Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Pilulæ ... - Ordbøgerne: S - succourable ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1725
Pilulæ—Pindsvin
1726
blade, ved hvis grund de brunsorte, haarede, kuglerunde
sporefrugter har sin plads. Findes i vande, i Norge dog
kun langs kysten Kristiansand—Bergen og sjelden.
Pilulæ, se Piller.
Pilum, se Lanse.
Pime’nt, d. s. s. allehaande, ogsaa kaldt
nellik-pepper, se Allehaande.
Pime’nta officinalis, et stedsegrønt vestindisk træ
af myrtefamilien med lancetformede blade og graabrune
bær, for hvis skyld træet dyrkes i troperne, især i
Ostindien. De umodne bær er officinelle, og der fremstilles
ogNaaen æterisk olje af dem, hvilken benyttes i
parfumerierne. Frugterne anvendes under navn af piment,
amomen, all spices (allehaande) og jamaicapepper som
kryderi. (Se ogsaa Bayolje.)
Pimpine’lla, se Gjeldkarve.
Pimpine’lle, se Bibernelle.
Pimpine’llerod kaldes rodstokken af gjeldkarve
(pimpinella saxifraga og p. magna), der begge forekommer
i vort land. P. indeholder æterisk olje. Rodstokken er
officinel (rhizoma pimpinellæ).
Pimpsten er en sterkt blæret, skumagtig varietet af
glasagtige vulkanske bergarter. Blærerummene indtager
saa stor del af volumet, at p. flyder paa vand. Farven
er lysegraa, gulagtig, brunagtig, sjf-lden sort. P. hører
til de kiselsyrerige lavaer med 55—74 pet. kiselsyre.
Hulrummene skriver sig fra en sterk gasudvikling iuden
den endnu glødeflydende lava. P. er i sin forekomst
knyttet til vulkaner, virksomme eller udslukkede. Ofte
er den øverste del af lavastrømmen opblæret til p., men
hyppist findes den som større eller mindre rundagtige
stene udkastede af vulkanen. Disse p.-lapilli blandet
med stenfragmenter danner ofte udstrakte og mægtige
tufafleiringer (p.-tuf el. trass, p.-k o n gl o m era t). P.
findes i store masser paa Lipari, ved Laachersjøen i
Tyskland, i Ungarn, Auvergne o. a. st. Den benyttes
til mursten og til poler- og slibemiddel.
Pina, elv i det vestlige Rusland, er ved kanal
forbundet med Bug (til Weichsel) og munder ved Pinsk ud i
Pripets bielv Jazolda. 170 km. lang, hvoraf 125 km. seilbar.
Pinäkel, d. s. s. fiai (s. d., bd. III, sp. 150).
Pinakoid kaldes i krystallografien en aaben form, som
kun afslutter rummet efter to modstaaende retninger.
Pinakotek (græ., af pinax, tavle, maleri, og theke,
opbevaringssted), sted hvor man opbevarer malerier.
Saa-danne fandtes ikke sjelden i græske templer og i rige
græske og romerske privatboliger. P. forekommer ogsaa
i nutiden som betegnelse for malerisamlinger (saaleies
Alte og Neue P. i München), medens man for
skulptursamlinger har betegnelsen glyptotek.
Pinang, se Pen ang.
Pinar del Rio, by paa Cuba, 150 km. sydvest for
Havana; 10634 indb. (1907). Midtpunktet for det berømte
tobaksdistrikt Vuelta Abajo.
Pince’t, gribetang, oftest forsynet med fjær, med spidse
eller flade ender, glatte eller indvendig riflede. Bruges
i mange former i læge- og andre videnskaber, i finere
haandverk m. m.
Pinchbeak [pmtshïk] legering af to dele kobber
og én del messing. P. er gylden af farve, meget smidig
og holdbar.
succourable—suck
Pincio fpi’ntså], Monte, det gamle Mons Pincius,
et høidedrag lige i nord for Rom med yndede
spaser-gange, terrasser, haver, Villa Medici og kirken Santa
Tril ità del Monte.
Pi’ndaros (eller forkortet Pi’ndar) (ca. 520—445 f. Kr.),
græ. digter, født i Theben af adelig siegt, valgte tidlig
digtekunsten som sin opgave og uddannedes i Athen til
korlyrisk digter; hans ffe>deby stod paa persernes side i
krigen, men han forherligede siden Athen som den by,
der havde frelst Hellas, og hædredes til løn derfor af Athen.
Hans dityramber og gudehymner og sørgesange er tabt;
bevaret er kun fire bøger seier^sange, skrevet paa bestilling
til pris for seierherrer i de store nationale lege. Men
lovprisningen af seiei herren er ikke hovedsagen i digtet,
det er derimod udviklingen af en eller anden tanke, som
seieren eller seierherrens forh ild giver anledning til, først
og fremst denne: «Husk, at du tr et menneske — efter
din nuværende lykke kan følge stor ulykke» ; dyb
religiøsitet ligger bag dem alle. [Litt.: A. B. Drachmann,
«P. som menneske og digter».]
Pindemo’nte. 1. Giovanni P. (1751—1812), ital.
forfatter, marchese, indehavde høie kommunale stillinger,
som han blev afsat fra paa grund af sin frie optråden.
Gik flere gange i landflygtighed til Frankrige. Foruden
en del middelmaadige digte har han skrevet adskillige
grovtskaarne tragedier, hvis patriotiske tilsnit vakte
mængdens bifald. — 2. Ippolito P. (1753 — 1828), ital. digter,
foreg.s broder; hans «Poesie campestri» rangerer høit
i den naturbeskrivende genre. Som fin lyriker viser han
sig i «Poesie varie». Han vilde ogsaa være tragiker à
la Alfieri og skrev den temmelig mrslykkede «Arminio».
I «Epistole in versi» begræder han sit fædrelands lidelser
under de netop overstandne krige; i et andet «Epistole»
svarer han paa det til ham af Foscolo dedicerede digt
«I sepolcri». Han har ogsaa optraadt som kritiker i
«Elogi di letterati italiani».
Pindos (Pindus) fjeldkjede i det nordlige Grækenland
paa grænsen mellem Thessalien og Epirus. Dens høieste
top i Grækenland er Kataphidi (2392 m.) og i
Makedonien Smolika (2574 m ).
Pindsvin er en familie af de insektædende pattedyrs
orden. De har sammentrængt, lidt bjørneagtig
kropsbygning. Snuden er trukket ud til et tryne, hvormed
de roder i jorden. Kroppen er fornemmelig paa
rygsiden bedækket med pigge, hvorimellem der er uldhaar.
Piggene blir et udmerket forsvarsmiddel, idet saavel
hoved som lemmer kan bøies ind under bugen medens
kroppen rulles sammen, saa dyret blir til en pigget
kugle omtrent uangribelig for rovdyr. P. findes i Europa,
Pindsvinunger.
succourable @ som kan
hjælpes, staar til at hjælpe.
succourer @ redningsmand,
succourless @ hjælpeløs,
succuba e) (kvindelig) dæmon,
uhyggelig hulder.
succube ® m, succubus (e)
(natte)mare; (e) ogs. dæmon,
hul-derkall, haugtuss.
succulence (e) f,
saft(r)ig-hed, saft/uldhed.
succulent @ & ® saft(r)ig,
saftfuld.
succumb (e) bukke, ligge under
(for).
succursale (î)(f), filial.(église)
s. annekskirke.
succursaliste ® m, kapellan.
succussation ^ rystelse;
(sjelden) trav, traven(de bevægelse),
succussion © rystelse, stød.
succussive @ stødende,
rystende, stødvis.
sucement (Î) m, sugning,
sucer (D suge ind, op, ud; (fig.)
indsuge; udsuge, plyndre, ruinere,
suceur (g (m), udsuger; sugende,
such © saadan, slig ; den og den.
Suche ® f, opsporing, søgning,
suchen (g søge, lede efter;
ansøge om.
Sucher (t) m, søger, sonde.
Sucht ® f, sygdom; syge;
be-gjærlighed, mani. die fallende
S. epilepsi.
süchtig (t) usund.
Süchtling (t) m, skrantning,
suck @ suge (til sig); patte.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
