Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Phragmites ... - Ordbøgerne: S - subjugate ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1705
Phragmites—Pia mater
1706
subjugate—submarine
skaalrusthobe uden hylster. P. snylter paa arter af
rosefamilien. P. rosæ, « roserust », angriber baade
vildtvoksende og dyrkede rosearter og gjør skuddene
misdannede ved de orangegule rusthobe.
Phragmites, se Tagrør.
Phryganea, se Vaarfluer.
Phrymdæ, se Skorpioner.
Phthirius, fladlus, se Lus.
Phtïsîs, se Lungetuberkulose.
Phyci’t, se Erythrit.
Phylla’nthus emblica, et stort træ af
vortemelk-familien, meget udbredt i det sydøstlige Asien, hvor det
ogsaa tildels dyrkes. Frugterne, «myrobalaner», spises og
benyttes desuden som garvemiddel.
Phyllo . . . (^græ.), i sammensætninger blad.
Phyllocladium, se Kladodie.
Phyllograptus, siegt af graptoliter (s. d.), som
forekommer almindelig i undersilur. I Kristianiafeitet findes
p. i mængde i den saakaldte p.-skifer.
Phyllopöda, se Bladfødder.
Phyllorhîna, se Flaggermus.
Phylloscöpus, se Løvsangere.
Phyîlosoma, se Lan gu s t.
Phyllotaxï kaldes læren om bladstillingen (s. d.).
Phylloxera, se V in lu s.
Physalîs, se Jødekirsebær.
Physeter, kaskelotter, se Hvaler.
Physostî’gma, erteblomstret planteslegt, med to arter
i Afrika. Stængelen er nedentil forvedet, oventil
urte-agtig og slyngende og bærer trekoblede blade, fra hvis
hjørner blomsterklaserne udgaar. De sterkt
sammentrykte, i begge ender tilspidsede belge har store brune
frø med to ophøiede lister paa rygsiden. P.
veneno-sum bliver 15 m. høi og har store purpurrøde blomster.
Frøene, «kalebarbønner>, anvendes i medicinen
modøien-sygdomme. ^
Physostomi. Benfiskene inddeles i to store grupper,
p., fiske med luftgang mellem svømmeblæren og svelget,
og physoclysti, fiske uden saadan luftgang. Til den
første gruppe hører sild, laks, gjedder, karper, maller
og aal. Til den anden hører makrelgjedder, torske,
flyndrer, abhorrer, makrel og iøvrigt alle andre benfiske.
Phytelëphas, elfenbenspalme, siegt af palmer med
stor og tæt krone af fjærdelte blade, men med lav eller
ingen stamme. Tvebo. Blomsterne sidder i ugrenede
kolber. Frøene har en stor og særdeles haard frøhvide,
som er dannet af meget tykvæggede celler; cellevæggene
bestaar af cellulose. Tre arter i tropisk Amerika, hvor
de vokser paa fugtige steder og danner et slags
krat-bevoksning. P. macrocarpa har 2 m. høi stamme og
indtil 6 m. lange blade, p. microcarpa mangler derimod
stamme. Frøene af disse arter, «elfenbensnødder>, giver
vegetabilsk elfenben, som udføres i rigelig mængde.
Frøhviden er i unge frø mandelagtig og spises.
Phyteuma, planteslegt af klokkefamilien, bestaaende
af fleraarige urter med langstilkede blade. Blomsternes
krone er delt næsten til grunden i fem smale flige,
som er tilbagerullet eller indbyrdes sammenhængende i
spidsen. 40 arter i Mellem- og Syd-Europa. P. spicatum,
vadderod, er omtr. m. høi og har gulhvide, øverst
grønlige blomster i aks. Boden er spiselig. Den findes
subjugate subjuguer (î)
undertvinge, kue, betvinge.
subjugation @ & ® f, under
tvingelse, -kuelse.
subjugator (ej undertvinger,
subj unction @ tilføielse
(bagefter), vedføining.
subjunctive @ til-, vedføiet.
the s. mode, mood konjunktiv,
subkingdom @ under-, lydrige.
sublet @ fremleie,
sublieutenant (e)
sekondløitnant.
sublim — ® erhaben, sublim
- @ & (g sublime.
sublimât - ® Sublimat n —
© sublimate — (|) sublimé m.
sublimate sublimer ®
(kemi) sublimere; forædle; hæve,
løfte; sublimat; sublimeret.
almindelig i skoge og krat i sydligere egne i Europa og
forekommer i Norge i Øvre Telemarken. I Alperne er
der flere arter med vakre blaa blomster, disse dyrkes
tildels som prydplanter, saaledes p. scheuchzeri og p.
orbicular e.
Phyto . . . (foran vokaler phyt . . .) (græ.), plante . . .
Phytolacca, planteslegt af familien phytolaccaceæ.
bestaaende af fleraarige urter med knoldformede rødder,
men ogsaa af træagtige vekster. De femtallige blomster
danner klaseformede stande. Frugten er bær, ofte af
mørkerød farve. 10 arter. P. decandra, «kermesbær»,
er en 3 m. høi, grenet urt, som hører hjemme i
Nordamerika, men dyrkes og er forvildet i Middelhavslandene.
De dybrøde bær bruges til farvning af vin- og
sukkervarer, de unge skud anvendes som grønsager. Dyrkes
ogsaa som prydplante, hvortil det smukke udseende
med de 25 cm. lange, oprette, rødlige blomsterklaser og
de rødlige stængler og stilke gjør dem særlig skikket.
Phytophthora, se Potetsygen.
Phyto’ptus, se G al mid der.
Phænico’pterus, se Flamingo.
Phænix. l. Se Fønix. — 2. Se Dad de 1 pa 1 me.
Phænixøerne, brit. øgruppe i Stillehavet paa omtr.
3° s. br. og 172° v. 1., mange lave koraløer paa tilsammen
omtr. 40 km.^ med 60 indb. Blev annekteret 1889—92.
Pi, 71, det græske bogstav svarende til p, betegner i
matematiken det irrationale forhold mellem
cirkelperiferiens længde og diameter og har værdien 3.1415926 . . .;
ofte nøies man med Archimedes værdi 3S7.
PiRCenza [piatséntsa], Charles François Lebrun,
hertug af, se Lebrun.
Piacenza [piatséntsa]. 1. Provins i Norditalien,
landskabet Emilia, grænser i nord til Cremona, Milano og
Pavia, i øst og syd til Parma og i vest til Pavia; 2471
km.2 med 248186 indb. (1906). P. deles i kredsene P.
og Fiorenzuola d’Arda. — 2. Hovedstad i provinsen og
vigtig fæstning, ligger ved Po, 61 m. o. h.; 35 952 indb.
(1901). P. har Piazza dei Cavalli, romansk domkirke
(1122—33), kirkerne St. Antonio (11 aarh.), San Francesco
(1278), Santa Maria di Campagna og San Sisto (1499,
hvortil Rafael malte den sixtinske madonna), gotisk
raadhus, Palazzo Farnese, Palazzo dei Tribunale, to lyceer,
to gymnasier, seminar, kunstinstitutet Gazzola, bibliotek
(120 000 bd.), tre teatre, maskinfabrik, silke- og
uldvæverier og driver handel. P. er sædet for en biskop,
en præfekt, handelskammer. — P., det romerske
Pla-centia ved Via Aemilia, var i middelalderen
hovedstad i et grevskab. 1095 og 1132 holdtes
kirkeforsamlinger her, kom 1512 til Kirkestaten, 1545 til Parma,
16 juni 1746 seirede her fyrst Liechtenstein over
franskmændene og spanierne.
Piacere [piaisërej (mus.), a p., efter behag.
Piacevole [piatsévåle] (mus.), fornøielig, behagelig.
Piäda (Nea Epidauros), by i Grækenland, nomos Argolis,
ikke langt fra vestkysten af Æginabugten; 1183 indb.
(1889). P. ligger paa samme sted som oldtidens
Epidauros. Fra P. proklameredes 13 jan. 1822 hellenernes
uafhængighed.
Pia desideria (lat.), fromme ønsker.
PiafFere (Piaff), se Skoleridning.
Pia mater, aarehinden, se Hjerne.
sublimation @ & ® f,
sublimering; @ ogs. forfinelse,
forædling.
sublimatoire ® m,
sublitna-tory (e) sublimeringskar, retorte;
(e) ogs. sublimér-.
sublime © & © (m),
(op)-høi(et), ædel: stolt, majestætisk.
sublimité (f) f, sublimity (e)
høihed, ophøiethed, det ophøiede.
sublineation @ understregning,
sublingual @ & ® under tun
gen.
sublition © grunding,
grundfarvens (tørste gangs) paastrygning.
sublittoral © under kysterne,
sublunary @, sublünaire®
under maanen.
submarine © undervands-,
undersjøisk.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
