Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Pietà ... - Ordbøgerne: S - subsistant ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
171ii
substantials—substitution
Pîgfinnefîsk (acanthopterï), en orden af benfiskene,
hvis fornemste kjendemeriier bestaar i, at de forreste
dele af ryg-, gat- el. bugfinner har stive, uleddede, spidse
straaler. Til denne gruppe af benfi^ke hører bl. a.
abborfiskene, havbrasen, skyggefiske, sverdfiske, makreller,
ulker, fjæsinger, gotier, stenbid, tangsprelle og aalekone,
muller, stingsild, krybefisk og andre labyrint gjællede fiske.
Pigfrø (echinospermum), stivhaarede urter af de
rubladedes familie, med lancetformede blade og smaa
blomster, hvori støvdragerne er helt indesluttet i
kron-røret. 50 arter i nordlige tempererede egne. I Norge
findes e. lappula med blødhaaret, tæt bladet stængel og
to rader af 2—4-hakede børster i randen og e. deflexum,
hvis frugter kun har en enkelt rad børster i randen.
Disse arter, som begge har vakre blaa,
forglemmigei-ligne îde blomster, vokser paa tørre steder, især paa
Østlandet, men er ellers sjeldne.
Pighai (squalus acanthias), haa, haiart, optil 1 m.
lang, udbredt over det nordlige Atlanterhav og i
Nordhavet med tilliggende farvande. Er særlig om vaaren
overordentlig talrig langs Norges vestkyst og optræder
under bankfisket om vaaren som skadedyr ved at hænge
sig paa krogene af banklinerne, inden de naar ned til
langen og brosmen ved bunden. Haaen er med undtagelse
af leveren værdiløs. Den torvføres kun i enkelte af
Smaa-lensbyerne i begrænsede mængder. I tidligere tider var
tørret haa (eksempelvis i 17 aarh.) en eksportartikel af
betydning for visse landsdele. Saavel tørret som fersk
skal den være god at spise. Den føder levende unger
og yngler øiensynlig til enhver aarstid, idet fuldbaarne
un^fer findes i den til alle tider af aaret.
Pighuder (echinodermata), en af dyrerigets store
rækker. I alle have^ dog talrigst i troperne, udbredte
dyr, som besidder egen kropshule (cølom) og
blodkarsystem og i udvokset tilstand har en r a d i ær-sy m m
e-trisk, som regel 5-straalet bygning. Hos de mest
typiske p. er hovedaksen kortere end biakserne; i deres ene
ende ligger mundaabningen, i den anden gataabningen
(som dog kan mangle). Særlig karakteristisk for p er:
1. Indleiringen i underhuden af kalklegemer, som
hos sjøpølserne som regel er mikroskopiske og meget
sirlig bygget og ligger spredt, medens de hos de
øvrige p. danner større plader. 2. A m b u 1 a k r a 1-k a
r-sy s te m et, et eiendommeligt bevægelsesapparat,
bestaa-ende af et forgrenet karsystem, hvis indre hulhed
gjen-nem en silplade (madreporpladen) staar i forbindelse
med det omgivende vand; fra silpladen gaar en som regel
med kalkede vægge forsynet kanal (stenkanalen) ind til
en ringkanal omkring svelget. Fra denne udgaar
radialkanaler, som sender forlængelser ud gjennem skelettet i
de saakaldte sugefødder; disse forlængelser er paa
skelettets indside som regel forsynet med blæreformede
udvidelser, ampullerne. Saavel disse som sugefødderne
har muskuløse vægge. Ved sammentrækning af
ampullerne presses vandet ud i sugefødderne
(ambulakralfød-derne), som derved under medvirken af sin egen
muskulatur kan strækkes ud til betydelig længde og bevæges i
forskjellige retninger. — Blodkarsystemets
hoveddele er et ringkar omkring svelget samt radialkar; det
er ikke fuldstændig adskilt fra cølomet og indeholder
ligesom dette en farveløs vædske, hvori der findes amø-
Pigfinnefisk—Pigsop
1716
boide celler; vædsken drives omkring ved hjælp af
flimmerhaar, som dækker karrenes og cølomets indside. Hjerte
mangler. Nervesystemet ligger i huden og bestaar
af nervestrenge, hvori der ligger spredte nerveceller; fra
en nervering omkring svelget udgaar radiære stammer.
Flimmerhaar har stor udbredelse hos p., store dele af
huden er flimmerklædt. P. er som regel særkjønnet.
Medens de allerfleste p. i udvokset tilstand er bunddyr,
fører larverne som regel et pelagisk levevis. De er
bilateralt-symmetrisk bygget og staar i
organisation visse ormes larver nær. P. stammer efter al
sandsynlighed fra ormelignende dyr, som er gaaet over til en
fastsiddende levevis og derunder har antaget en radiær
bygning. Denne har hos sjøpølserne atter delvis veget
pladsen for en sekundær bilateral symmetri. — P. er
allerede repræsenteret i de ældste jordlag. Visse
kam-briske former er bilateralt symmetriske. I silurtiden
optræder repræsentanter for de tre af nutidens fire klasser,
nemlig sjø liljer, sjøstjerner og sjøp indsvin;
den fjerde klasse, sjøpølserne, synes at være af yngre
oprindelse.
Pighvar, se Flyndre.
Pighætta, et 1513 m. høit fjeld i grænsen mellem
Kristians og Hedemarkens amter, syd for Hjerkinn.
Piglhein, Elimar Ulrich Bruno (1848—94), t.
maler, f. i Hamburg, elev bl. a. af Diez i München, hvor
han var bosat. P.s kunst, der altid viser stor teknisk
d3^gtighed, omspænder saa forskjelllige felter som det
religiøse billede (f. eks. «Kristi gravlægning» i Pinakoteket,
München, og det store panorama «Kristi korsfæstelse»,
senere brændt) og det pikante kvindebillede (f. eks. «Diva»
og en række pasteller).
Pigme’nt, et oftest brunligt farvestof, som findes i
organismen dels normalt, f. eks. i øiets aarehinde og
omkring brystvorterne, hvor det hos kvinden tiltager
under svangerskabet, dels under sygelige forhold, f. eks.
i huden efter blodudtrædninger, hvor det er i det i
blodet værende p., der afleires, i fregner og andre alm.
mørke pletter, i visse ondartede svulster.
Pignerol, se Pi ner o lo.
Pignoler el. p i n i o 1 e r er frøene af pinjen. Frøene,
som er meget haardskallede, er fedtrige og smager i
lighed med mandler; de er en yndet spise i Syd Europa.
PigOtt [pi’g^t], Richard (1828—89), irsk journalist,
tilhænger af nationalpartiet; solgte 1887 for £ 2500
falske breve til bladet «Times», som skulde bevise, at
Parnell (s. d.) var medskyldig i mordet paa Cavendish
(s. d.). Efter falskneriets opdagelse flygtede P. til Spanien,
hvor han dræbte sig selv.
Pigrotter (hystrideomorpha), en gruppe af gnavere,
som omfatter mange i det ydre meget forskjellige former,
men som alle forøvrigt stemmer overens i visse træk i
hovedskallens bygning. De har saaledes en kolossalt stor
kindaabning, og underkjæven er af en særlig form. Hid
hører f. eks. agutier, bæverrotten, bisamrotten, flodsvin
og haremus.
Pigsop, en gruppe høiere soppe hørende til
auto-basidiomyceternes store underafdeling hymenomyceies,
hvis særkjende er, at sporelaget beklæder pig ,
tandeller vorteformede fremspring. Til p. hører mange hos
os hjemmehørende arter, baade større hatsoppe (hydnum,
stoflighed; styrke, soliditet,
varighed, drøide.
substantials (e) pi, væsentlige
dele; solide retter.
substantiate © virkeliggjøre,
fremkalde; bevise, dokum-^ntere.
substantiatione)bevis førelse),
substantif (f) m, substantiv,
navnord.
substantifier ^ se substantiver.
substantiv - ® Substantiv,
Hauptwort, Dingwort n — @ noun
- ® substantif m.
substantival © substantivisk,
substantive è* fast, varig, solid,
holdbar; substantiv.
substantiver (D substantivere;
gjøre til, bruge som substantiv,
substantivisk — ® substanti-
visch - (e) substantive - ®
substantif.
Substanz ® f, substans,
substituer (f), substitute ©
sætte istedetfor; onabytte med; ©
ogs. stedfortræder, vikar =
substitut (Î) m; (mil.) stillingsmand;
nødmiddel, surrogat.
substitut ® m, substitute ©
stedfortræder; © ogs. surrogat;
sætte istedetfor; beskikke i en
andens sted.
substitution © & (?) f, ind
sættelse, antagelse i en andens
sted, beskikkelse, konstitution,
ombytning, erstatning; © ogs.
afløsning af guid med sedler; (teol.)
læren om Kristi fyldestgjørende
forsoningsakt; ® ogs. (mil.)
stilling (tor en anden).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
