Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Petiotisering ... - Ordbøgerne: S - stærblind ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1691
støde—stødvis
ikke nogen særlig betydning. Med Boccaccio stiftede han
et fast venskab. Sine sidste aar tilbragte han dels i Padua,
dels hos sin datters familie i Argua, hvor han døde,
rammet af slag. — Det var som lyriker i sine bløde
kjær-lighedssange til Lauras pris (samlingen «Canzoniere»), at
P. erhvervede sit største ry, og som lyriker har han øvet
en gjennemgribende indflydelse baade paa Italiens og
verdenslitteraturens lyrik. Medens Dante i sine digte
endnu er sterkt bundet af filosofi og skolastik, staar P.
fri for alle skolehensyn og anvender ikke allegorier.
Vel er for ham som for Dante og trubadurerne (af disses
sprogskat har P. laant meget) den elskede typen paa
skjønhed og fuldkommenhed, men medens hun for Dante
tillige betegnede veien til himmelen og var et symbol paa
filosofi og teologi, saa elsker P. hende for hendes egen
skyld, tilbeder hende selv, hendes person, og ikke blot
den idé, hun legemliggjør. Til en saadan afstreifen af
middelalderlige abstraktioner naaede P. gjennem antikens
opfatning af skjønheden. Mindre værd har samlingen
«Trionfi» (i terziner), hvor ogsaa P., formodentlig for at
efterligne Dante,
bevæger sig i allegorier. P.s
sprog er klart og rent,
billedrigt, melodisk, sart.
Hans følelse er fin, men
ikke sterk eJler glødende,
der er noget kvindeligt
og noget trist forstemt
over hans digtning;
undertiden bliver han ogsaa
søgt og kunstlet. Fra
ham af blev sonetten den
alment yndede versform,
— Ogsaa paa latin har P.
skrevet en masse, som
han troede skulde gjøre
ham udødelig, men som
nu ikke læses udenfor
fagkredse; det bedste af
det er heltedigtet «Africa»
og nogle breve. [Litt. :
F. Wulff, «En sv.P.-bok)»
(1905—07). En del digte er oversat ogsaa til d. og sv. Om
P.s forhold til lægekunst, jfr. «Nordisk tidsskrift» 1898.]
Petrefa’kter, d. s. s. forsteninger (s. d.).
Petrelle, se Stormsvaler.
Petri. 1. Laurentius P.(Lars Person) (1499—1573),
sv. erkebiskop; søn af en smed i Örebro, blev ved
broderen O. P.s paavirkning lutheraner, studerede i
Wittenberg og blev «skolemester» i Upsala. Ved presternes og
kong Gustafs valg blev han Sveriges erkebiskop 1531 til
sin død. Hans opgave blev at indføre luthersk
kirkevæsen i et aandelig ufærdigt land og med en lunefuld
og brutal konge over sig. Dertil viste han sig i sin lange
embedsgjerning som den rette mand, klar over, hvor
han kunde vige og vente, og hvor han maatte staa fast.
I sine «Förklaringar öfver Vesterås recess og ordinantia»
(1533 el. 1534) tilrettelægger han reformationsprogrammet.
Han tænker sig en luthersk kirke med en sterk
bispemagt. Imidlertid stræbte han at faa luthersk kirkeskik
med svensk messe ind i sognene. Ved hans reviderede
Petrefa^kter—Petrografi
1692
Francesco Petrarca.
udgaver af haandbogen og messebogen (1541) fik den
svenske gudstjeneste sin endelige lutherske form. Samme
aar udkom under hans ledelse den svenske bibel. Hans
forslag til en svensk kirkeordning fremlagdes 1561, men
blev først 1571 udgivet af Johan HL — 2. O laus P.
(1493—1552), foreg s broder, var 1516—19 i Wittenberg
og blev Luthers discipel. Blev 1520 kannik i Strengnäs
og begyndte at holde bibelske forelæsninger for
korvikarerne, stiftets vordende prester. Den kreds, haa dannede
om sig i Strengnäs, blev reformationens begyndelse i Sverige.
Andreæ bragte ham i kong Gustafs gunst, og denne
kaldte ham 1524 til Stockholm, hvor der snart gik ry
af hans dristige prækener. I de følgende aar udsendte
han skrift paa skrift og blev derved reformationens
banebryder i Sverige: 1526 overs, af det nye testamente
og en bedebog, 1530 en postille med en katekisme, 1531
en gudstjenesteordning paa grundlag af hospitalsmessen
i Nürnberg m. m. 1531—34 kongens kansler, men
kongen blev misfornøiet. Under alt dette vedblev han som
prædikant i Sthm. Han udgav sin «Svenska krönika», et
dygtigt arbeide, og 1539 et skrift «Om eder». De to sidste
skrifter mishagede kongen, og O. P. dømtes 1540 fra livet
paa betydningsløse anklager. Dommen formildedes til
pengebøder. 1543 blev O. P. sogneprest i Sthm., og om end
den ildfulde mand siden havde lidt rivninger med
kongen, beholdt han dog sin stilling og anseelse til sin død.
For eftertiden staar han som den svenske reformations
rigt begavede hovedmand.
Petrie [pftrij, William Matthew Flinders
(1853—), eng. ægyptolog, professor ved University
college i London, foretog 1880—82 opmaalinger af
pyramiderne ved Giseh og begyndte derpaa en serie af
udgravninger og arkæologiske undersøgelser i Ægypten dels
for Egypt exploration fund, dels paa egen haand og
senere for det af ham stiftede selskab Egj^pt researches
account, ligesom han for Palestine exploration fund i
et par aar foretog udgravninger og undersøgelser i Judæa
og paa Sinai. P. har ved disse aarelange arbeider
fremdraget et overmaade betydningsfuldt historisk og
arkæologisk materiale, som i høi grad har udvidet vort
kjend-skab til Ægyptens historie; han er den første, som har
paavist forhistoriske fornlevninger i landet. Foruden
talrige udmerkede fundberetninger vedrørende
udgravningerne har P. ogsaa forfattet flere store arbeider over
ægyptisk historie, saaledes «A history of Egypt» (3 bd..
1894—1905), «Egyptian decorative art» (1895), «Religion
of ancient Egypt» (1906), «Arts and crafts of ancient
Egypt» (1910); af andre verker kan nævnes «Ten 3^ears
digging in Egypt» (1892) og «Methods and aims in
archaeology» (1904).^
Petrogeni, se Geologi.
Petrografi, læren om bergarterne, deres
mineralogiske sammensætning og struktur. Først i sidste halvdel
af 19 aarh. har denne gren af geologien faaet en virkelig
videnskabelig arbeidsbasis. Den moderne p.s
grundlægger er englænderen H. C. Sorby, der 1850 fandt paa
at slibe smaa plader af bergarterne ganske tynde (0.04
—0.02 mm.), saa de blev gjennemsigtige; desuden
benyttede han polarisations-mikroskopet til bestemmelse
af mineralerne. Sorbys metode blev længe upaaagtet og
slog først igjennem 1870 ved et arbeide om basalter af
til) den Anstoss geben - @ push,
thrust; (med dolk) stab ; (fig.) shock,
blow; (til sjøs) thump, bump;
(elektrisk) shock; (s.et til) impulse
— ® coup m; (elektrisk)
commotion f; (af gevær) recul,
repousse-ment m; (s.et til) impulsion f; (fig.)
ogs. émotion, atteinte f.
Støde — ©stossen; (fornærme)
beleidigen, kränken; (s. an) Ver-
ver; (s. sammen) ogs.
s’entrechoquer; (indtræffe) survenir.
Stødning — (g Stossen n – @
pushing, jolting - ® (vogns)
cabotage; pilage m.
Stødpude — (D Pfuffer m.
Stosskissen n - (e) buffer - ®
tampon m.
stødtand se hugtand,
stødvis - ® stossweise, ruck-
stössen. einen Verstoss begehen;
(s. paa, tinde) antreffen; (s.
sammen, fig.) zusammengeraten,
aneinander geraten ; (s. Iii) eintreffen,
hinzukommen; (s.nde) anstössig ~
@ (puffe) push, thrust ; (fornærme)
offend, hurt; (virke s.nde paa) jar
upon ; (i morter) pound, pestle,
bray; (om vogn) jolt, jog; (om
skib) strike; (s. an) offend; (s. sam-
men) come in contact; run, knock
together; (s. til) happen, supervene;
(s.nde) offensive, harsh — (f)
pousser, heurter; (i morter) piler,
broyer, pulveriser; (fornærme)
choquer, blesser, froisser, offenser;
(s. bort, fra sig) repousser; (skib)
toucher, donner contre; (vogn)
cahoter; (s. paa) rencontrer, trou-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
