- Project Runeberg -  Illustreret norsk konversationsleksikon / Bind V : Lassberg-Rebus (Ordbøgerne: Reproductible-Teknologi) /
1661-1662

(1907-1913)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Persien ... - Ordbøgerne: S - stuffiness ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

1659

Persien

1661

skrift med dens uudtømmelige rige litteratur), b. A
vestalitteraturen. Ligesaa lidt som vor bibel er Avesta
en enkelt bog; den er en samling af skrifter, eller rettere
de sidste rester af en engang meget omfangsrigere kirkelig
litteratur. Et nøiere indblik i, hvordan denne litteratur
fra først af er opstaaet og siden har vokset, er desværre
negtet os. Ifølge traditionen fandtes der allerede under
Akæmeniderne en fast redigeret og kanoniseret
Avesta-tekst i 21 bøger (nasks) med tilsammen 1000 kapitler.
Paa Alexander den stores tid blev de hellige skrifter
ilde medtaget og spredt til mange kanter. En konge
ved navn Vologeses traf siden forholdsregler til at faa
dem samlet igjen. Under den første sassanidekonge
Ardashir (212 —241) fremstod saa den nye Avesta og
blev kanoniseret. Kong Shapur I (241—272) supplerede
denne kanon. Og den nye redaktion blev saa ført til
ende under Shapur II (309—379). Se Avesta. — 2.
Den mellempersiske (paa pehlevi affattede) litteratur.
Mange af de profane skrifter gik til grunde som følge af
den arabiske erobring; langt mere blev bevaret af a.
Den religiøse og teologiske litteratur. Blandt de
herhen hørende skrifter, som overveiende har karakter
af kompendier, kan nævnes Bundehesh (s. d.), Denkart
(bl. a. omfattende dogmatik og kirkehistorie), Minochired,
Shajast na-shajast («tilladt og ikke tilladt»), samt Arta
Viraf-namak (med en interessant beretning om Arta
Viraf s reise til himmel og helvede); gjetning af gaader
har altid været yndet i P., man studerede med glæde
en beretning om de 33 gaader, som troldmanden Acht
fremsatte, og som omsider blev rigtig løst af den fromme
Josht Frijan, efterat mange havde maattet bøde med
livet for sine forgjæves forsøg. Denne beretning leder
over til b. Den profane litteratur. Her er især
at nævne Jatkar-i Zareran («Zarer’s minde») og
Karna-mak-i Artachshatr-i Papakan («bogen om Ardashir’s,
Babek’s søns, bedrifter»), to historiske romaner; saadanne
har i den mellempersiske litteratur optat pladsen for
rene historiske fremstillinger. Det verk, der vistnok har
været det interessanteste inden hele pehlevilitteraturen,
er desværre gaaet tabt; det var den saakaldte
Ghvatai-namak, «herskerbogen», de persiske kongers historie lige
fra urtiden af og indtil Chosroes II Parves (s. d.). Sluttelig
maa nævnes, at denne mellempersiske litteratur omfatter
en hel række oversættelser af græske skrifter, med det
syriske som gjennemgangsled; fra pehlevi blev de saa
videre oversat til arabisk og hebraisk; flere saadanne
skrifter (bl. a. af Aristoteles) er alene paa den maade
blevet os bevaret. — 3. Den nypersiske litteratur,
hvis begyndelsespunkt betegnes ved arabernes erobring
af det sassanidiske rige (ca. 650 e. Kr.); ikke alene
seier-herrernes religion, men ogsaa deres sprog blev da
herskende i P.; og en række af den arabiske litteraturs
mest glimrende navne har været baaret af persere.
Snart vandt dog det persiske paany overhaand i
litteraturen. a. Poesi. Den blandt araberne fra gammel tid
blomstrende digtekunst øvede indflydelse hos perserne,
hvis tidligere pehlevilitteratur, ialfald saa langt man
hidtil har kunnet øine, ikke har efterladt spor af poesi.
Det er eiendommelig at se, hvordan den persiske
digtekunst fra første færd af fremviser træk, der bliver
staa-ende som karakteristiske gjennem alle tider. Forsaavidt

stuffiness—Stülpnase

kunde man efter persisk forestilling lære sig digtekunsten
som et hvilketsomhelst haandverk. Hvad poesiens former
angaar, overtog man fra araberne qasider og ghaseler
(jfr. Arabien, litteratur); derimod var den «firelinjede»
ruba’i en original persisk nyskabelse; det samme gjælder
om den saakaldte mæthnæviform, med stadig vekslende
enderim. Som første nypersiske førsterangs digter er at
nævne Budaki (ca. 930 e. Kr.), i det samanidiske rige,
hvor ogsaa videnskaben fandt ivrig pleie. Til den
berømte digterkreds ved sultan Mahmud’s pragtfulde hof
i Ghazna hørte Firdausi (s. d.) med som den første; hans
lærer Asadi har ogsaa ved sine egne litterære
frembringelser krav paa at nævnes. Sin høieste blomstring
naaede den persiske skjønlitteratur under Seldsjukernes
og Atabegernes regime. De mest berømte digternavne
er her Omar Khajjam (s. d.), Ferid ed-din Ottar (s. d.),
Nesami (s. d.), Djelal ed-din Bumi (s. d.), Saadi (s. d.),
Shems ed-din Muhammed Hafis (s. d.) og Mevlana
Abdurrahman Djami (s. d.). I den senere tid har P. ikke
frembragt nogen digter, der taaler sammenligning med de
netop nævnte. I 16 aarh. blomstrede persisk poesi i
Indien, ved stormogulernes hof i Delhi. Om persisk
drama kan der alene tales med hensyn paa de
passions-skuespil, som i de ti første dage af maaneden muharram
opføres til minde om de shi’itiske martyrer og helgener
især Ali og Husain (jfr. bd. IV, sp. 589). b. Prosa. Paa
grænsen mellem poesi og prosa staar «Beharistan» at
Djami (s. d.) og dets forbillede «Gulistan» af Saadi (s. d.);
sidstnævnte er det eneste nypersiske prosaverk som
tilhører verdenslitteraturen. En ivrig pleie har i P.
historieskrivningen fundet. Som fremragende historiske forfattere
nævnes Vassaf (begyndelsen af 14 aarh.), Reshid Tebib
(død 1318), Kasvini (1330), Mirkhond (1498), Muhammed
Mekhdi (1748). Dette forfatterskab lider gjennemgaaende
under et vist hang til retoriske fraser og svulstighed.
Det samme gjælder tildels reisebeskrivelser o. 1. En
bemerkelsesværdig reform blev her foretaget af shah
Nasreddin (død 1896), som forfattede dagbøgerne over sine
reiser (i P. og Europa) i den jevne dagligtales udtrykssæt.
Den fagvidenskabelige litteratur omtatter især verker af
teologisk, juridisk og medicinsk karakter. Sluttelig maa
nævnes encyklopædier (bl. a. af Avicenna og Razi). I
litteraturhistorisk henseende har P. spillet en forholdsvis
betydelig rolle som formidler af noveller, eventyr, fabler
etc. af indisk oprindelse; paa sin vei vestover er disse
produkter blevet persisk præget (dette gjælder tildels
ogsaa «1001 nat», der dog i sin foreliggende skikkelse
overveiende bærer arabisk præg). [Litt.: Oversigter over
P.s litteratur i andet bind af Geiger og Kuhn’s
«Grund-riss der iranischen Philologie» samt af Geldner og Horn
i «Die Kultur der Gegenwart», I, 7.] — Historie.
Perserne nedstammer fra de arier, som i længst svunden
tid slog sig ned øst for Aralsjøen og det Kaspiske hav.
Her grundlagde nogle af disse arier et kongerige under
Kajanidernes dynasti. Imidlertid var andre draget til
Indien. Atter andre, blandt dem mederne og perserne,
bredte sig ud over Iran. Medien (med hovedstad
Ek-batana, nu Hamadan) var til en begyndelse afhængig
af assyrerne. Mod dem og de skyther, de havde kaldt
til hjælp, maatte mederkongen Kyaxares kjæmpe;
omsider lykkedes det ham, med bistand af den babyloniske

endnu ikke er blevet King’s (Queen’s)
counsel.

stuffiness (e) (skotsk) kjækhed,
fasthed, udholdenhed;
behiertet-hed; (især amerik.) grættenhed,
stridhed; kvalmhed.

stuffing (e) fyld, stop;
spek-ning.

stuffing-box @ pakbøssing i
dampmaskine.

stuffy @ (skotsk) kjæk, fast,
udholdende; behjertet; (især arner.)
vond, strid, grætten.

Stuhl ® m, stol, sæde;
stolgang; dommersæde; kapital ; pille,
støtte.

Stuhlgang (î) m, stolgang,
aab-ning.

Stuhlschlitten (t) m, kane.

Stuhl wagen (g m, charabanc.

Stuhlzwang ® m, forstopelse.

Stuk - (t) Stuck m — (e) stucco
- (g stuc m,

Stukatur - (t) stuckarbeit f
-(e) stucco(-work) ® stucs m pl.

Stukatør - ® Stuckateur,
Stuckarbeiter m — (e) stuccoer,
worker in stucco ~ (f) stucateur m.

Stulle ® f, stykke smørogbrød.

Stulpe, Stülpe (t) f, dæksel.

laag ; hatteskygge ; støvlekrave ;
manchet.

Stülpen ® sætte, lægge paa;
vende om, endevende ; slaa om,
slaa op, bøie om, smøge om.

Stulp(en)handschuh (t) m,
stridshanske.

Stulp(en)stiefel (t) m,
kravestøvle.

Stülpnase (t) f, opstoppernæse.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Thu May 29 21:06:20 2025 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/ink/5/0903.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free