Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Pfennig ... - Ordbøgerne: S - subcarbonate ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1701
Pfennig—Phîlippovich
1702
subcarbonate—subglobular
sygdomme i Berlin. 1899 professor i hygiene i
Königsberg. 1897 medlem af pestekspeditionen i Indien. Op
dagede de specifik bakterieopløsende immunlegemer v d
kolera, tyfus etc. Foruden talrige arbeider over
immunitet tillige «Aetiologie der Influenza» og
«Mikrophoto-graphisches Atlas der Biklerienkunde>.
Pfennig, tysk skillemynt, opr. skrevet Pfenning
(smig. norsk penning) og udmyntet i sølv. Siden 1494
kobbermynt. I Preussen gik 360. i Sachsen 300 P. paa
en Taler (= kr. 2.67 eller 3 t. Reichsmar|i). Da Marken
indførtes som rigsmynt, blev den delt i 100 P. Værdien
af en P. er altsaa nu O 89 øre.
Pfitzner, Hans (1869—), t. komponist, musikdirektør
i Strassburg, har tidligere virket i Koblenz, Mainz,
München, Wien og er en af de betydeligste Wagnerep’goner.
Operaer, musik til Ibsens «Gildet paa Solhaug»,
korverker, kammermusik, sange, teatermusik, musikalske
opsæt i tidsskrifter m. v.
Pflüger, Edward Friedrich Wilhelm (1829-1910),
t. f>siolog, 1859 professor i Bonn; paaviste de
vaso-motoriske traades udspring fra de forreste rødder af
spinalnerverne og nervus splanchnichus’ hemning paa
tarmens bevægelse. Berømt er hans undersøgelse af
de sensoriske funktioner af rygmarven (loven for
refleksbevægelserne), undersøgelserne over elektrotonus
(«Zuckungs»-loven), luftskiftet (oksydation i vævene, ikke i
blodet), varmedannelse og særlig over ernæringen og det
indre stofskifte (glykogen).
Pforta, oprindelig et cistercienserkloster, oprettet 1137,
blev 1543 af hertug Morits af Sachsen gjort til en
evangelisk-luthersk skole (Schul-P.) for klassiske studier.
Pforzheim, by i storhertugdømmet Baden, kredsen
Karlsruhe, ved mundingen af Nagold i Enz, ved foden
af det nordlige Schwarzwald, 247 m. o. h., 59 307 indb.
(1905). P. har et gammelt slot. Byens fornemste industri
er tilvirkningen af bijouterivarer af guld, sølv og nysølv.
I 1904 var der i 494 fabriker tilsammen ca. 12 000
arbeidere, og det samlede arbeide beløb sig til 110 mill. kr.
Pfund, se Pund.
Pfäfers, badested i St. Gallen i Schweiz, nær Bagaz.
Vandets temperatur er ca. 37 ° ; det indeholder lidet
faste stoffe og benyttes som drikke- og badekur fra
juni—sep. for forskjellige former af nervøsitet o. a.
Ph., artikler, som savnes her, maa søges under F.
Phacochoerus, se Vortesvin.
Phalacrocorax, se Skarveslegten.
Phallus, se Stinksop.
Pbascolomys, se Vom bat.
Phaseolus, se Bønne.
Phasianus, se Fasanslegten.
Pheræ, se Ferai.
Philadelphia, by i de Forenede stater, Pennsylvania,
ved vestbredden af Delaware og paa begge sider af
Schuylkill; 1549000 indb. (1910), tredje største by i
Amerika. Hovedgaderne er Broadstreet og Mai ketstreet, som
skjærer hverandre retvinklet; i skjæringspunktet er Penn
Square med det storartede raadhus (155 m. høit taarn).
For-øvrigt er byen meget ensformig, med gader, som skjærer
hverandre retvinklet (parallel de to nævnte gader), og en
ordinær bebyggelse. Forretningskvartererne l’gger i øst
henimod Delaware, den vestlige del derimod er beboelses-
kvarter med mange elegante villaer, men mest opfyldt
af uendelige rækker af smaa én eller to etages røde
murstenshuse, gj rne med et par marmortrin op til døren.
I n.v. er den vakre Fairmount park, den største i verden.
P. er næst New York og Chicago den største fabrikby i
Amerika (sukkerfabriker, teppe- og lædervarefabriker,
maskinfabriker, deriblandt Baldwins lokomotivfabrik).
Som importby er P. den tredje, som eksportby den fjerde
i Unionen (samlet udenrigshandel 600 mill. kr. i 1909).
Norsk vicekonsuiat. P. blev grundet 1682 af William
Penn. I 1774 traadte her den første amerikanske
kongres sammen, og 4 juli 1776 fandt
uafhængighedserklæringen sted i Independence Hall, en gammel bygning nær
Delaware, i historisk henseende den merkeligste by’gning
i Unionen. Det ærværdige hus tilhører nu byen og er
fuldt af historiske relikvier fra Unionens første tid. Under
krigen var P. hovedstaden, og den var unionshovedstad
1790—1800. Her levede Benjamin Franklin, og her
udsendte Washington sit afskedsbrev til det amer. folk.
Her blev den første bank i Amerika aabnet 1781 og den
første mynt, hvorfra de første amerikanske penge udgik,
oprettet 1792. I 1876 blev her afholdt en
verdensudstilling (i Fairmount park) til minde om Unionens
hundredaarite bestaaen.
PhiladeMphus, planteslegt af familien hydrangeaceæ,
bestaaende af buske med modsatte, helrandede eller
sagtakkede blade og hvide, sterkt duftende firetallige
blomster i top eller klase. 13 arter i Asien og Amerika,
flere dyrkes som prydbuske i haver, saaledes p.
coro-narius, «falsk jasmin», med sterkt duftende blomster og
p. grandi floms med meget store, lugtløse blomster.
Phile’lphus, humanist, se F ilel f o.
Philidor ffilidå’r], eg. François André Danican
(1726—95), fr. komponist, af en udbredt musikerslegt,
berømt schakspiller, slog i 1759 ganske pludselig gjennem
som dramatisk komponist og blev med et slag leder paa
den komiske operas omraade. Som hans betydeligste
verk regnes «Ernelinde, prinsesse af Norge», senere
omarbeidet til «Sandomir, prins af Danmark».
Philippe [fili’p], Adolphe, se Dennery.
Philippeville [filipin’l], fransk Nord Afrika, befæstet
sjøby i det østlige Algerie, depart. Gonstantine, med
(1906) 16 539 indb. P. er garnisonsby, har museum og
ruiner af den romerske by Busicada, den gamle fønikiske
koloni Bus L’cor. Livlig handel med Marseille.
Philipi’ster kaldes tilhængerne af Philip Melanchton
(s. d.); det er dels en teologisk betegnelse for tilslutning
til Melanchtons katoliserende betragtning af den frie
vilje og de gode gjerninger og hans tildels reformerte
nadverlære, dels en kirkepolitisk betegnelse for
tilhængerne af en union af samtlige protestanter med udjevning
af forskjellen mellem luttieranere og kalvinister.
Philippoteaux [filipåtå’], Henri Felix Emanuel
(1815—84 , fr. maler, elev af Cogniet. P.s felt er
slagmaleriet i liden maalestok, men med en mærgde figurer.
Hans populære, men kunstnerisk seet mindre fremragende
billeder, findes i mange franske museer, især i Versailles
(saaledes «Overgangen over Tagliamento»). Har ogsaa malet
effektfulde panoramabilleder (scener af Paris’ beleiring).
Philippovich von Philippsberg, Eugen (1858—),
østerr. socialøkonom, fra 1885 professor i Freiburg (Baden)
subcarbonate (e) basisk,
kul-surt salt.
subcentral @ næsten central,
subcommittee ©underkomité,
subcontracted © indgaaet ved
en senere kontrakt.
subcutaneous © som ligger
(nærmest) under huden.
subcuticular © som ligger
under overhuden.
subdeacon @ subdiakon,
tredje-prest.
subdeaconry © subdiakonat.
subdecuple © som indeholder
en tiendedel.
subdélégation (g f,
(under-ordnets* beskikkelse.
subdélégué ® m, vikar,
stedfortræder.
subdéléguer ® beskikke i sit
sted
subdiviser ® (ind)dele, dele
sig yderligere.
subdivision @ & ® f, under
afdeling; ny afdeling.
subduable © betvingelig, som
lader sig betvinge.
subdue © undertvinge; kue,
tæmme; dæmpe.
subedit © besørge, forfatte
(som underredaktør).
subeditor © underredaktør,
redaktionssekretær.
subéreux® suberose,
sub-erous, suberic (e) korkagtig.
SU berate © korksurt salt.
subglobular © næsten
kugle-formig.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
