Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Perioiker ... - Ordbøgerne: S - strømstyrke ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1649
Perioi^ker—Perkussion
1650
store taget er periodiske funktioner af deres atomers
vegt. Fører man nemlig alle grundstoffe op i en eneste
fortløbende række efter stigende atomvegt, vil man
opdage, at grundstoffe med beslegtede egenskaber, f. eks.
alkalimetallerne, optræder i denne række med regelmæssige
mellemrum. Deler man derfor den oprindelige række i
afsnit, perioder modsvarende nævnte mellemrum, og
anbringer dem under hverandre, vil man indse, at ogsaa
andet, tredje, fjerde o. s. v. led i perioderne er beslegtede
elementer. I enkelte af perioderne forekommer huller,
der aabenbait tilhører uopdagede elementer; af systemet
lader der sig let angive omtrentlig, hvilke kemiske og
fysikalske egenskaber et manglende element skal have;
saaledes blev det i 1886 opdagede element germaniums
atomvegt og væsentligste egenskaber forudsagt af
Men-delejeff i 1871. Ligedan forholder det sig med scandium
og gallium. Det p. s., der har været af overordentlig
stor betydning for kemiens udvikling, blev opstillet
samtidig og uafhængig i 1869 af D. Mendelejeff (s. d.) og
L. Meyer (s. d.); som forløber maa nævnes J.W. Döbereiner
og J. Newlands.
Perioi’ker (periøker) (græ.), «omboendo, kaldtes i
flere græske stater, især Sparta, de undertvunge landboer
modsat dtn herskende bybefolkning. P. var ikke som
heloterne personlig ufrie, men de manglede politiske
rettigheder^
Periosteum, se Benhinde.
Peripatëtikere kaldtes den græske filosof Aristoteles
(s. d.) disciple; ordet betyder «de spaserende» (fordi de
læste spaserende); de vigtigste medlemmer var
Theo-phrastos, Eudemos, Aristoxenos og Straton; de førte i
det hele ikke filosofien langt ud over Aristoteles.
Peripetï (græ.), i dramaturgien betegnelsen for det
afgjørende vendepunkt i heltens eller heltindens skjæbne.
P. falder henimod stykkets-afslutning.
Perisköpiske linser, buede glas, slebet i
menisk-form (se Lins e), som bruges til briller, idet hulsiden
vender mod øiet, og som giver større synsfelt end de
andre linseformer.
Perispe^rm, se Frø.
Perissodaktyle hovdyr omfatter en stor
underorden, perissodactyla, af hovdyrene og udmerker sig
ved, at de har uparrede tær og ved, at fodens akse
gaar gjennem en taa, der er større end de andre. Til
disse hører tapirer, næsehorn og heste. Hovdyrenes
anden underorden er de hovdyr, som har parrede tær
(artiodactyla).
Peristaltisk (jfr. Fordøielse) er en bølge- eller
orm-formet bevægelse, f. eks. af tarmene, hvor den fremkaldes
af tarmvæggens ringförmige muskelfibre. Normalt
forplanter de peristaltiske bølger sig altid fra tarmens
begyndelse ved mavesækken i retningen nedover mod
endetarmen, aldrig den modsatte vei, og skyver derved
tarmindholdet afsted. Tarmvæggen foretager ogsaa
bevægelser af anden art end de peristaltiske. P.
forekommer ikke alene i tarmen, men ogsaa f. eks. i væggen
af urinlederne (uretrerne).
Peristerium (græ., dueslag), et kar af ædelt metal
eller emaljearbeide i form af en due, anvendt til at
opbevare hostien, og enten staaende paa et fad eller
ophængt i kjede over kirkens alter.
strømstyrke—Stube
Peristöm kaldes en krans af tand- eller haarlignende
dannelser, som sidder i den øvre rand af sporehuset hos
de fleste bladmoser. Det kan bestaa af en kreds tænder,
enkelt p., eller af to, dobbelt p. P.s funktion er at
medvirke ved sporernes spredning, det lukker for disse i
fugtigt veir, men aabner for dem i tørt veir. P. afgiver
udmerkede systematiske karakterer, idet dets mangeartede
eiendommeligheder er konstante.
Peristyl kaldes en søilegang, som omgiver et rum
eller en gaard i en bygnings indre; bruges især om den
indre gaard i det græske og romerske privathus, hvor
de enkelte værelser grupperede sig omkring p. som
husets centrum.
Peritoni^tis, se Bughindebetændelse.
Peritonæum, bughinde (s. d.).
Perityfli^tis, blindtarmbetændelse (s. d.).
Perjuratio (lat.), mened.
Perkäl er en sort fint bomuldstøi.
Perkin [pdkin], William Henry (1838–1907),
be-kjendt engelsk organisk kemiker, har særlig gjort sig
bemerket ved i 1856 at fremstille det første kunstige
tjærefarvestof^ mauveïn, hvorved en ny epoke i
farveindustrien indlededes. P. har i det hele taget beskjæftiget
sig meget med kunstige farvestoffe og deres fremstilling
og leveret ogsaa andre vigtige bidrag til den organiske
kemi; saaledes skyldes ham den «P.ske syntese» af
kanel-syre, kumarin og lignende stoffe, ligesom han indgaaende
har undersøgt organiske stoffes magnetiske dreiningsevne.
Perkloräter kaldes overklorsyrens (s. d.) salte.
Perkolator kaldes et kar af glas, stentøi eller
emaljeret jernblik, af langstrakt konisk form, som nederst
ender i et afløbsrør, der kan lukkes. Til p., der
anbringes i et stativ, hører ogsaa en paafyldnings- og en
opsamlingsflaske. Per kola ti on kaldes den form for
udtrækning, som foretages ved hjælp af en p. Den droge,
hvis virksomme bestanddel skal udtrækkes, anbringes i
pulveriseret form i p. og paaheldes udtrækningsmidlet,
som i regelen er fortyndet spiritus. Naar denne har
gjennemtrængt drogen og begynder at dryppe fra
afløbsrørets aabning, lukkes p. og hensættes i 48 timer.
Derpaa fortsættes afdrypningen, indtil den afdr^^ppende vædske
er omtrent farveløs. Med det erholdte p e r k o 1 a t gaar
man frem paa forskjellig maade, eftersom man skal
tilberede fluidekstrakt, infus, tinktur etc. (Se forøvr. art.
Fluidekstrakt og Ex tracta i vor norske farmakopø.)
Perkussion, lægevidenskabelig undersøgelsesmetode
til bestemmelse af indre organers leie og tilstand ved
banken paa legemets overflade. Beror paa, at luftfyldte
organer og hulheder giver en anden lyd end luftfattige
eller lufttomme, faste eller vædskefyldte dele.
Medvirkende til at give p.s-lyden præg er ogsaa elasticitets- og
spændingsforholdene i de luftholdige dele. Normale
lunger giver en dyb, sonor lyd, luftfyldte hulrum som
mave og tarm en klingende, tympanitisk lyd, lufttomme,
faste organer som muskler, lever eller lufttomt lungevæv
(lungebetændelse) en klangløs, mat lyd. Man banker
med fingeren ])aa en finger af den anden haand, der
presses fast mod legemets overflade, eller med en liden
hammer paa en liden plade af elfenben eller haard
kaut-schuk. P. er opfundet af Auenbrugger (cAsinventum
novum», 1761), siden videre udviklet af Gorvisart (s. d.) o. fl.
current — (f) changement (m) de
courant.
strømstyrke - ® Stromstärke
f - (ê) electromotive power — (f)
intensité (f) du courant.
strømvender — (t)
Stromwender m — (e) commutator, rheotrope
— ® commutateur m.
strøsukker — (t) Streuzucker
m — (e) powdered sugar - (f) sucre
(m) en poudre.
strøtanke(r) — ©Aphorismus,
Lehrspruch, Denkspruch m;
Gedankenspäne pl — @ apothegms,
desultory thoughts — (f)
aphoris-mes m pl ; pensées (f pl) détachées.
stub ~ ® (af et træ) Stumpf,
Baumstumpf, Strunk m ; (af korn)
Stoppel f — © stub, stump; bit;
(af korn) stubble - ® (træ) souche;
(korn) chaume, éteule f.
stub (^ mindre (træ)stub; stump,
talon; opgrave, optage; (amerik.)
støde, stikke.
stubbed (e) afstubbet; stump,
stubbiness © (afjstubbethed ;
stumphed.
stubble © (græs-, korn)stub;
stubbe.
Stubble-field © stub(be)mark.
stubbly © stubbet; (om haar)
kortklippet, strittende.
Stubborn © haardnakket,
stivsindet; vedholdende, stadig; haard,
sUv, stram; fast, standhaftig;
strengflydende, -smeltelig.
Stubby © (af)stubbet, stump;
kort, stiv.
Stube (t) f, stue.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
