- Project Runeberg -  Illustreret norsk konversationsleksikon / Bind V : Lassberg-Rebus (Ordbøgerne: Reproductible-Teknologi) /
1723-1724

(1907-1913)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Pilar ... - Ordbøgerne: S - suburbed ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

1723

successeur-succour

PilgrilîlStegn kaldes smaa erindringstegn, gjerne af
bly eller tin, som i middelalderen hyppig blev hjemført
af pilgrimme fra de forskjellige valfartssteder til minde
om pilgrimsfærden. P. \ar gjerne forsynet med
vedkommende steds navn, billede af stedets skytshtlgen o. 1.
Man finder undertiden saadanne p. anbragt paa
kirkeklokker. Der kj endes ikke norske p.

Pilibhi’t, by i Indien, Nordvesiprovinserne, 50 km. n.ø.
for Bareilly og ikke langt fra grænsen af Nepal; 33 500
indb. (1901). Stor moské, forfaldent palads.

Pilk, fiskeredskab bestaaende af to større eller mindre
fiskekroger, som sammenheftes mod hverandre med
ryggen af leggen. Over de sammenlag’e legge støbes et
mere eller mindre fiskeformet stykke tin. Krogene stritter
da en til hver side nederst i dette tinstykke. Enkelte
p. kan ogsaa have bare én krog (eller tre). P. er tildels
beregnet paa at sluges af fisken. Dens hovedformaal er
dog, idet den rykkes op og ned i vandet, at krøge fisken.
Store p., der anvendes under skreifisket, benævnes ryk.

Pillarguri, se Pellargurikampen.

Pillau, by og fæstning i Preussen, regjeringsdistrikt
Königsberg (Øst-P/eussen) mellem Østersjøen og Frisches
Haff; 7374 indb. (1905). Navigationsskole og gymnasium.

Pille, se Arkitektur og Pilar.

Piller er smaa til indxendig brug bestemte lægemidler,
som fremstilles af en deigagiig masse (pillemasse). P.
bestaar af en eller flere virksomme bestanddtle, tilsat
med et eller flere faste eller flydende bindemidler, som
tilsammen danner pillemassen. De faste stoffe maa
pulveriseres fint og blandes godt. P.s vegt bør i regelen
ikke overstige 10 cg. Foråt de skal holde sig, bestrøes
p. med lycopodium eller talkum, eller de forsynes med
et overtræk af sukker, kakaomasse, gelatin etc. I regelen
forordner lægen paa recepten kun mængden af de
virksomme stoffe, medens han overlader den ekspederende
farmaceut at bestemme arten og mængden af de
uvirksomme stoffe, som maa tilsættes for at faa massen istand.
Lægen skriver derfor: Constituentis quantum satis, som
forkortes til const, q. s., gammel apotekerlatin, som
betyder: af bindemidlets mængde saa meget som er
tilstrækkelig. Det er herfra Henrik Ibsen som reminiscens
fra sin farmaceuttid i Grimstad har taget det berømte
og meget omdisputerede udtryk i «Brand» om
«mande-viljens quantum satis».

Pilisbury [püzbdri], Harry Nelson (1872—1906),
amer. schak^pilier, vandt første præmie i Hastings 1895.
P. er uovertruffen som blindspiller og kunde spille over
tyve partier paa én gang mod sterke spillere uden at
se bret og brikker.

Pilo, Karl Gustaf (1711—93), sv. maler, studerede
i Wien, opholdt sig 1740—72 i Kjøbenhavn, hvor han
vandt stor anseelse, blev professor ved akademiet og
tilsidst dets direktør. Han malte i denne tid en mængde,
koloristisk dygtige, men temmelig karakterløse og ikke
sjelden maniererede portræter, saaledes det pompøse
«Fredrik V til hest:^ (Amalienborg, Kbh.). I 1772 drog
han imidlertid til Sverige, hvor han ligeledes gjorde
megen lykke og ogsaa her (i 1778) blev akademidirektør.
Fra denne tid er hans stort anlagte, men aldrig fuldførte
hovedverk «Gustaf Ill’s kroning» (Nationalmuseet, Sthm.).
Han har ogsaa malet historiemalerier og genrebilleder.

Piigrimstegn—Pilularïa globulifera

1724

Pilobolus, se Boldkaster.

Pilokarpin, et alkaloid af sammensætn. Cj^iHigNgOa,
som findes sammen med flere andre alkaloider i
jaborandi-blade (pilocarpus pennaiifolius, rutaceæ, Brasilien). I
medicinen anvendes i subkutan injektion det
krystallinske saltsure p. især som sveddrivende middel. I løbet
af to à tre timer efter anvendelsen afsondrer
spytUjert-lerne ca. 1. vædske, og svedningen gjennem huden
udgjør ca. V2 1. Ved nyresygdomme og uræmi er p.s
virkning ofte meget gunstig. P. anvendes desuden ved
forskjellige hudsygdomme, bronkiter, i ørepraksis, ved
kunstig abort og som vedrivende middel. Dosen er fra
ét til to cg. (Jir. Diaforese.)

Pilon [pilo’J, Germain (ca. 1535—90), fr.
billedhugger, sandsynligvis elev af Jean Goujon. Hans
arbeider viser elegante, men noget konventionelle former.
Kjendt er hans «Tre gratier» (Louvre), «Madonna» (Nôtre
Dame i Le Mano) og de mere realistiske portrætfigurer
paa hans gravroæler over Henrik II og kansleren René
de Birague; endvidere kan nævnes hans udmerket
komponerede bronct relief « Gravlægningen» (Louvre).

Pilotere, pæle, nedramme pæle. Nedramning sker
enten ved et ramlod, som paa en rambuk ved hjælp af
en dampwinch eller anden motor løftes op til en
passende faldhøide, eller ved hjælp af særskilte
rammemaskiner, som driver pælen ved smaa hurtige slag. Efter
den nedsytikning, som pælen for hvert slag viser i
forhold til ramloddets vegt og faldhøiden, kan grundens
bæreevne beregnes. Denne findes i vanskelige tilfælde
dog bedst ved prøvebelastning.

Piloty, Karl Theodor von (1826—86), t. maler af
Münchenerskolen. Han paavirkedes som ung sterkt af
de belgiske historiemalere Gallait og Bièfre og har ogsaa
studeret i Paris under Delaroche. Hans historiemalerier,
der udmerker sig ved sit dystert effektfulde, dramatiske
præg og sin rige kolorit, blev i sin tid sat overordentlig
høit, og han har havt stor indflydelse paa tysk kunst.
Blandt hans arbeider kan nævnes «Seni ved Wallensteins
lig» (1855) og «Thusnelda i Germanicus’ triumftog» (1873),
begge i Neue Pinakotek, München. P. var fra 1874
direktør for Muachenerakademiet.

Pils [pil], Isidore Alexandre Augustin (1813
el. 15—75), fr. maler, elev af Picot. Hans «Rouget de
risle synger Marseillaisen» (1849, Luxembourgmuseet,
Paris) vakte opsigt, men især vandt han ry ved sine
slagbilleder og genrescener fra Krimkrigen. Nævnes kan
«Slaget ved Alma» (1861, Versailles). Høiest staar han i
sine maleriske akvareller. Fra hans senere aar er de
dekorative billeder i Clotildekirken i Paiis og i den store
opera smst.

Pilsen (tsjekk. Plzen), by i det vestlige Böhmen, ligger
ved Mies og Radbusa, 311 m. o. h., 80 229 indb. (1908). P.
har gotisk kirke (1292), raadhus (1558), to gymnasier, to
realskoler, to handelsakademier, to teatre, sygehus. Den
har 65 fabriker med 18 000 arbeidere (1908), tre
bryggerier (1 293 000 hl. Pilsener øl, 1907). Endvidere findes
jernstøberier og valseverk. — P. blev by 1272 og var
1633—34 Wallensteins hovedkvarter, da hans generaler
aflagde sin troskabsed til ham, den saakaldte Pilsener-revers.

Pilularïa globulifëra, en liden bregneplante med
traadformet, krybende stængel og traadformede, oprette

successeur ®m, successor

© efterfølger, afløser; tronfølger.
succes<»ful fe) heldig,
successibilité ® f, arveret,
ordre im) de s. (au trône)

arvefølgeorden.

successible (f) arveberettiget,
successif (D, successive ©

(umiddelbart) paa hinanden føl-

gende; fortsat, gjentagen, uafbrudt,
droit (m) s. ® arve(følge)ret.

succession & ® f,
(række)-følge, rad, række; arvefølge; (e)
ogs. slegtlinje, efterkommere,
ætlinger; arveret; (D ogs. arv,
efterladenskaber.

successional @ række-,
rækkevis, paa hinanden følgende;
arve-følge.

succiferous ©
saftfrembringende, -førende.

succinate @ (kemi) sukcinat,
ravsurt salt. S. of soda ravsur
soda.

succinated (g) ravsur.
succin ® m, rav.
succinct (e’ & ® kort(fattet),
knap, sammentrængt.

succinctness (e) kortfattethed.

succinic (g) rav-, ravholdig.
succinite (e) ravfarvet granat,
succion (f) f, sugning,
succomber ® segne, bukke
under (for); dø, falde.

succory (e) sikorie(rødder).
succotash (e) (amerik.) lækker
ret af grøn mais, bønner og vildt.

succour @ (komme til) hjælp;
undsætning ; redningsmand.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Thu May 29 21:06:20 2025 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/ink/5/0936.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free