Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Persienne ... - Ordbøgerne: S - stump ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1665
Persienne—Personne
1666
blev nu hovedstad. Agha’s nevø Feth Ali shah (1797—
1834) maatte efter en krig med Rusland (1804—13)
paany give slip paa Georgien. Som mægler mellem P.
og Rusland optraadte England, og et engelsk-persisk
forsvarsforbund blev stiftet. Dette forbund sveg
imidlertid England under en ny for P. uheldig krig med
Rusland (1826—28). Muhammed shah (1834—48), en
søn af den i 1833 pludselig afdøde kronprins Abbas,
søgte at nærme sig Rusland, og stolende paa den nye
forbindelse angreb han Afghanistan og beleirede Herat;
men England tvang ham til at trække sig tilbage, og
Rusland ydede ingen støtte, benyttede sig tvertimod af de
vanskelige forhold til at skaffe sig en fordel. I denne
tid blev P. udpint, befolkningen udsuget. Uroen og
forvirringen blev øget ved den religiøse babistiske
bevægelse (se Bah i). Under Nasreddin (1848 96) blev
ophavsmanden til bevægelsen henrettet, og som følge af
et babistisk attentat paa shahen blev dens tilhængere
skarpt forfulgt (1852); den vandt alligevel en vid
udbredelse. Nasreddin indtog i 1856 Herat, men kom
derved i krig med England og maatte opgive erobringen.
Shahen foretog tre gange reiser til Europa; og
europæisk kultur begyndte saa smaat at vinde indpas i
landet; dog ydede geistligheden seig modstand. Om noget
«ungpersisk» parti (i lighed med det ungtyrkiske) kan
der neppe være tale i selve Iran, om man da ikke vil
benævne babisterne paa den maade. Perseren i P. tænker,
at de elendige tilstande, hvorunder han lever, maa saa
være, og han afviser enhver nærmere drøftelse deraf;
bi-men ce: hvad angaar det mig? Anderledes med
perserne i udlandet, hvor de har anledning til at
anstille sammenligninger. Nasreddin blev 1896 myrdet af en
babist. Hans søn Muzaffereddin (1896—1907) gav 1906
landet en forfatning. Ogsaa han foretog reiser til Europa,
og lod sin søn faa europæisk opdragelse. Denne søn,
Muhammed Ali (født 1872), besteg tronen 1907, men
blev snart afsat paa grund af tendenser i retning af
absolutisme, og efterfulgt (16 juli 1909) af Ahmed Mirza
(født 1895). Muhammed Ali, som med pension tog
ophold i Rusland, gjorde sommeren 1911 et forgjæves
forsøg paa at gjenvinde sit rige. For øieblikket
(begyndelsen af december 1911) er situationen i P. kritisk.
Da Rusland og England ved en overenskomt af angust
1907 gjensidig fastslog sine interessesfærer i P., blev de
vistnok enige om at garantere dette lands integritet.
Men samtidig har de persiske finansers sørgelige
tilstand stadig givet dem et velkomment paaskud til
indblanding i P.s indre anliggender. Forholdene har nu
udviklet sig derhen, at Rusland forlanger, at den
amerikanske kontrollør over P.s finanser skal afskediges, og
at P. for fremtiden udelukkende skal rette sig efter
Rusland og England, naar det gjælder raad og kontrol
fra fremmed hold.
Persienne, se Jalousier.
Persigny [pærsinV], Victor F i a 1 i n, hertug af (1808
—72), fr. politiker og tidlig optaget af interesse for
bonapartismen; deltog i militæropstanden i Strassburg 1836
og i ekspeditionen til Boulogne 1840, hvorfor han dømtes
til 20 aars fængsel. Han undveg 1848 lige før
februarrevolutionen, og agiterede nu ivrig for Louis Napoleon,
som da ogsaa efter at være valgt til præsident gjorde
stump—stumpnæset
P. til sin adjutant. Han var den første medvider i planen
om statskupet 2 dec. 1851 og blev efter statskupet
indenrigsminister. 1855 gesandt i London. 1860—63 atter
indenrigsminister. 1863 hertug.
Persille (petroselinum), skjermblomstret planteslegt,
en- eller to-aarige urter af krydret lugt og smag, med
3-dobbelt fjærdelte blade og gulgrønne blomster. Fem
arter i Mellem- og Syd-Europa. Dyrket p. (p. sativum)
stammer fra Syd-Europa; der haves to kulturformer,
nemlig kruspersille, som dyrkes for bladenes skyld, og
p.-rod, hvoraf især roden benyttes. 1 oldtiden havde p.
medicinsk anvendelse, først i senere tid blev den benj^ttet
i husholdningen. Til England og Tyskland blev den
indført som kulturplante i det 16 aarh.
Persis, se Fars.
Persiske bugt ligger mellem Persien og Arabien og
staar ved Ormus-(Hormus-)strædet i forbindelse med
det Arabiske hav. Den er omtr. 1000 km. lang, optil
350 km. bred og har et fladeindhold af omtr. 240 000
km.’^ Mange øer er strøet udover, deriblandt
Barein-øerne, hvor der er rigt perlefiske. Næsten al skibsfart
paa den P. b. er britisk.
Pe’rsius Flaccus, Aul us (34—62 e. Kr.), rom.
satiriker, levede i Rom, tilhænger af den stoiske filosofi, i
overensstemmelse med hvis strenghed han i seks bevarede
satirer revsede sin samtids fordærvelse.
Persona grata (lat.), person, som er afholdt og yndet.
Personalia (lat.), et menneskes livsomstændigheder.
Personalunion, se Stats forbindelser.
Personell, personer, som er knyttet til et foretagende.
Personifikation betegner overførelsen af
menneskelige egenskaber paa levende eller død natur. Som
sprogligt anskuelsesmiddel anvendes p. uafladelig i vor tale.
Vi taler om, at bjerget hæver sig, om at skyerne iler,
om et smilende landskab, om den bly viol o. s. v. I
poesien udvides p. hyppig derhen, at f. eks. en plante
eller et landskab skildres som besjælet, med
menneskelige træk og lidenskaber og som underkastet
menneskelige skjæbnekaar. Et ypperligt eksempel herpaa er
Wergelands digt «Sognefjorden», hvor fjorden er skildret som
havets ulykkelige, oprørske af faderen forskudte søn, der
er dømt til evig uro.
Personlig bemerkning, i parlamentarisk sprogbrug
en kort, som regel efter en debats afslutning afgiven
udtalelse af en tidligere i debatten angreben eller nævnt
taler for at forsvare sit personlige standpunkt eller den
opfatning, han har forfegtet.
Personlighed betyder i daglig tale et menneskeligt
individ (person) med et selvstændigt og betydeligt
aands-præg. Ordet person betød oprindelig den i græske
skuespil anvendte karaktermaske, hvorigjennem skuespillerens
tale lød. Psykologisk betyder p. individuel bevidsthed
(smig. personlig Gud), i anvendelse paa gudsbegrebet
teisme modsat panteisme.
Personne, Niels Edvard (1850—), sv. skuespiller,
debuterede 1876 paa Dramatiska teatern i Stockholm.
Fra 1908 er han knyttet til Kgl. dramatiska teatern.
Han har navnlig gjort sig gjældende som komiker
(Arv i «Henrik og Pernille», Figaro i Beaumarchais’
«Barberen i Sevilla»), men hans kultur og smidighed
har ladet ham beherske et forskjelligartet repertoire
klods; (ben-, finger-, tand)stump ;
stok i gjærde, i cricketspil ; stump,
estompe i tegning. S.S (i spøg)
ben(ene). take the S. holde
valgtaler; agitere offentlig. S.
bedstead sovebriks. S. candidate
kandidat som anbefaler sig selv.
S. Speech valgtale.
stump (e) støde imod med foden;
afstubbe; udfordre; sætte fast, bête;
bereise (i agitatoriske øiemed) ;
stu-pere, estampere; humpe, stabbe;
braute. S. up betale (sin del af
regningen); maatte ud med pengene.
Stümper ® m, stymper; fusker.
stumper (e] humper, stabber;
brauter, skryder; (amerik.) drøi
skrøne.
Stümperei (t) f,
stymperagtighed, fuskeri.
stümperhaft, -mässig (t)
stymperagtig.
Stümpern (t) fuske,
stumpf (t) (af)stumpet; stump,
sløv; (om vin) flau, doven.
Stumpf ® m, (træ)stub.
Stumpfsinn ® m, sløvsind,
dumhed.
stumpfsinnig (t) sløv, dum,
idiotisk, stupid.
stumphed - (g Stumpfheit f
— © bluntness - ® état (m)
emoussé, mousse.
stumpiness © stubbethed.
stumpnæse — (D Stumpfnase f
— © snub-nose — (?) nez (m)
camus.
stumpnæset — (t) stumpfnasig
— © snub-nosed - (?) (au nez)
camus.
53 — Illustreret norsk konversationsleksikon. V.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
