Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Pettersen ... - Ordbøgerne: S - støveklud ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1699
Peziza coccinea.
støvtraad—subaudition
Peziza, «bægersop», sopslegt af ascomz/cefes (fam.
joezi-zaceæ). Frugtlegemet er kjødfuldt og skjørt og ikke
haaret, af forskjellig farve;
det er fra først af lukket,
men bliver under modningen
bæger-, skaal- eller skiveformet.
De fleste vokser paa jord,
andre paa gjødning eller paa
grene. Af arterne kan nævnes
den skarlagenrøde p. coccinea,
de orangefarvede p. aurantia
og granulata, den brune p.
cochleata og deh hvidagtige p.
vesiculosa.
Pf. (mus.), forkortelse for poco eller piu forte.
Pfalz (lat. palatium, palads) kaldtes i middelalderens
Tyskland en keiserlig borg med tilliggende distrikt. Den,
som var forlenet med borgen og i den anledning øvede
domsmyndighed i distriktet, kaldtes pfalzgreve. Disse
bliver i den senere middelalder mægtige vasaller med
arvelig lensret, især pfalzgreverne i Aachen, som raader over
en hel provins (se Pfalz). Ved middelalderens slutning
synker pfalzgreve ned til en tom og snart lidet
værdifuld titel, som det tilkom keiseren at uddele.
Pfalz. 1. Navn paa to indtil 1632 forenede tyske
fyrstendømmer, over hvilke pfalzgreven af Rhin herskede.
Det bestod af Ober-(eller Bayersk-)?. (.Palatinatus
superior, Palatinatus Bavariae), der 1807 havde et
fladeindhold af 7158 km.2 med 283 800 indb., hørte til
Nordgau og den bayerske kreds, havde Amberg til
hovedstad og danner nu det bayerske regjeringsdistrikt
Oberpfalz og en del af Oberfranken, og U nter-(N i eder-)
P. (P. am Rhein, Palatinatus inferior, Palatinatus Rheni),
paa begge sider af øvre Rhin; 8260 km.^ med
hovedstad Heidelberg. 1815 fik Bayern størstedelen af det
tidligere pfalziske omraade paa venstre side af
Rhinen, medens det øvrige kom til Preussen,
Hessen-Darmstadt og Baden. — 2. Rheinpfalz (Rheinbayern),
regjeringsdistrikt i Bayern, ligger ve^t for Rhinen,
grænser i nord til Rheinhessen, i øst til Rjden, i syd til
Unter-Elsass og Lothringen og i vest til Rhinprovinsen;
5928 km.2 med 885 833 indb. (1905). Landet er frugtbart
og veldyrket, industrien er betydelig i fabrikation af
cigarer, papir^ læder, uld- og skovarer, maskiner o. s. v.,
der findes ogsaa jernstøberier, ølbryggerier; livlig handel
med vin og tobak. P. deles i 16 bezirksämter og har
Speyer til hovedstad. — Historie. Landet ved Rhinen
tilhørte i 12 aarh. det saliske hus og gaves 1155 til
Hohenstauferne, idet Konrad blev pfalzgreve i Aachen,
1214 forenedes P. med Bayern under huset Wittelsbach;
1329 udskiltes det atter og fik 1356 kurværdighed. 1410
deltes landet mellem fire linjer: Kur- og Rhin-P.,
Ober-P.-Neumarkt (Neuburg) (hvortil hørte Kristoffer af Bayern,
dansk konge), Zweibrücken-Simmern (der 1654—1720
regjerede i Sverige) og Mosbach. Kurlinjen (den
Heidelbergske) regjerede 1410—1559; Fredrik den seierrige
(1449—76) hævede ved heldige krige P. fra en ringe
til en anseelig magt. Efterat Heidelbergerlinjen var
uddød 1559, regjerede Simmernlinjen 1559—1623. Fredrik
III den fromme (1559—76) gik over til kalvinismen og
førte ligesom denne linje overhovedet en energisk, vidt-
Peziza—Pfeiffer
1700
skuende politik. Fredrik V (1610—23) valgtes til konge
i Böhmen, men mistede baade dette og P., der gaves til
Maximilian I af Bayern tilligemed kurværdigheden; dog
fik Fredriks søn Karl Ludvig (d. 1680) 1648 Unter P.
tilbage samt en ny (ottende) kurværdighed. Ober P. forblev
hos Bayern. 1685 uddøde Simmernlinjen, og regjeringen
gik over til linjen Zweibrûcken-Neuburg (stiftet 1614),
som maatte kjæmpe med Ludvig XIV om riget. P. led
frygtelig under krigen 1688—97 («P.iske krig») og under
indre religionsstridigheder. 1742 uddøde
Zw^eibrûcken-Ncuburg, og linjen P.-Sulzbach (stiftet 1614) kom paa
tronen; den herskede fra 1777, da de bayerske
Wittelsbacher uddøde, ogsaa i Bayern, men uddøde 1799,
hvorefter Zweibrücken-Birckenfeld (stiftet 1731) blev
regjerende. 1801 blev venstre Rhinbred afstaaet til Frankrige,
Baden og Hessen, og 1802 mistede Bayern høire Rhinbred.
Disse lande gjenvandtes delvis 1814—15, dog beholdt
Baden høire Rhinbred. Det gamle P. er saaledes nu delt
mellem flere lande, men hovedparten hører under Bayern.
Pfalziske hus, sv. kongeæt, hvortil kongerne Karl X,
Karl XI og Karl XII hører; den nedstammer gjennem
Karl IX’s datter Katharina, gift med Johan Kasimir af
Pfalz Zweibrücken (|’fr. Pfalz), fia Vasaerne. Besteg
med Karl X Gustaf 1654 den svenske trone ved
Christinas tronfrasigelse. Efter Karl XII s død førte hans søster,
Ulrika Eleonora, regjeringen 1718—20, hvorpaa kronen
overfø tes til hendes mand Fredrik I af Hessen.
Pfau, Ludwig (1821—94), t. digter og kunstkritiker.
Deltog paa revolutionær side med det satiriske blad
«Eulenspiegel» i begivenhederne 1848 og maatte flygte
til Schweiz, hvor han 1849 udgav «Sonette aus das Jahr
1850». Derefter drog han til Paris, hvor han de følgende
aar levede som oversætter og desuden skrev kunstneriske
artikler i tyske og franske tidsskrifter («Freie Studien»,
1866; «Die Kunst im Staat», 3 udg. 1888). 1865 flyttede
han tilbage til Tyskland og optraadte nu som en
modstander af den preussiske politik. Foruden politisk lyrik
har han skrevet enkelte ballader med egte folkelig tone.
Pfeffer, Wilhelm Friedrich Philipp (1844—),
t. botaniker, siden 1887 professor i Leipzig. P.
begyndte med at studere moser, men kastede sig snart
over plantefysiologien, som senere har været hans
specialitet. P s videnskabelige arbeider har tildels været
af grundlæggende art, og som lærer har han havt
en meget stor indflydelse paa sin videnskabs
udvikling. Som hans hovedverk ansees hans store
haand-bog «Pflanzenphysiologie» (2 bd., udkommet i 1881 og i
en anden revideret udgave 1902), der ansees
epokegjørende i plantefysiologiens historie. Af hans andre
arbeider maa særlig nævnes hans undersøgelse over
osmose, som har faaet stor betydning med hensyn til
udviklingen af de moderne kemisk-fysiske teorier for
opløsninger, samt hans undersøgelser over
mikroorganismens bevægelser og over ydelse af tryk og arbeider hos
planter, der er i vekst. P. blev udnævnt til norsk
æresdoktor 1911.
Pfeiffer, Ludwig (1842—), t. læge i Weimar; har
skrevet meget læste bøger om sykepleie og om protozoer
som sygdomsaarsag.
Pfeiffer, Richard Friedrich Johannes (1858—),
t. læge, 1891 afdelingschef ved Institut for infektions-
Støvtraad — (î) Staubfaden m
- @ & ® filament ra.
SU (D m: au S. de q. med ens
vidende.
Suabia ® Schwaben,
suability (e) sagsøgelighed,
suable sagsøgelig, som kan
sagsøges.
suaire ® m, svededug, liglagen.
suant (e) (amerik.) jevn(t
udoverlagt).
suant (g sved(ende). chaleur
(f) s.e sveisehede.
suasion @ overtalelse,
suasive @ overtalende,
overtalelses .
suasory @ overtalende;
overbevisende, tvingende.
suave @ & (D behagelig; ®
ogs. liflig, yndig.
suavité ® f, suavity (e)
behagelighed; liflighed.
sub (e) under, som forstavelse;
(dagligtale) underordnet (officer).
subacetate basisk,
eddikesurt salt.
subacid @ syrlig,
subalternate © Afvekslende,
skiftevis, vekselvis; underordnet,
lavere.
subalternation (e),
subalter-nité (g f, underordnet stilling,
underordning; @ ogs. (af;veksling,
(indbvrdes) skifte.
subaquatic, subaqueous (e)
undervands .
subaudition @
underforstaa-else.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
