Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Petrokov ... - Ordbøgerne: S - støhed ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1693
Petrokov—Petrolëum
1694
tyskeren F. Zirkel, Sorbys ven og elev. 1879 indførte
franskmanden J. Thoulet de tunge slemningsvædsker
(f. eks. kaliumkviksølvjodid med specifik vegt 3.19),
hvorved man af bergarter i pulverform kan udskille de
forskjellige mineraler (ved at fortynde vædsken).
Böhmeren E. Boricky indførte 1877 den mikrokemiske analyse,
hvor man ved under mikroskopet at tilsætte reagenser
kan paavise stoffe, der er tilstede i ringe mængde (Vioo
af 1 mg.). Disse engelske, franske og böhmiske
opfindelser er i Tyskland blevet sammenarbeidet til et hele.
Petrokov, se Pi otr kov.
Petroleum. Som jordolje el. nafta benævnes
naturlig forekommende brændbare vædsker, der ved
destillation giver benzin, p., mineralske smøreoljer og vaselin.
Forekomst. Hovedfindestederne er for tiden
Nordamerika og omegnen af Baku ved det Kaspiske hav.
I Nordamerika findes p. i et 150—300 km. bredt, 1000 km.
langt belte, der strækker sig fra n.ø.—s.v. gjennem staterne
Pennsylvania og New York ca. 300—400 km. syd for
Erie-og Ontariosjøerne. I Canada, Kentucky, Ohio, Kalifornien
og Texas findes ogsaa en del olje. Ved Baku er
findestedet indskrænket til en 6 km.^ stor strækning, men
her synes næsten at være ubegrænsede mængder. Af
andre findesteder kan nævnes Rumænien, Galizien, Birma
og Japan, men forøvrigt findes den nu og da i næsten alle
andre lande. — Udvinding. Man faar oljen fra
borehuller, der dannes paa forskjellig maade efter jordlagets
beskaffenhed. Dybden er meget forskjellig, ved Baku ca.
60 m., medens man i Nordamerika naar ned til 250—
300 m. Man tænker sig oljen samlet i underjordiske
reservoirer, sprækker
eller fordelt i jordlagene.
I et saadant reservoir
indeholdes ikke alene
olje, men som næsten
stadige ledsagere af
oljen findes gas og
saltvand. Har et saadant
hul form, som vist paa
fig., vil man ved boring
1 først faa saltvand, ved
2 olje og ved 3 gas. Paa
grund af det betydelige
tryk, gasen er
underkastet, vil den som regel presse olje og saltvand op gjennem
borehullet med stor kraft. Men efter nogen tids foiløb
hører udstrømningen op, og man maa da pumpe oljen
op. Saadanne springkilder kan ofte give saa store
mængder olje, at man ikke kan opsamle den, og da de ofte
fører masser af sand og jord med sig, kan de anrette
store ødelæggelser, især naar den vidt om flydende olje
ved uforsigtighed kommer i brand. Saaledes kan nævnes,
at springkilden Tagieff Well ved Baku fra 1886 sendte
oljen op til en høide af 70 m. og leverede pr. time 500
tons raaolje, og Druschbakilden fra 1883 gav en straale
paa 90 m.s høide og 300 tons pr. time. —
Transport og rensning. Den raa olje er mørkfarvet, som
regel brun eller grønlig. Den er som regel letflydende,
har egenvegt 0.75—0.925 og lugter modbydelig paa
grund af iblandede svovl , arsen- og fosforforbindelser.
Den maa derfor altid først raffineres. Transporten
støhed -størrelse
sker enten i tankvogne eller igjennem udstrakte
rørsystemer. 1 raffinerierne skilles den i tre destillater:
Benzin (kp. indtil 150°) . . {
Belysningsolje(150O– 300O){P^^^^ Î
Rest (over 300 ,
/ Pennsylvania 10—20 »
• ■ ■ t Baku..... 60—65 »
Man kan forøge mængden af belysningsolje ved den
saa-kaldte «crackingproces», hvor destillationen sker i høie
jernretorter med sterkt ophedede vægge. Naar dampene
kommer i berøring med væggene, spaltes de i
bestanddele med lavere kp. Destillationen sker i kjedler, der
rummer indtil 200 m.^ og ofte i kontinuerlig arbeidende
kjedelbatterier bestaaende af 15—20 kjedler, som oljen
efterhaanden flyder igjennem. Benzin (s. d.).
Belysningsolje undergaar altid en rensning, idet den blandes
med svovlsyre for at fjerne fenoler, tjære o. s. v. Syren
fjernes ved vaskning med natronholdigt vand, og den
saaledes rensede p. kan bleges i lyset. Produktet er
svagt gult med blaalig fluorescens, egenv. 0.790—0.805.
Det blander sig ikke med vand og alkohol, men med
svovlkulstof og æter. Det opløser feit, harpiks,
kaut-schuk (ved opvarmning). En konstant af betydning
for p. er dens flammepunkt, d. e. den temperatur, den
skal opvarrties til for at give dampe, der med luft
giver eksplosive blandinger. Til dets bestemmelse
bruges f. eks. Abels apparat. Det tilladelige
flammepunkts minimum ligger mellem 20 -25° G.
Destillations-resten bruges for en del som flydende brændsel til
dampkjedler under navn af masut. En anden del
op-arbeides paa smøreolje, parafin og vaselin. —
Angaa-ende jordoljens dannelse er der opstillet mange teorier.
Meget tyder paa, at den er af animalsk oprindelse. Den
har været kjendt lige fra oldtiden og er blevet anvendt
som lægemiddel eller ved den religiøse kultus. Først
1859 begyndte den at faa teknisk betydning, idet man
ved boring ved Titusville i Pennsylvania fik en kilde,
der gav 150 kg. pr. time. Efterretningen herom bredtes,
og der opstod en «oljefeber», der ikke gav den
kaliforniske «guldfeber» noget efter i voldsomhed. I løbet af
1860 blev der udført henimod 2000 nye borehuller; dog
manglede der organisation, og efter kort tids forløb
syntes det hele at synke hen. 1 slutningen af
1860-aarene forenede John D. Rockefeller, en liden
landhandler i Cleveland, sig med en fabrikarbeider Andrew^s,
der havde fundet paa en ny raffineringsmetode, og
grundede et lidet raffineri i Cleveland. Foretagendet voksede,
havde 1870 en kapital paa $ 1 mill., 1873 3V2 mill.
Senere forenede de forskjellige raffinerier sig i Standard
oil compagnie, der 1882 gik over til Standard oil trust med
en kapital paa $ 100 mill., stadig under ledelse af
Rockefeller. Den rationelle udvinding i Baku begyndte 1872
under ledelse af brødrene Nobel. Raaproduktionen var :
Amerika. Baku.
1860 500 000 barreis (à 160 1.)
1870 5 260 000 – 202 000 barrels.
1880 26 286 000 2 967 000
1890 45 823 000 — 29 217 000
1900 63 620 000 ^ 75 779 000 —
1904 117 063 000 — 78500 000
weise ~ @ by (fits and) starts, at
intervals; (om vind) in gusts — (Î)
par secousses, par saccades; par
saillies, à reprises.
støhed - (t) Beständigkeit,
Zuverlässigkeit, Sicherheit f — @
steadines - (D fermeté, constance f.
Støi — (t) Lärm m, Geräusch n;
Spektakel m — (i^ noise, racket —
® bruit, tapage, tumulte m.
Støie — ® lärmen, toben,
Geräusch machen; (s.nde)
gerauschvoll — @ make a noise; (s.nde)
noisy ~ ® faire du bruit, du tapage.
Støl adj - steif — rigid,
stiff ened) — (?) courbatu.
Stønne — (t) stöhnen, ächzen
— (e) moan, groan — (?) gémir;
pousser des gémissements; (puste
tungt) haleter.
stønnen ~ (t) stöhnen. Ächzen
n, Gestöhne pl — (e) moaning),
groan(ing) — (f) gémissement m.
Stør — ® dünner Pfahl, kurze
Stange ~ (e) pole (for drying) —
(î) perche f.
Stør (fisk) ~ d) Stör m — @
sturgeon — ® esturgeon m.
Størkne ~ (t) gerinnen; lom
jord) erstarren - (e) coagulate,
curdle, congeal, clot ; (s.t blod) gore
— (D se coaguler, se figer.
Størkning — ® Gerinnen n,
Erstarrung f - (e) congealing,
congelation, coagulation - (f)
coagulation f, figement m.
størreise — (D Grösse f — (e)
greatness, magnitude; (i dimen
sioner) largeness, size; (tykkelse,
omfang) bigness, bulk ; (høide) tall-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
