Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Petiotisering ... - Ordbøgerne: S - stærblind ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1689
Petiotisering—Petra’rca
1()9()
han pariserpøbelen have frit spil ved tumulterne 20 juni
og 10 aug. 1792 (stormen paa Tuilerierne), valgtes 20 sep.
1792 til konventets første præsident og virkede for
kongens henrettelse. Efter Dumouriez’ oprørsforsøg
stemplede Robespierre P. som hans medskyldige og lod ham
mai 1793 proskribere. Han flygtede til Syd-Frankrige,
hvor han bjergede livet til juni 1794; da fandt man en
dag i nærheden af Bordeaux hans lig, halvt fortæret af ulve.
Petiotisëring, se Vin.
Petit [pøii’J, Alexis Therese (1791—1820), fr.
fysiker, 1815 professor ved den polytekniske skole i Paris,
se D u 1 o n g, P. L.
Petit [pøtV], Jean Louis (1674—1760), berømt fr.
kirurg, fra 1731 direktør for det Kgl. kirurgiske akademi
i Paris. Skrev en række faglige arbeider.
Petit [pøW] kaldes i bogtrykkerkunsten en skriftsort
mellem mignon og borgis.
Petit de Julleville [pøtl dø zijlvi’l], Louis (1841 —
1900), fr. litteraturhistoriker og professor; har leveret
verker, som er grundlæggende for fransk teaterhistorie,
navnlig i middelalderen. Han var redaktør af det store
samlerverk «Histoire de la langue et de la littérature
française».
Petitgrainoîje [pøiigræ’-], en æterisk olje, der
udvindes af frugter, blade og blomster af bitre pomeranser.
Petition, eg. begjæring, ansøgning, er i parlamentarisk
sprogbrug en adresse til kongen, hvori repræsentationen
stiller særlige legislative el.politiske krav. Saadan p.s-ret
er udtrykkelig hjemlet i de fleste moderne forfatninger,
se f. eks. den danske grundlovs § 45: «Ethvert af tingene
kan indgive adresser til kongen». — Historisk har
p.s-retten spillet særlig rolle i engelsk forfatningsudvikling.
Oprindelig havde parlamentet ingen egentlig
lovgivningsmyndighed. Men tidlig fremkom det med legislative
ønsker i form af p., som forelagdes kongen til optagelse
i den af ham udfærdigede «statute», selve loven. Og
disse ønsker gaves særlig klem ved at kræve kongens
stadfæstelse paa p., før begjærede nødvendige skatter
bevilgedes. Ad denne vei faar parlamentet lidt efter
lidt regulær del i lovgivningsmyndigheden. Særlig
betydning har P. of rights (1628), hvorved parlamentet
opnaar Karl I’s høitidelige stadfæstelse paa forfatningens
grundprinciper: Ingen skattepaalæg uden parlamentets
samtykke, ingen kan vilkaarlig fængsles eller dømmes,
ingen kan paatvinges militær indkvartering eller
krigslove. Fordi Karl I krænkede denne p. (især ved at
paalægge den berygtede skibsskat), brød den store kamp
løs mellem parlamentet og kongen (1640), som i 1649
endte med dennes domfældelse og henrettelse.
Petit journal [pøti zurnål] (fr., «den lille avis»)
er et dagblad i Paris, grundlagt 1863 af bogtrykkeren
Marinoni. Ved sin dengang usedvanlig billige pris
(5 centimes eller 3.6 øre) og sin behændig tilrettelagte,
fortrinlige redaktion opnaaede det en udbredelse, som
undertiden har oversteget 1 mill, eksemplarer om dagen.
Petit mal [pøti mål], se Epilepsi.
PetitOt [pøtito’], Émile (1838—), fr. missionær og
forsker; virkede 1862—79, fraregnet kortere ophold i
hjemlandet, ved Mackenzie-missionen i det nordvestlige
Canada, derpaa indtil 1882 sydligere blandt indianerne i
Saskatchewan. Om eskimoernes og tinnéindianernes sprog
stærblind-stød
Og kultur og landets geografi har han udgivet en række
betydningsfulde verker, saaledes: «Traditions Indiennes»
(1886). «Les Grands Esquimaux» (1887), «Quinze ans
sous la cercle polaire» (1889—91).
Petit Quevilly [pøli køvijf], Le, by i det nordlige
Frankrige, depart. Seine-Inférieure, forstad til Rouen, ved
Seinen; 13 948 indb. (1901). P. har nogen industri.
PetO [pftö], Sir Samuel Morton (1809 — 89), eng.
kontraktør, udførte mellem 1846 og 1872 i
kompani-skab med Edward Ladd Betts en mængde jernbaneanlæg
i og udenfor England. Sammen med Ricardo og T. Brassey
var P. kontraktør ved Hovedbanens bygning 1850 — 59. For
tjenester vist den eng. regjering under Krimkrigen blev P.
1855 baronet. Indtraadte som liberal i parlamentet 1847
og vedblev med faa afbrydelser at sidde der til 1868.
Petra, ruinby syd for det Døde hav, omtrent midt
imellem dette og Akababugten (Rødehavet), i nærheden
af Vadi el Arab, hed opr. Sela og var kjendt allerede i
det 9 aarh. f. Kr. Omkr. 300 f. Kr. var P. nabatæernes
hovedstad. I 105 e. Kr. blev hyen af Trajan indlemmet
i det romerske rige. Senere blev den (og landet) erobret
af muhammedanerne, og derved tabte den sin betydning.
Storartede ruiner er fundet ved udgravninger i
begyndelsen af det 19 aarh. Landet om P. blev efter byen
kaldt det P e tr æ i_s k e Arabien.
Petralïa Sopräna, by paa Sicilien, prov. Palermo,
1147 m. o. h.; 2441 indb. (1901); har saltverk. I
nærheden ligger P. Sottana med 6050 indb. (1901). Har
gymnasium, vin- og olivenavl,
Petra’rca, Francesco (1304—74), en af Italiens store
klassiske digtere og tillige en høit interesseret
renaissance-lærd, som paa alle maader stræbte at ophjælpe studiet
af antiken; han gjenfandt taler og breve af Cicero,
uddannede afskrivere og afskrev selv de gamles verker.
Det var især latinen, han beundrede, græsk kjendte han
mindre; ham skyldes dog den første Homeroversættelse,
den han fik L. Pilato til at udføre. De kristne digtere
(med undtagelse af Augustin, men indbefattet Dante)
brød han sig mindre om. — Hans fader, notaren Petracco
di Parenzo, et navn hvoraf P. lavede sit eget latiniserede,
blev tilligemed Dante og andre politiserende forvist fra
Florens, drog 1312 til det pavelige hof i Avignon, men
sendte sin familie til det nærliggende Garpentras. I
Montpellier og Bologna studerede han jus for at føie faderen,
uden derfor at forsømme antiken. Efter forældrenes
død lod han sig, da han var uden formue, ordinere til
prest 1326 i de lavere grader. Traadte i forbindelse med
siegten Colonna, som skaffede ham flere geistlige
embeder. Kort efter saa han i en kirke i Avignon den
berømte Laura (de Sade) (s. d.), som han besynger i sine
digte. Han reiste til Paris, Holland, Rhinlandene, Italien og
Rom og levede saa en tid i Vaucluse. Han var nu den
berømte mand og blev 1341 af det romerske senat kaldt
til Rom og paa Capitolium høitidelig kronet med
laurbærkrans som digterkonge. Indtil Lauras død opholdt han
sig vekselvis i Nord-Italien og Syd-Frankrige. Siden
boede han i Milano, hvor han hædres meget og af
regjeringen anvendes som ambassadør; som saadan kom han
for anden gang til Paris (1360). Senere finder vi ham i
republiken Venedig, som overøste ham med
æresbevisninger. Hans ganske kortvarige deltagelse i politiken fik
(grøn s.) glaucome m; (sort s.)
goutte (f) sereine.
Stærblind - ® starblind - @
purblind - (î) complètement aveugle,
stærkasse — ® Starkasten m
- (e) starling-box - ® pot (m) à
étourneau.
stø – (t) fest, zuverlässig, sicher
- @ steady, firm — (g ferme,
sûr, solide, constant.
Stø - (t) Landungsplatz m - (e)
hard, landing-place - ® (lieu de)
débarquement m.
Støbe — ® giessen — (è) found,
cast; (i form) mould — (g fondre,
mouler, jeter (en moule); couler;
(s. om) refondre.
Støbeform — (t) Giessform f,
-modell R — (ê mould - (|)
moule m.
støbegods — (t) Gusswaren pl
- @ cast work, cast iron ware,
castings pi - ® articles (m pi) de
fonte.
støbejern - ® Gusseisen n —
(ë) cast-iron - (f) (fer (m) de) fonte f.
støbeovn – (t) Giessofen m —
(e) smelting furnace — (f) fourneau
(m) de fonderie.
Støberi - @ Giesscrei, Giess-
hütte f — (ê) foundry - (f)
fonderie f.
støbeske — T Giesslöffel m
-(e) casting ladle, hand-ladle — ®
puisoir m.
støbning — d) Giessen n, Guss
m — (ê) founding, casting; (af én
s.) of one piece — ® fonte, coulée
f, coulage m.
stød — (t) Stoss m; (give s.et
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
