Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Pietà ... - Ordbøgerne: S - subsistant ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1713
Pietà—Pigen fra Norge
1714
subsistant—substantiality
distrikt Trier, ved Mosel; 582 indb. (1905). P. er bekjendt
for sin fortræffelige moselvin (pi es port er).
Pietà (ital.), fromhed, barmhjertighed, betegner i
billedkunsten en fremstilling af den hellige jomfru med Kristi
afsjælede legeme, i almindelighed hvilende i hendes skjød.
Den mest berømte p. er Michelangelos marmorgruppe i
Peterskirken, Rom. Af nyere arbeider med dette emne
kan nævnes Max Klingers maleri.
Pieter-Maritzburg, Sydøst-Afrika, hovedstad i den
britiske koloni Natal ved Umgenielven og jernbanen
Durban—Ladysmith; 700 m. o. h. med ca. 32 000 indb.
Grundlagt 1839 og opkaldt efter boerførerne Pieter Retief
og Gerrit Maritz. En sund, sirlig og livlig by, berømt
for sine prægtige haver.
Pietet (lat.), fromhed, ærbødighed og kjærlighed til
forældre, velgjørere, minder o. s. v.
Pieti’sme (lat. pietas, fromhed) kaldes den fra Spener
(s. d.) udgaaede kristelige vækkelse i den lutherske kirke
i 18 aarh. Den modstand mod den ortodoks-lutherske
kirkes ensidige betoning af den rene lære og den ydre
kirkelighed paa det personliges bekostning, som havde
ulmet siden gjendøbernes dage og i 17 aarh. var
frem-traadt hos enkelte mystikere og sværmere, fik først ved
Spener tag i kirkefolket og formede sig nu som en
religiøs bevægelse indenfor kirken. Med Speners gudelige
forsamlinger 1670 træder p. ud i livet. Dens ideal, som
Spener udviklede i «Pia desideria» (1675), er det
almindelige prestedømme, som søges realiseret ved en
paa-gaaende vækkelses- og omvendelsespræken med
paafølgende samling af de vakte i smaa samfund, collegia
pie-tatis, til gjensidig opbyggelse (jfr. metodister). Disse
konventikler er den egentlige menighed. Sit centrum fik
p. i Halle, fra hvis universitet der udgik en skare prester
med det nye syn. P. virkede indadtil i kirken gjennem
sin forkyndelse, gjennem sin helliggjørelsesiver med
forkastelse af «adiafora» (s. d.)^ gjennem sin subjektivt
prægede salmedigtning (Brorson), udadtil gjennem
kjær-lighedsgjerninger (Franckes vaisenhus i Halle) og
hedningemission (Ziegenbalg 1705). En frugt af p. er
konfirmationens gjenoplivelse, i Danmark 1736. — De
gammellutherske følte med rette, at p. indeholdt et fremmed
element, og der udbrød en lang feide mellem de to
retninger, hvori de ortodokse litterært var de overlegne. Det
viste sig siden, at p.s dogmatiske ligegyldighed, ensidige
fremhævelse af det opbyggelige paa erkjendelsens
bekostning, kom til at ligge under for den fremtrængende
rationalisme; p. gjenoplivedes dog i 19 aarh. og virkede
befrugtende paa den nye rettroenhet. Som ensidig
vækkelses- og helliggjørelsesbevægelse lever den endnu i de
tyske Gemeinschafts-kredse. Til Danmark og Norge kom
p. under Fredrik IV og Kristian VI. Ved forordn, af 1741
(Konventikelplakaten) indskrænkedes dog den religiøse
forsamlingsfrihed, og denne forordning dannede
grundlaget for politiforfølgelserne mod p.s møder i Danmark
og Norge; se Hauge, H. N. [Litt.: Chr. Brun, «P.s begreb
og væsen» (1876); G. Fasting, «Til belysning af p.» (1883).]
Pietle, Edouard (1827—1906), fr. videnskabsmand,
drev i Frankrige ganske omfattende geologiske,
palæontologiske og arkæologiske studier, udgravede talrige
forhistoriske gravfelter og gjorde vigtige undersøgelser af
den ældste stenalderstids hulebeboelser.
subsistant subsistent @
bestaaende, eksisterende ; @ ogs.
inhærent.
subsistens — ® Subsistenz f,
Unterhalt m - (e) subsistence
-(g subsistance f.
subskribere — (t)
subskribieren - (e) subscribe (to) - (?)
souscrire (à), s’abonner (à).
subskribent - (t) Subskribent
m — (e) subscriber — ®
souscripteur m.
subskription - (g Subskription
f - @ subscription — (?)
souscription f.
subskriptionsindbydelse —
® Subskriptionseinladung f — ©
& (D prospectus m.
subskriptionsliste — ®
Subskriptionsliste f — © list of sub-
Pietra perzïa, by paa Sicilien, prov. Caltanissetta ;
20 069 indb. (1901). P. driver handel med svovl, gips,
korn og sydfrugter.
Pietrasa’nta, by i det mellemste Italien, prov. Lucca;
4339 indb. (1901). P. har gamle mure og
fæstnings-verker, borg, smuk kirke, San Martino, med campanile,
gymnasium, kunstskole, bibliotek, marmorbrud.
Pietro, Fra, se Küchler, A.
Pietschmann, Richard (1851—), t. ægyptolog og
historiker, overbibliotekar ved Universitetsbiblioteket i
Göttingen, 1903 desuden professor i biblioteksvidenskab.
Skrifter bl. a. «Hermes Trismegistos» (1875), «Geschichte
der Phöaizier» (1889).
Piëve di Cadöre, by i Italien, prov. Belluna, ved
Piave; 879 m. o. h., 670 indb. (1901). P. har kirken
S. Gandido med alterbillede af Tizian. - Mars 1797
seirede franskmændene her over østerrigerne. P. er
Tizians fødeby.
Piezoelektricitet, se Pyroelektricitet.
Piezometer, apparat konstrueret af H. C. Ørsted (1822)
til maaling af vædskers sammentrykkelighed, bestaar af et
glasrør, hvori den vædske, som skal undersøges, afsperres
med en draabe kviksølv; røret anbringes i et større
glaskar, som fyldes med vand og lukkes ved en
trykpumpes stempel. Ved dette forøges vandets tryk, som
forplanter sig til vædsken i glasrøret. Dennes
volum-formindskelse aflæses paa en paa røret inddelt skala.
Pifferäri (ital.), gjætere fra Abruzzerne og
Volsker-bjergene, som før jul kom til Rom og spillede paa
sækkepibe (zampogra) og skalmeie (piffero) foran
madonnabillederne og samlede gaver.
Pig (sjøudtr.). 1. Den yderste ende af en gaffel;
deraf pigfald, det fald, som gaffelens yderste ende
heises op med; smig. Klofald. At pigge, om gaffelen,
pege opad. — 2. Den yderste, spidse ende af en farkost,
forud eller agter ; i fartøi p i g t a n k.
Pigafetta, Francesco Antonio (1491—1534), ital.
sjøfarende, medfulgte 1519 den berømte Magelhaes paa
hans færd til Sydhavsøerne, hvor han blev haardt saaret.
Efter mange farer naaede han med 17 ledsagere tilbage
til Sevilla 8 sep. 1522. Et par aar senere skrev han
en beretning om denne jordomseiling. Denne udgaves
1801 paa italiensk af Amoretti og en ny udgave 1894 af
Aleggri (Rom 1894).
Pigalle [pigål], Jean Baptiste (1714—85), fr.
billedhugger, elev bl. a. af Lemoyne, videreuddannet i Rom.
Hans arbeider er ofte temmelig teatralsk effektsøgende
og bærer i det hele sterkt præg af rokokotiden. Han
vandt sit ry ved en sandalløsende Merkur (i forstørret
maalestok i Sanssouci); hans hovedverk er Moritz af
Sachsens gravmæle i Thomaskirken, Strassburg. Videre
kan nævnes hans nøgne Voltairestatue.
Pigault-Lebrun [pigåldbrø’J, Antoine, eg. P. de
L’Epinoy (1753—1835), fr. forfatter, førte længe et vildt
og eventyrligt liv. Under revolutionen gjorde han fiasko
som skuespiller. Blev da soldat, men passede heller
ikke som saadan. Fandt endelig sit terræn i litteraturen
og producerede en masse romaner, ofte grove og
uanstændige, men raske og livlige. Han skrev desuden
komedier og antikristelige bøger.
Pigen fra Norge, se Margrete.
scribers — (f) liste (f) de
souscripteurs.
subsoil (ê) undergrund,
subspecies @ underart,
substance @ & (f) f, stof,
væsen, bestanddel ; hovedindholdet,
kjernen; @ ogs. eiendom, formue;
(Î) spec, næringstof, marv, saft,
kraft.
substans — ® Substanz f,
Stoflf; Gehalt, Kern m — © & ®
substance f.
substantial ©, substantiel
(?) kraftig, nærende; solid; © ogs.
virkelig, sand; legemlig, materiel;
sterk; vederheftig, velstaaende; ®
ogs. væsentlig, indholdsrig,
kjerne-fuld.
substantiality,
substantial-ness © virkelighed; legemlighed.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
