten begynder. P.
tilhører negerrepubliken Liberia.
Peppermynte, p e p p e r m y n t e o 1 j e, se Mynte.
Pepperplanten (piper nigrum), en i det sydøstlige
Asien hjemmehørende plante af pepperfamilien. Fra de
slyngende stængler med de eghjerteformede blade udgaar
de hængende, akslignende
samlinger af uanselige
smaa blomster.
Frugterne, pepper, er gulrøde
bær med tyndt og tørt
kjød, de indeholder en
æterisk olje, som giver
pepperen dens smag.
Hvid pepper er de
modne frugter, efterat
yderlaget er fjernet. Sort
’pepper er de umodne,
tørrede frugter, hvis
frugt-kjød er skrumpet ind ;
den giver skarpere, men
ikke saa fin smag som
foreg. Pepper dyrkes i
vor tid paa Sundaøerne, i
Bagindien og Vestindien;
dens dyrkning sker i
plantager, og planterne slynger sig da op omkring stænger
eller andre støtter. Pepper er et af tropernes vigtigste
kulturprodukter; der avles aarlig over 25 mill. kg. I
19Ü1 indførtes der til Norge ca. 95 000 kg. pepper. Af
et par andre arter, lang pepper (p. longum og p.
officinarum), benyttes tildels de meget unge, 4—6 cm.
lange, tørrede frugtstande som krydderi,
Pepperrodplanten (roripa armoracia), en fleraarig,
indtil meterhøi korsblomstret plante med store,
langstilkede, hele og I undtakkede blade ved grunden og
smaa, hvide blomster. P., som er vildtvoksende i
Øst-Europa, dyrkes alm. som kjøkkenplante paa grund af
den skarptsmagende rodstok, p e p p e r r o d, der nu
bruges som krydderi, men tidligere ogsaa havde anvendelse
i medicinen, især mod skjørbug. Pepperroden kan blive
henimod 1 m. lang og 7 cm. tyk; den indeholder
foruden stivelse, sukker og fed olje tillige en svovlholdig
æterisk olje, hvorfra den skarpe smag skriver sig.
Pepperrodtræet (moringa oleifera), et ostindisk træ
af belgplanternes familie, alm. dyrket i troperne.
Rødderne smager som pepperrod og anvendes som saadan.
Frugterne, som er lange kapsler med store vingede frø,
spises kogte som grønsager. Af frøene presses beh
en-ol je eller ben olje, som bruges til urmagerolje eller
til olje for finere maskiner.
Peppersvend var opr. betegnelse for en omreisende
kræmmer, særlig urtekræmmer, som benævntes efter sin
vigtigste handelsartikel (smig. lat. piparius, fr. poivrier,
urtekræmmer). Først omkr. 1700 dukker betydningen
«ungkarl» op. Denne har vel sin grund dels deri, at de
omvankende kræmmere sedvanlig var ugifte, dels maaske
ogsaa i en spottende hentydning til den ugifte stands
bitterhed.
Peppertræ, d. navn for tysbast (daphne mezer eum).
Pepsin er et ferment (s. d.), som findes i mavesaften
hos mennesket og hos de fleste dyr. P. afsondres
tilligemed mavesaftens øvrige bestanddele af kjertierne i mavens
slimhinde. Disse kjertiers celler indeholder et uvirksomt
forstadium til p , pepsinogen, der først bliver virksomt,
naar det kommer i berøring med mavesaftens saltsyre.
P.s virkning er at spalte fødens eggehvidestoffe til
simplere sammensatte og lettere opløselige stoffe: albumoser,
peptoner og peptider.
Peptoner er spaltningsprodukter af eggehvidestoffe.
De sidste er meget sammensatte stoffe, som paa mange
maader kan spaltes til simplere sammensatte; en trinvis
spaltning foregaar ved fordøielsesfermenternes (pepsin,
trypsin, s.d.) indvirkning; herved dannes talrige
mellemprodukter, inden stoffene er omdannet til spaltningens
endeprodukter: de letopløselige aminosyrer. Disse
mellemprodukter inddeles i flere grupper, af hvilke p. er én.
P. adskiller sig fra eggehvidestoffene blandt andet derved,
at de ikke koagulerer ved opvarmning, men i mange
kemiske reaktioner ligner de eggehvidestoffe. De dannes
under fordøielsen i maven, men spaltes for størstedelen
videre i tarmen af bugspytkjertelens sekret (s. d.).
Ind-sprøites opløsninger af p. i blodet paa dyr, virker de
sterkt giftig.
Per og Paal er i nordiske eventyr de alm. navne
paa Askeladdens to ældre brødre. I modsætning til
Aske-ladden har de ikke større lykke eller evner end folk flest,
og de vinder aldrig prinsessen. Udtrykket Per og Paal
bruges da udenfor eventyrene til at betegne
hvilkensom-helst ligegyldig person, alle og enhver.
Pera, bydel i Konstantinopel (s.d.).
Perak, en af Malaistaterne (s.d.).
Perambulator, et apparat, hvormed man kan
bestemme en akses omdreiningstal.
Per a^rdua ad astra (lat.), «gjennem det vanskelige
til stjernerne^, d. e. omtrent «gjennem kamp til seier».
Perche [j)cersJ, Le, tidligere provins i Frankrige. Den
vestlige del tilhører nu departementet Orne og den østlige
departementet Eure-et-Loire. Hovedstaden var Montagne.
Perdendösi (ital.), hendøende (mus.).
Percy [p9si], Thomas (1729—1811), eng. digter og
oldforsker, studerede i Oxford og traadte dernæst i kirkens
tjeneste og døde som biskop. Hans litterære stordaad er
samlingen af gamle eng. folkeviser: «Reliques of ancient
English poetry» (1765), som paany vakte interessen for
den gamle folkedigtning og indvarslede det romantiske
gjennembrud med Scott, Wordsworth og Coleridge.
Perdikkas (d. 321), makedonisk feltherre, blev efter
Alexanders død rigsforstander, men evnede ikke at holde
riget sammen. Antigonos, Antipatros og Ptolemæos
forenede sig mod ham, og paa et tog til Ægypten blev P.
dræbt af sine soldater.
Pe’reat (lat.), «gid han (hun) omkomme>, d. e. «ned
med —».
stryge — ® streichen; (om
kniv) ogs. wetzen; (s. tøi) platten,
bügeln; (til eksamen) durchfallen
— (e) stroke, rnb, sweep; (s.tøi)
iron; (s. en væg) paint; (s. flag)
strike, lower the colours; (fare)
run, pass, shoot; (om vind) sweep;
(s. ud) scratch out, efface, erase —
® (s. hen over) passer doucement
la main sur, toucher doucement;
(klappe, kjæle for) caresser; fgnide)
frotter; (med strygejern) repasser;
(kniv) passer sur le cuir, repasser;
(slette ud) rayer, biffer, effacer; (s.
flag, seil) amener; (s. til eksamen)
échouer; être refusé.
Strygebolt — (t) PläUbolzen m
— (ê) heater – ® fer m (à
repasser).
strygebret — (^j Plättbrett,
Bügelbrett n — @ ironing-board
— (D table, planche (f) à repasser.
strygeinstrument ©Streich
instrument n - (e) stringed
instrument — (f) instrument (m) à archet,
à cordes.
strygejern — (t) Plätteisen,
Bügeleisen n ^ (^ (smoothing)
iron, flat-iron, sad-iron — (f) fer
(m) à repasser.
strygekone - (t) Plätterin.
Platt frau f - (g ironer — ®
repasseuse f.
strygekvartet — (î)
Streichquartett n - (i) string quartet
-® quattuor (m) d’instruments à
cordes.
strygeorkester — (t)
Streich-orLhester n — (e) string-band — (f)
orchestre (m) d’instruments à cordes.
(iren af pcppvvphuüen (piper
nigrum) med lru-1staiide.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
