Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Persefone ... - Ordbøgerne: S - studieux ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1659
Persien
1660
stue—stuif-gown
ender i store, grunde saltsjøer. Sommeren er oppe paa
høisletten meget hed, medens vinteren er meget kold,
saaledes falder der sne ved Teheran; ved sydkysten er
det derimod altid meget hedt. Nedbøren er saa liden,
at kunstig vanding næsten overalt er nødvendig.
Faunaen er den typisk vestasiatiske med mange vilde dyr
(løver, leoparder, hyæner, bjørne, antiloper, vildsvin etc.).
Floraen er i det indre meget fattig, idet den store
persiske saltørken bare har faa oaser; men i fjeldene er
den rigere, og her findes i syd palmer, særlig
daddelpalmer, i nord ved det Kaspiske hav løv- og bartrær.
Befolkningen anslaaes til 9-10 mill., men da der aldrig
har været nogen tælling, er det umulig at vide noget
sikkert om størrelsen. Den er meget blandet, baade
med hensyn til afstamning og sprog, men de fleste er
persere (andetsteds kaldt for tadsjik’er), som er
indo-europæere; desuden er der mange turkmenner, armeniere,
arabere, jøder, kurder,
afghaner, belutsjer o. s. v. I
religiøs henseende er
næsten hele befolkningen
ivrige shiiter (en
muhammedansk sekt, s. d.), i
modsætning til de sunnitiske
(s. d.) tyrker. Af den
tidligere høie kultur er der
næsten ikke spor igjen, den
allerstørste del af
befolkningen er nedsunket i dyb
uvidenhed og barbari. De
egentlige persere er i
almindelighed fast bosiddende og
bor mest paa fl eldene og
Qeldskraaningerne. Her
dyrker de, ved hjælp af
kunstig vanding, korn (ris
og hvede), tobak, opium, frugt, vin, silke, bomuld etc. Ude
i ørkenen flakker nomader omkring, og de holder kameler,
heste, sauer o. m. Skog er det lidet af. Nyttige mineraler
findes overalt i landet, men drift i større stil er
ingensteds kommet istand, dels fordi der ikke findes jernbaner
eller veie, dels fordi der mangler vand og brænde.
Handelen inde i landet hindres ogsaa af de daarlige
samfærdselsmidler, saa at den endnu for en stor del er
karavanehandel. Handelen med udlandet havde i 1909 en
værdi af omtr. 240 mill. kr.; størst er handelen med
Rusland og de Britiske øer; vigtigste udførselsvarer er
frugt, tepper, bomuld, guld og sølv, ris, opium etc. Af
jernbaner findes en liden banestump paa 10 km. ved
Teheran; af ordentlige veie er der i de senere aar
bygget ikke saa faa. Der er 10 000 km. telegraflinje, hvoraf
6700 km. er persisk statstelegraf, medens resten tilhører
engelske kompanier (delvis den britiske regjering). Der
er et europæisk ordnet postvæsen. Administrativt deles
landet i 33 provinser. Hæren er daarlig organiseret,
lidet øvet og daarlig bevæbnet. Flere gange er europæiske
officerer blevet indkaldt for at reorganisere den, men
uden synderlig virkning. Den bestaar paa papiret af
omtr. 90 000 mand regulære tropper og desuden en
saa-kaldt kosakbrigade i Teheran, udrustet som kosakker
og kommanderet af en russisk officer, Flaaden bestaar
MM
af otte smaaskibe. Budgettet i 1908 viste en indtægt af
omtr. 29 mill, kr., men udgifterne var som vanlig meget
større. Indtil 1906 var shahen (kongen) uindskrænket i
sin magt, men dette aar gav han landet en slags
forfatning og indkaldte en nationalforsamling. Om de senere
urolige forhold, se P., historie. — Sprog og litteratur.
De ældste kjendte former af de iranske sprog (der
sammen med de indiske udgjør den ariske sproggren)
betegner man som gammelpersisk og avestisk. Gam
melpersisk kalder man det af de akæmenidiske
kileindskrifter repræsenterede sprog i tiden fra Dareios I’s
regjeringstiltrædelse (521 f. Kr.) indtil Artaxerxes Ill’s
død (338 f. Kr.), det persiske hofs sprog, udgaaende fra
en vestiransk dialekt. Avestisk kaldes sproget i
persernes hellige skrift, Avesta (s. d.); dette kan videre deles
i gatha-avestisk (sproget i de gamle gathahymner) og
yngre avestisk (sproget i de øvrige, yngre, dele af
parser-bibelen). Irans sprog paa Arsakidernes og Sassanidernes
tid (256 f. Kr.—642 e. Kr.) kalder man mellempersisk
el. pehlevi, d. e. parthisk. Under den skriftlige fiksering
af dette idiom blev mange ord eller orddele skrevet
semitisk, men læst iransk (som man f. eks. kan skrive lat.
et cetera, men læse paa norsk «og saa videre»). De heraf
opstaaede vanskeligheder søgte saa perserne at fjerne ved
at skrive pehleviteksterne rent iransk. Saadanne tekster
betegnes som p a z e n d, naar de er udtrykt gjennem
avesta-alfabetet, og som par s i, ifald de er skrevet med
arabiske bogstaver. Pehlevi har fundet sin fortsættelse i
det nypersiske sprog, som i egenskab af de dannedes
sprog mere eller mindre bevidst er blevet bevaret i det
væsentlige uforandret. Ved siden deraf frembyder
dialekterne, som kun i ringe grad, eller slet ikke, har fundet
anvendelse som litteratursprog, et temmelig afvigende
billede. Man kan samle dem ind under følgende oversigt:
1. De vestiranske dialekter: kurdisk, den kaspiske
gruppe (masanderansk, gilakisk, talishisk, tatisk og
sam-nansk), den centrale gruppe (gebrisk, det sprog, der tales
af de i Persien tilbageblevne parser (s. d.), som af
muhammedanerne benævnes gebr, kashansk, najinisk, sivenidisk
o. fl.). — 2. De østiranske dialekter: afghanistansk
el. pashto, pamirdialekterne (ssarikolsk, shignisk, vatshisk
o. fl.), belutsjistansk, ossetisk (tagaurisk, digorisk, tualisk).
— Den persiske litteratur kan deles i gammel-,
mellem- og nypersisk. 1. Den gammelpersiske litteratur:
a. De akæmenidiske kileindskrifter. Her er
væsentlig tale om de indskrifter, som Dareios I har
efterladt sig, og blandt dem igjen fornemmelig den store (over
400 linjer omfattende) indskrift paa fjeldvæggen af klippen
Behistun eller Bisutun, i nærheden af byen Kermanshah
i persisk Kurdistan; den giver en levende skildring af
de svære uroligheder i riget efter Kambyses’ død. «Kong
Dareios forkynder: da Ahura Mazda (jfr. Mazdeisme)
saa, at jorden var i oprør, da gav han den i min haand;
til konge gjorde han mig, jeg er konge. Efter Guds vilje
bragte jeg atter orden tilveie.» En anden vigtig indskrift
findes i Naksh i Rustam (jfr. Persepolis). De
følgende kongers indskrifter er mest bare epigonagtige
efterligninger. (Disse indskrifters tydning, som blev grundlagt
af Grotefend og henimod midten af forrige aarh. i det
væsentlige afsluttet af Sir Henry Rawlinson, blev
udgangspunktet for tydningen af den babylonisk-assyriske kile-
stue - (t) Stube f; kleines
Wohnhaus n — @ room,
apartment, parlour; (i sygehus) ward;
small dwelling-house — (f) chambre,
pièce; maisonnette, cabane f.
stuearrest — ® Stubenarrest
m, Stubenhaft f - © arrest in
one’s own rooms — ® consigne f.
stueliv - (t)
Stuben(sitzer)-leben n — © sedentariness, seden-
tary life — ® vie (f) casanière.
stuelærd — (t) Stubengelehrter
m — @ closet philosopher — (î)
savant (m) de cabinet.
stu(e)pige — @ Stubenmädchen
n, -magd f — (e) housemaid,
chamber-maid, parlour-maid — @
femme (f) de chambre.
Stueur - ® Wanduhr,
Stubenuhr f - © clock - (f) pendule f.
stuert — ® Schiffskoch m —
@ stevedore; steward — ® maître
(m) d’hôtel.
stufa @ dampspi-æk.
Stufe ® f, (trappe)trln ; grad;
nuance.
Stufenfolge ® f, trinfølge.
Stufenleiter ® f, trappestige;
trinfølge; skala.
stuff @ stof, materiale, emne ;
(uld)tøi; f6r(stof); kalkpuds; hus
geraad, bohave; medicin, mikstur
juks; skrammel; sniksnak, tøv
(til sjøs) smurning.
Stuff© (til)stoppe, fylde, stappe :
presse, proppe; spekke; dytte, fylde
overlæsse, overfylde; rose pat
skrømt; ^øne med.
stuff-gown © stoftes kjole;
uldkjole, talar; vngre advokat, som
l’crscr,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
