Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Phragmites ... - Ordbøgerne: S - subjugate ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1707
Piana dei Greci—PFcaro
1708
submaxillary—subordination
Piäna dei Greci, by paa Sicilien, prov. Palermo, s.v.
for Palermo; 8285 indb. (1901). P. har domkirke og
rødt marmorbrud.
Pianïno, se Klaver.
Pianissimo, se Piano.
Piani’st, se Klaverspiller.
Piano (forkortet p\ svagt, blødt; pianissimo (pp),
meget svagt; p.-pia n issi m o (ppp), saa svagt som mulig;
mezzo p. (mp), middels svagt. (Jfr. Forte.)
Piano, pianoforte, pianola, se Klaver.
Pianösa (lat. Planasia), ital. ø i det Toskanske hav,
s.s.v. for Elba, øen er 10 km.^ stor, er ganske flad og
har en havn, der i 1904 besøgtes af 181 handelsfartøier
paa t’lsammen 41 995 tons.
Piarî’ster (skolefædre) kaldes den af den spanske
adelsmand Joseph Galasanze stiftede katolske
undervis-ningsorden. Den begyndte sin virksomhed 1607 og
virker stadig ved undervisning, mest i Ø^terrige.
Piassâvapalme kaldes de palmearter, af hvilke
faaes piassavatrevler, saaledes vinpalmen, pal myra palmen,
aitalea- og carz/ota arter, leopoldinia piassaba o. a.
Piassavatrevler kaldes de brune trevler, som dækker
stammerne af forskjellige palmearter (se
Piassava-pal m e\ og som især bestaar af rester efter de mægtige
bladskeder; disse, som er længe paasiddende, trevles
nemlig efterhaanden op til en traadet masse. Den bedste
sort faaes af vinpalmen (raphia vinifera). P. bruges til
gadekoster, børster og pensler.
Piast er navnet paa stamfaderen til Polens ældste
nationale herskerslegt; han skulde efter sagnet have
været en bonde, som svang sig op til hertug og herskede
som saadan mellem 840 og 890; hans skikkelse er halv
mytisk. Efter ham kaldles landets herskere af hans
æt Piaster. De underlagde sig i løbet af det 10 aarh.
efterhvert nabostammernes land og grundl .gde saaledes
det polske lige. De piastiske hertuger eller kongers
dynasti uddøde med Kasimir III den store 1370; men
en sidegren, de piastiske hertuger af Schlesien, holdt sig
indtil 1675. Senere blev p. benævnelse for en national
polsk valgkonge, som f. eks. Jan Sobieski.
Piaster, meksikansk mynt, se Peso.
Piatra, by i Rumænien, kredsen Neamty i Moldau,
ved Bistritza; 17 391 indb. (1901), hvoraf en mængde
jøder. P. har syv græske, en armenisk kirke, to
synagoger, fem aarsmarkeder og driver betydelig handel med
korn og trævarer, der især udføres til Tyrkiet. P. er
sædet for en præfekt og et tribunal.
Piâtti (ital.), bækkener (mus.).
Piauhy, Sydamerika, en af Brasiliens forenede stater,
i landets n.ø. del mellem Maranhao i vest, Geara og
Pernambuco i øst, og med en ganske kort (25 km.) kyst
til Atlanterhavet, 301 797 km.^ med 400 000 indb. (1908).
Er for det meste lavland med enkelte udskydere fra de
østlige og sydlige grænsefjelde (Serra Grande og Serra
do P.). Gjennemstrømmes af de østlige bielve til
Para-h\ba, som danner P.s vestgræ ise. Har et hedt, fugtigt,
tildels usundt klima, producerer bomuld, sukker,
apoteker-vekster (Ipekakuanha, jalappa, carnaubavoks) og har stor
fædrift. Hovedstad Therezina ved Parahybas midtre løb;
ca. 10 000 indb. Staten har kun én havneby, Parahyba.
Piave [piave], elv i det n.ø. Italien, udspringer paa
submaxillary (^ (liggende)
under bjæven.
submediant @ (mus.) sekst,
submerge (e\ submerger (g
oversvømme, sætte under vand;
drukne; (è) oversvømmes; gaa helt
op (i), blive helt opslugt (af).
subinerse(d) (e) (bot.) voksende
under vand(et).
submersion @ & (f) f,
oversvømmelse, drukning; (e) ogs.
ned-dukning; (Ç ogs. (skibs) undergang.
submission (e) underkastelse,
lydighed; overenskomst om
voldgift. with s. ogs. med forlov.
submissive {è) lydig,
underdanig: (yd)niyg; forsagt.
submit (e) henvise; henstille;
forelægge for; indgive, indlevere.
Monte Paralba (2189 m. o. h.) i de Karniske alper i prov.
Belluno og munder ud i Adriaterhavet ved Porto di
Gortelazzo. Omtrent 50 km. ovenfor mundingen skiller
en arm sig fra hovedelven, forener sig med Sile og falder
under navnet P. Vecchia ud i Adriaterhavet 22 km. n.ø.
for Venedig,
Piazza fpiàttsaj (ital.), plads, torv.
Piazza Armerina fpiåttsa -], by paa Sicilien, prov.
Caltanissetta, i en frugtbar egn, 475 m. o. h.; 20 069 indb.
(1901). P. har domkirke, flere privatpaladser,
gymnasium, bibliotek og di iver handel med landbrugsprodukter.
PidiZZi [pia’ttsi], Guiseppe (1746—1826), ital.
astronom, studerede filosofi i Turin, teologi i Rom, blev 1778
prest i Cremona, 1781 professor i astronomi i Palermo,
1790 direktør for det sammesteds oprettede
observatorium, 1817 generaldirektør for observatorierne i Neapel
og Palermo, opdagede Vi 1801 den først kjendte
plane-toide (Geres) og udgav værdifulde stjernekataloger.
Pibe er ethvert blæseinstrument af træ, ben el. metal.
De vigtigste er orgelpiberne. Smig. ogsaa Sækkepibe.
Pibefisk, se Fi stu lar ia.
Pibeharer, se Hareagtige gnavere.
Pibeler er lyst, fedt 1er, ofte af svagt graa farve, der ved
brænding bliver hvidt. Anvendes til kridtpiber m. m.
Pie/p/7c7(fr.; eng peak, itsd. pizzo, sp. pzco). benævnelse
paa meget høie og spidse fjeldtoppe, f. eks. P. du Midi.
Pica, se Skjære.
Picadores, se Tyrefegtning.
Picard [pikar], Gharles Émile (1856-), fr.
matematiker, professor ved Pariseruniversitetet siden 1886.
P. har skrevet en række afhandlinger, særlig vedrørende
funktionslæren. Hovedverk «Traité d’analyse» (Paris
1891—96, 3 bd.). Æresdoktor ved Kra. universitet 1902.
Picard [pikåi], Edmond (1836—), helg. advokat og
forfatter, medlem af Belgiens senat for Brüssel. Har
skrevet talrige fortællinger, digte og dramatiske arbeider
med emner navnlig fra juristlivet, bl. a. «Min onkel
advokaten» (1884), den politiske satire «Den kjævhændte>
(1904), det historiske skuespil «Karl den dristige» (1905).
Siden 1878 er han redaktør af det store belgiske lovverk
«Pandectes belges».
Picard [pikar], Louis Benoît (1769—1828), fr.
forfatter, slog helt igjennem 1797 med et lystspil paa vers,
«Médiocre et rampant» (bearbeidet af Schiller med titelen
«Der Parasit»). Allerede tidligere (1791) havde han gjort
lykke med «Encore des Ménechmes» (hvoraf Schillers
«Neffe als Onkel» er en oversættelse). P. var ogsaa
skuespiller og teaterdirektør. Han har lavet en mængde
stykker, temmelig ubetydelige, overfladiske, men
smaa-morsomme og med naturligt sprog, som «La petite ville»,
«Monsieur Musard», «Les marionnettes», «Les deux
Phili-berts» (etpar er oversat paa dansk og svensk). P. har
ogsaa skrevet nogle romaner, som ialfald i Frankrige har
gjort en vis lykke.
Picardie [pikardî], gammel provins i Frankrige,
omfattende det nuværende depart. Somme og dele af depart.
Pas-de-Galais, Oise og Aisne.
Pi’caro (sp.), skjelm; heraf pi kar esk-roman,
skjelme-roman, en genre, der opstod i Spanien i det 16 aarh.:
en landstryger beretter om sine oplevelser, og under
denne form gives satiriske skildringer af hverdagslivet
s. oneself underkaste sig, føie
sig; bukke under for; nedlade sig
til at.
submitter @ en som overgiver
sig; indsender.
submultiple (e) alikvot del;
alikvot, som gaar op (i et større tal),
subnascent @ undervoksende,
subnude @ næsten nøgen,
bladløs.
subocular @ under øiet.
suboffice (e) filial, kontor,
subordinacy @ underordning,
subordinate
subordonner (D underordne; (ei ogs.
underordnet = subordonné
subordinateness @
underordning.
subordination —
©Subordination f — © & d) subordination f.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
