Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Pippi ... - Ordbøgerne: S - suffering ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1735
sufFumigate—sugefisk
Pirouette [pirwœt] (fr., «den lille kreds»). 1. I
dansekunsten en hurtig omdreining paa taaspidsen af det ene
ben. — 2. Se Skoleridning.
Piræus, se Peiraieus.
Pisa. 1. Provins i det mellemste Italien, landskabet
Toskana, grænser i nord til prov. Lucca, i øst til Firenze
og Siena, i syd til Grosseto og i vest til Livorno og den
Liguriske bugt, 3055 km.^ med 341 449 indb. (1910).
Provinsen deles i kredsene P. og Volterra. — 2.
Hovedstad i provinsen, ligger paa begge sider af Arno, 7.5 km.
fra havet; 28 046 indb. (1901). P. er omgivet af mure,
der har en længde af 10 km. Byens største seværdighed
er dompladsen. Piazza del Duomo, med domkirke,
bap-tisterium, det heldende klokketaarn og Gampo Santo.
Domkirken er bygget 1063—1118 af hvidt marmor som en
femskibet basilika med elliptisk kuppel og 58 for
størstedelen antike søiler. Baptisteriet eller daabskirken er
bygget 1153 og har en pragtfuld marmorprækestol af
Nicc. Pisano. Klokketaarnet (ital. il campanile), «det
skjæve taarn», er bygget 1174, er 54.5 m. høit, rundt, i
8 etager, og afviger 4.3 m. fra lodlinjen. Gampo Santo,
en i slutningen af 12 aarh. anlagt begravelsesplads, en
langagtig firkant (126 m. lang og 52 m. bred) og
omsluttes af høie haller, som indeholder et stort antal
fremragende kunstverker, og væggene er smykket med
fresker. Her findes ogsaa Henrik Vll’s sarkofag. Af
øvrige bygninger i byen maa nævnes den got. kirke
Santa Maria della Spina (1230), San Michele, San
Sepul-cro. Santa Gaterina (1253), Palazzo Pretorio, Palazzo
iMedici (1027), Loggia dei Banchi, Palazzo Lanfranchi,
Palazzo Lanfreducci. Til universitetet (La Sapienza), der
er bygget 1338 og 1910 — 11 havde ca. 1160 studerende,
hører seminar for uddannelse af lærere ved de høiere skoler,
ingeniør-,dyrlæge- og landbrugsskole, bibliotek(200 000 bd.),
naturhistorisk museum og botanisk have. Byen har
endvidere gymnasium, seminar, teknisk skole, kunstakademi
med malerisamling, 4 teatre og driver maskin-, bomuld-,
alabast-, glas- og hatteindustri, har bogtrykkerier og
jernstøberier. P. hed oprindelig Pisæ, blev 180 f. Kr.
romersk koloni (Golonia Julia Pisana). I det 12 og 13
aarh. stod P. paa høiden af sin magt, dens handel
omfattede hele Middelhavet, og dets magt strakte sig over
de italienske øer og hele kysten fra Spezia til Givita
Vecchia. De lange kampe med Genua førte til det
af-gjørende nederlag ved øen Meloria 5 aug. 1284. Det
kostede P. Gorsica og herredømmet paa havet. Efter
den tid sank dets magt, og indre uroligheder paafulgte.
1399 kom P. under Viscontierne i Milano, der i 1405
solgte den til Florens. 1409 holdtes et berømt consilium
i P. 1494 reiste P. sig mod florentinerne og
underkastede sig den franske konge. Forgjæves beleirede
florentinerne P. i 1499, 1504 og 1505. Først i 1509
lykkedes det at tage byen. Efter det var P. en del af
Toskana og forenedes sammen med det 1860 med
kongeriget Italien. (Se planche Romansk bygningskunst,
bd. I, sp^l505.)
Pisagua^ Sydamerika, sjøby i det nordlige Ghile (prov.
Tarapaca) nord for Iquique, med ca. 5000 indb. Er Ghiles
anden salpeterhavn med udførsel fra de indenfor paa
Pampa de Tamarugal liggende salpeterleier. Har
jernbaneforbindelse gjennem dette distrikt med Iquique.
Pirouette—Pisano
1736
sufPumigate @ (især med.) røge.
suffumigation © & (Î) f,
røgning (nedenfra).
suffus (D blodunderløbet,
suffuse @ overgyde, -trække,
fylde, farve. ^
suffusion (e) & (f) f, (med.)
blodudtrædelse, -underløbning; @
ogs. overgydning, -trækning, farv-
ning; farve, rødme; hylle, slør;
(med.) (graa) stær.
sug @ tangloppe; liden mark;
plask.
sugar (e) sukker; sukre,
sugar-baker (e)
sukkerraffina-dør, -fabrikant.
sugar-basin (e) sukkerkop.
sugar-beet (e) (runkel)roe.
sugar-candy (ê) kundissukker.
Pisang (musa ensete).
Pisan [pizâ’], Ghristine de, se Christine.
Pisnello, se Pisano, Vittore.
Pisa’ng, se Banan.
Pisa^ngfamilien (musaceæ), énfrøbladet plantefamilie,
bestaaende af store vekster med rodstok og med eller
uden overjordisk stængel, i sidste tilfælde ruller de
meget store blades skeder
sig om hverandre og
danner en falsk overjordisk
stængel som hos siegten
musa. De uregelmæssige
blomster har fem
støvdragere, idet den ene ikke ^
er udviklet. Bær eller
kapsel. 50 arter i
troperne. Den mest kjendte
siegt er pi san g (musa).
Som prydplandte dyrkes
den i Afrika
hjemmehørende musa ensete, der
er den smukkeste af alle
de hidtil kjendte
musa-arter ; dens blade kan
opnaa en overordentlig
størrelse.
Pisano, Andrea di Ugolino Nino (1273?—efter
1348), ital. billedhugger og bygmester, f. i Pontedera ved
Pisa, elev, men ikke slegtning af Giovanni P. Hans
virksomhed er hovedsagelig knyttet til Florens, og hans
hovedverk her er broncedøren til baptisteriet med
allegoriske figurer og fremstillinger af døberens historie;
med sine skjønne figurer og draperier og sin enkle
klassiske komposition har dette verk havt stor betydning
for den florentinske kunsts senere gjennembrud. P. var
ogsaa en tid bygmester for campanilen i Florens og har
her vistnok eiter udkast af Giotto udført
marmorreliefferne til første stokverk.
Pisano, Giovanni (ca. 1250—1320), ital. billedhugger
og bygmester i Pisa, søn og elev af Niccolo P. Medens
faderen i sin kunst søger antike forbilleder, er sønnen
en helt gotisk, naturalistisk kunstner med sterk sans for
det dramatisk-lidenskabelige og med en udpræget malerisk
reliefstil. Som hovedverker kan nævnes hans
prækestole i S. Andrea i Pistoja og i domen i Pisa, endvidere
vakre madonnastatuer. P. har som bygmester gjort
udkastet til Sienas berømte domkirkefaçade og har
udført Gampo Santo i Pisa.
Pisano, Niccolo (ca. 1206—ca. 1280), ital.
billedhugger og bygmester. Hans virksomhed er hovedsagelig
knyttet til Pisa. Hans skulpturer viser i kompositionens
værdige ro og figurernes sikre plastiske holdning sterk
tilknytning til antiken; han er herved det første forbud
for renaissancen. Fra ungdomstiden er reliefterne paa
domkirken i Lucca, deriblandt en «Korsnedtagelse». Hans
hovedverker er prækestolene i baptisteriet i Pisa (1260)
og i domen i Siena; i den første naar han høiest, f. eks. i
et relief som «Kongernes tilbedelse»; ved den anden har
ogsaa sønnen Giovanni P. været medvirkende.
Pisano, Vittore, kaldt Pisanello (1380—1456),
ital. maler og medaljør, tilhører skolen i Verona. Af P.s
malerier er lidet bevaret, nogle fresker i kirkerne S. Fermo
sugar-cane (e) sukkerrør,
sugered @ sukret ; sød, sukker-,
sugaring (e) sukring, sukker;
sukkerfabrikation.
sugar-loaf (e) sukkertop,
sugar-nippers @ sukkersaks.
sugar-plum @ bonbon, drops,
sugary (e) sukkeragtig, -holdig;
sød; glad i sødt.
suge – ® saugen — © suck;
(s. i sig) ogs. imbibe, absorb; (s.
sig fast) adhere — © sucer; (s. ti)
sig) pomper, aspirer; (s. op i sigl
absorber, boire.
sugen, sugningt — ® Saugen
n - © sucking, suc. i on - ®
suc-cion f ; sucement m
sugefisk — ® Schiffshalter m
— © rémora, sucker, suctorian —
® sucet m.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
