Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Pippi ... - Ordbøgerne: S - suffering ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1733
Pippi—Pirot
1734
ker, under graahvid med et mørkt baand paa hver side
af struben og nogle smaa brune streger paa brystet. Den
er en egte steppefugl, som findes paa tørre steder over
den største del af Europa, Asien og Nord-Afrika. Den
forekommer i Syd-Sverige og Danmark, men ikke i Norge.
Trækfugl. — Den store piplerke (a Richardi) er
oventil sortbrun med rustgraa Ijærkanter, under gulhvid
med sorte flekker. Den lever i det østlige og mellemste
Asien, men træffes leilighedsvis under trækket i Europa.
I det sydlige Norge er den paatruffet to gange.
Pippi, se Giulio Romano.
Pippin, navn paa forskjellige af Karl den stores forfædre.
1. P. den ældre («af Landen») (d. 639) var
major-domus (s. d.) og sammen med biskop Arnulf af Metz
merovingerkongen Dagoberts raadgiver. Hans dattersøn
var — 2. P. «af Heristall» (d. 714), som efter slaget ved
Testry 687 blev Frankerrigets egentlige herre. — 3. P.
den lille (d. 768), sønnesøn af foreg., søn af Karl Martel,
blev efter dennes død 741 majordomus, først over de
vestlige og sydlige dele af Frankerriget og, da broderen
Karlman gik i kloster 747, ogsaa over det øvrige. 751
hyldede frankerne ham i Soissons til konge, og den
sidste Merovinger blev sat i kloster. P. havde heri
handlet i overensstemmelse med paven og biskoperne
og hjalp til løn paven mod langobarderne (se
Kirkestaten). I det hele grundlagde P. den nøie forstaaelse
mellem paven og Frankerriget, der er et saa vigtigt led
i den karolingiske statskunst.
Piqua [pika], by i de Forenede stater, Ohio, ved
elven Miami, 110 km. vest for Columbus; 13 564 indb.
(1910). I omegnen naturlig gas.
Piqué [piké], piké (s. ü.).
Pir (pers., olding), hos muhammedanerne betegnelse
for en leder af en religiøs orden.
Piraal, lokalnavn for negenøie, se Rundmundede.
Piraj, se Tropelaks.
Piräno, havneby i Østerrige, distriktet Capodistria,
Istrien, paa en halvø i Triestbugten ; 7006 indb. 1900).
P. har gotisk kirke, militærsygehus, sæbe-, glas-, olje- og
fiskekonservefabrikation, stenbrud, fiskeri, skibsbygning,
tilvirker salt og driver handel.
Pirat (lat.), sjørøver.
Pirja’tin, by i det sydlige Rusland, guv. Poltava ; 8545
indb. (1897). P. driver handel med korn.
Pirmasens, Bayern, by i regjeringsdistriktet Pfalz
med 34 002 indb. (1908). Læder- og skofabriker, bagerier,
maskinindustri, fabrikation af musikinstrumenter. Her
beseirede preusserne under hertugen af Braunschweig
franskmændene under M or eau 14 sep. 1793.
Pirmez [pirmæs], Octave (1832—82), belg. forfatter,
romantiker med mørkt livssyn. Blev først efter sin død
paaskjønnet som en af Belgiens fremragende skribenter.
Han skrev «Les feuillées», «Jours de solitude» o. a.
Pirna, by i Sachsen, kredsen Dresden, ved Elben;
19 224 indb. (1905). P. har tre evangeliske kirker og en
katolsk, realskole, seminar og raadhus. Industrien
omfatter tilvirkning af cigarer, lervarer, læder, kemikalier,
emaljerede blikkar, cellulose, maskiner og glasvarer. I
nærheden findes store sandstensbrud. P. var en tid en
af Sachsens mest blomstrende byer, men den led meget
i trediveaarskrigen og syvaarskrigen.
suffering—suffructicous
Piro^g, de sydamerikanslie indianeres baad, er gjerne
en udhulet og tilhugget træstamme; lignende p. bruges
ogsaa paa Sydhavsøerne, oftest forsynet meden «udligger»
(s. d.), for at hindre baaden fra at kantre.
Pirogo^v, Nikolai Ivanovitsj (1810—81), rus.
krigskirurg, fra 1841 professor i St. Petersburg. Berømt
ved flere nye kirurgiske operationer og fagvidenskabelige
verker, bl. a. «Topografisk anatomi» (1859), «Grundtræk
af den almindelige krigskirurgi» (1864) og
«Krigssanitets-væsenet og privathjælpen i Bulgarien 1877—78» (1882)
samt aandfulde betragninger i «Livsspørsmaal» (1894).
Piröla, se Vintergrøn.
Piröler kaldes en gruppe (underfamilie) af kraakefugle,
som karakteriseres ved følgende: Nebbet er langt, svagt
bøiet og har et lidet hak bag den lidt nedadkrummede
spids; næseborene er delvis dækket af en nøgen hinde,
første haandpenne er kortere end armdækfjærene, men
længere end haanddækkerne, halen er middelslang og
tver, og tarsen er ikke længere end mellemtaaen med klo.
Herhen hører to slegter. Pirolslegten (oriolus)
omfatter ca. 30 arter af middelsstore fugle, som udmerker
sig ved gule, grønne og sorte farver, lever parvis eller
om høsten familievis og bevæger sig hoppende paa
marken. De er udbredt over næsten hele den gamle
verden, men kun én art er paatruffet i Norge. G u 1
d-p ir olen (o. galbula) er gul med en sort streg mellem
nebroden og øinene, sorte vinger,
hver med en gul flek, og sort
hale med gul spids. Hunnen
har nogle faa brunagtige
skaftstreger paa bugen. Hannen har
rød, hunnen rødbrun iris. Neb
bet er rødbrunt, benene sortagtige.
Længden er ca. 240 mm.
Guld-pirolen holder sig helst i
trætoppene, hvor den anbringer sit
meget kunstfærdige, af
plantetrevler og græsstraa sammensatte
rede, som er pungformet og
hænger frit ned fra en kvist. Den
lever af insekter og bær. Hannen
synger meget smukt. Dens hjem
er Syd Europa og Vest-Asien, om
vinteren trækker den til Afrika. Den lægger 4—5 eg,
som er hvide med glisne brunsorte flekker omkring den
tykkeste ende. 1 Norge er den kun iagttaget én gang
(Sandefjord 1889).
Piron [pird’J, Alexis (1689—1773), fr. digter, søn
af en apoteker og dialektdigter. Skrev en hel del for
teatret; deraf havde kun «La métromanie» (delvis rettet
mod Voltaire) nogen betydning; det blev i samtiden
utilbørlig opskrydt. P. er især kjendt som vittig,
morsom og slagfærdig leilighedsdigter ; han havde mange
beundrere og mange fiender. Mod akademiet, hvor han
paa grund af sin «Ode à Priape» ikke fik adgang, skrev
han : P. var ingenting, ikke engang medlem af akademiet.
Pi rot, by i Serbien, ved Nisjava, bielv til Morava.
10 010 indb. (1905). P. har teppeindustri. P. kom 1878
til Serbien. 26 og 27 nov. 1885 vandt fyrst Alexander
i spidsen for den bulgarske hær en afgjørende seier her
over serberne.
Guldpirol
(oriolus galbula).
fra toldvæsenet, leave in s. ikke
honorere, at, On s. ifølge
stiltiende tilladelse ; af vedkommendes
godhed.
suffering @ lidelse, nød.
SU if ete (ej sufïet.
suffice suffire ® være nok.
tilstrækkelig (for); slaa til (for); ®
ogs. (à) kunne bestride, magte, være
noget voksen ; kunne klare sig selv.
sufficiency (g), suffisance (f)
f, tilstrækkelighed, tilstrækkelig
mængde; (overdreven) selvtillid,
suffisance; (e) ogs. skikkethed,
dygtighed, duelighed.
sufficient suffisant ®
tilstrækkelig, stor nok; klækkelig;
@ ogs. skikket, dygtig, duelig;
vederheftig; (f) ogs. (m), selvtilfreds,
indbildsk (fyr ; vigtigper.
suffix suffixe (f) m, ende
tiiføielse, suffiks; @ ogs. süffigere,
suffixion (e) suffigering.
sufflere — ® soufflieren — (e)
promt – ® souffler.
sufflør — (t) Souffleur m — @
promter — (f) souffleur m.
suffocate (e), suffoquer (f)
kvæ!e(s) ; ® ogs. overvælde s),
suffocation (§ & ® f, kvælning.
suffragan suffragant ®
(m), suffragan, underbiskop; ®
ags. kapellan.
suffragan-ship e)
bispeværdighed.
suffrage (e) & ® m, stenime(ret);
forbøn, men’ghedens fælles bøn;
ff) ogs. bifald.
sufFruct!c:ous @ risagtig,
tueformet.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
