Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Perioiker ... - Ordbøgerne: S - strømstyrke ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Stubengenoss —Stückgut
1651
Perkussionsgevær—Perm
1652
Perkussionsgevær, se Haandskydevaaben.
Perleberg, by i Preussen, regjeringsdistrikt Potsdam
(Brandenburg), ved Stepenitz, bielv til Elben; 9605 indb.
(1908). P. har evangelisk og katolsk kirke, synagoge,
realgymnasium og liar sæbe-, maskin- og træskofabrik.
Perleesse’ns kan give falske perler en skuffende
lighed med egte; den faaes ved at ryste skjællene af en
karpeart med vand, vaske det fine bundfald og tilblande
lidt husblas. Til 1 kg. udfordres der skjæl fra 36 000
til 40 000 fiske.
Perlehøns, afrikansk gruppe af store, sterktbyggede
hønsefugle med kraftigt neb, korte vinger og hale,
middels-høie ben uden sporer og korte tær. De har en tæt
fjær-dragt med lyse prikker paa den mørkere grundfarve,
deraf navnet. Hovedet er besat med fjærkamme og
hudlapper og ligesom halsen delvis nøgent. Legemet bæres
under gangen temmelig opreist, og halen hænger lodret
ned, hvorved ryggen synes meget krum. De lever i
monogami, fortrinsvis i skogene, og hannen deltager hele tiden
i ungernes opdragelse. Redet bestaar kun af noget tørt
græs, som er skrabet sammen i en fordybning. De har
optil 13 hvidgule eg, som er særdeles haardskallede. P. er
sky. Natten tilbringes i trær. De lever saavel af insekter
som vegetabilia og pleier at skrabe efter føde paa bestemte
steder, helst i udkanten af skogene. Disse pletter bliver
da i tidens løb saa optraakket, at al vegetation holdes
borte. I dyrkede egne gjør de adskillig skade paa
markerne og jages ivrig. De holdes undertiden som husdyr
og i varmere lande til slagt, men i Norden mest som
prydfugle. Paa flere steder er de forvildet, saaledes paa Kuba
og Jamaica, hvor de trives udmerket og er et yndet
jagtvildt. Mest bekjendt er den almindelige
perlehøne (niimida meleagris), som stammer fra Vest-Afrika
og er kjendelig paa sin hornkam og de røde kindlapper.
Den største og smukkeste art er gribbe-perle hønen
(acryllium vuliuriniim), som foretrækker aabne
landskaber. Numida ptiloryncha fra Abyssinien forekommer
optil 3000 m. o. h. Madagaskar har ogsaa sin art, ii.
tiarata. Afvigende fra de egte perlehøns er den saakaldte
sorte perle h øne (phacidiis niger) og den
hvid-kravede perlehøne (agelastes meleagrides), hvis han
har sporer. – De lever i Vest-Afrika og danner en
overgang til fasanerne.
Perleløg, se Løg.
Perlemor, se Muslinger (bd. V, sp. 941).
Perlemorskyer eller iriseren de skyer er skyer
med mere eller mindre pragtfulde farver. De sees i og
ved randene af de høieste skyer, til meget uregelmæssige
tider, hyppigst med lav sol og paa den side af himmelen,
hvor solen staar. Hvorledes farverne opstaar, er endnu
ikke opklaret. I Kristiania ledsages ofte tilstedeværelsen
af p. af en sterk stigning af temperaturen efter en
kuldeperiode.
Perlemusling, se Perler.
Perler dannes i forskjellige muslinger mellem skallet
og kappen; aarsagen til dannelsen er ikke helt kjendt.
Sandsynligvis skyldes den indførelse af fremmede legemer,
og man ved, at visse fremmedlegemer, naar de anbringes
i visse muslingers kappehule, overtrækkes med perlemor.
P. bestaar af kulsur kalk, der har perlemorglans,
ligesom de indre lag af visse muslingers skal. Den vigtigste
perlemusling er den storeperlemusling (meleagriiia,
(avicula) margaritifera), som forekommer i det Indiske
og Stille hav, og som fra gammel tid af har været fanget
med indfødte dykkere for p.s skyld. Nutidens
perlefiskeri, der foregaar med dykkere med dykkerdragt, og
som særlig drives ved de østlige Sundaøer og i
austral-asiske farvande, har dog væsentlig til formaal selve
fangsten af muslingerne, hvis værdifulde perlemor finder en
udstrakt anvendelse i europæisk industri (jfr. Knapper).
P. er ved dette fiskeri væsentlig et biprodukt, som paa
grund af deres store værdi kan give stort udbytte. Af
andre perlemuslinger kan nævnes vore blaaskjæl, som
dog sjelden giver brugbare p. Den musling, som i
europæiske lande giver de fleste p., er f 1 o d p e r 1 e m u s 1 i
n-g e n (unio margaritifera), som er udbredt over store dele
af Europa og det nordlige Asien. Den er fladtrykt
bønne-formig, optil ca. 12 cm. lang og findes i mange elve og
bække i Norge helt op over polarcirkelen, helst i elve,
der gaar over haarde bergarter og har blødt, lidet
kalkholdigt vand. Fiskeriet efter p. i Norge var i tidligere
dage et regale tilhørende dronningen og udøvedes af
dertil ansatte folk, der lønnedes efter tarif eller nød visse
privilegier, eksempelvis frihed for militærtjeneste. Fra
1845 (lov af 7 juni) ophævedes regalet, og retten til
perlefiskeriet blev tillagt grundeieren. Perlefisket drives nu
uregelmæssig og urationelt hos os, idet muslingerne
oftest dræbes ved aabningen istedetfor bare at aabnes
uskadte, undersøges og derpaa udsættes. Udbyttet af
perlefiskeriet er ikke særlig stort og beløber sig
sandsynligvis bare til nogen faa tusen kr. om aaret. De
bedste p. er fisket i Sigdal, i Oselven ved Bergen, paa
Jæderen, i Berbyelven, i Hallevand ved Larvik, i Røken
og Hurum. Kun en ringe procent af perlemuslinger har
p., og kun en ringe procent af p. har nogen værdi. De
værdifuldeste, som vides solgt hos os, er betalt med
mellem 300 og 400 kr. P. veies i karat. En karat er
205 milligram. En fuldkommen rund og vakker p. af 3
mm. diameter er værd 12—15 kr. En p paa to karat
er værd ca. 50 kr., en paa tre karat 50—60 kr. pr.
karat. [Litt.: En udførlig fremstilling af perlefiskeriet i
Norge findes i A. Helland, «Lister og Mandals amt», bd.
1, s. 337.]
Perlesvulst, se Cholesteatom.
Perlesyge («rognsott», «rognsjuke»), populær
betegnelse for tuberkulose i bryst- eller bughinde hos
husdyrene. Navnet skyldes den perle- eller nøddeform,
tuberkelknuderne her let antager.
Perleøerne (Has de las Perlas), øgruppe i
Panamabugten, omfatter et par hundrede større og mindre øer og
holmer. Før stort perlefiskeri, som nu er omtr. ophørt.
Perm. 1. Guvernement i det østlige Rusland paa
begge sider af Uralfjeldene, grænser i nord til Vologda,
i øst til Tobolsk, i syd til Ufa og Orenburg og i vest
til Vjatka; 332 054 km.^ med 3 669 000 indb. (1909).
Skjønt det i administrativ henseende helt tilhører
europæisk Rusland, ligger dog den østre del (næsten
halvdelen) i Sibirien. Det gjennemskjæres fra nord mod
syd af Uralfjeldene, som her er lave og tæt skogbevokset.
I det nordlige findes store sumpe og i sydøst store sjøer.
Elvene tilhører. Petsjora, Tobol (bielv til Ob) og Kama,
hvis store seilbare biel ve Tjusovaja, Sylva og Kolva er
Stubengenoss, -gesell ® m,
kontubernal.
Stubenhocker (t) m,
hjemmesidder.
Stubenhockerei ®f,
hjemmesidden.
Stüber (t) m, næsestyver;
toskilling; rus.
stubhunter (e)
(cigar)stump-samler.
stubmark — (t) Stoppelacker
m, Stoppelfeld n — @ stubble-field
— ® chaume m.
stub-nose @ stumpnæse,
stuc ® m, stucco (ej, Stuck
® m, stuk(atur), gipskalk,
kalkpuds; Ce) ogs. overlægge med stuk,
kalkpuds.
stucateur (f) m, stuccoer @
stukarbeider.
Stück ® n, stykke ; teaterstykke;
kanon, von, aus freien S.en
af egen drift, auf einen grosse
S.e halten sætte stor pris paa en.
stuck @ fant, blank.
Stückarbeit (D f, stykarbeide,
akkordarbeide.
stückeln (t) udstykke :
sammenflikke.
Stücken ® udstykke, stykke
sammen, lappe.
Stückerei ® f, lapperi,
flik-verk.
Stückfass ® n, stykfad, stort
vinfad.
Stückgiesserei (t) f, kanon
støberi.
Stückgut ® n, stykgods;
kanonmetal.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
