Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Pizzo ... - Ordbøgerne: S - sukkersyge ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1747
sulfurique—sultefore
og endog har faaet indflydelse paa den almindelige
malerkunst. Den moderne p.-kunst udgaar fra Frankrige, hvor
kunstnere som Ghéret, Lautrec, Steinlen o. a. har været
banebrydende. Fra England kan nævnes Beardsley og
Nicholson, fra Tyskland Heine, Orlik, Gissarz o. a., blandt
norske kunstnere Olaf Gulbranson.
Plake’tte, liden metalplade med fremstillinger, oftest
i relief, enten bestemt til udsmykning af andre
gjen-stande eller optrædende som selvstændig dekorativ
gjenstand; kan være udført baade i støbt, præget, drevet og
graveret arbeide. Særlig kjendte er de italienske og
tyske p. fra renaissancetiden, fra vor egen tid de franske,
som ofte viser portrætfremstillinger og træder
istedet-for medaljer.
Plan (mat.), eller en plan flade, er en ubegrænset flade,
som har den egenskab, at en ret linje i sin helhed ligger
i p., naar den gaar gjennem to hvilkesomhelst punkter
i p. Gjennem tre punkter, som ikke ligger paa ret
linje, kan der altid lægges et p., men heller ikke mere
end ét.
Planärier, familie af tlimmerorme. Temmelig langt
og fladt legeme, forgrenet tarm. Alm. i ferskvand.
Planboks er en kasse af støbejern med
gjennem-gaaende slidser, hvori er indsat høvlstaal. P. indsættes
i en træhøvlemaskine, saaledes at staalenes skjærende
kanter falder iflugt med bordpladen, hvorpaa træet føres
frem, sa a at staalene fraskiller en spaan fra træets
(plankens) underside paa samme maade som en haandhøvl,
og undersiden derved bliver glathøvlet. Træet trykkes
mod p. ved særegne presseruller.
Planche (fr., «bret») betegner eg. en kobberstukket
plade, videre aftryk deraf og endelig i sin almindelighed
en illustration, der optager en hel side.
Planck, Gottlieb (1824—1910), t. retslærd, 1874—87
medlem af komitéen til udarbeidelse af en alm. borgerlig
lovbog. Udgav den høit anseede kommentar
«Bürgerliches Gesetzbuch» (3 bd.).
Planere (fr.), udjevne, glatte; lime trykpapir.
Planetariske taager, se Stj ernetaager.
Planetarium, maskine til at anskueliggjøre
planeternes stillinger og bevægelser.
Planeter, fællesnavn for de kloder, der faar lys og
varme fra solen, om hvilken de vandrer fra vest til øst
i svagt elliptiske baner nær ekliptiken. De otte hoved-p.
falder i to grupper, de fire indre: Merkur, Venus, jorden
og Mars, som er forholdvis smaa, 4—öV^ gange tungere
end vand, samt de fire ytre : Jupiter. Saturn, Uranus og
Neptun, som er store, af tæthed omtrent som vand.
Mellem disse grupper løber en skare (ca. 800) planetoïder,
ganske smaa p., solen rundt i samme retning, men i
mere ekscentriske og sterkere heldende baner. P. skinner
med forholdsvis roligt lys og viser i kikkert skiveform.
Merkur, Venus og Mars frembyder faser. Lyset, der
farer 300 000 km. i sek., gaar i 8^ ’4 minut fra solen til
jorden, men behøver fire timer for at naa den ytterste
p. Neptun. Jfr. artiklerne om hver enkelt p.
Planetoïder, se Asteroide i^og Planeter.
Plan geometri, se G e o m e t r i"!^
Planimëter kalde ct appaiat, hvormed man kan
maale plane arealers størrelse ad mekanisk vei.
Plan-konkäv, plankon>els se Linse.
Plake’tte—Plano’rbis
1748
sulphury @ svovlagtig, -blandet,
svovl-; svovlet.
sulfurique sulphuric @
svovl . acide, éther (m) s.
s. acid @ svovlsyre, -æter.
sulk @ furte.
sulkiness @ muthed,
muggen-hed.
sulky (e) furten, mut, muggen;
kariol.
sullen (e) mørk; sur, grætten,
strid; tung; treven.
sullens @ pl, rauthed,
trevenhed; slet humør.
sully (e) (til)smudse, tilsøle;
blive (til)smudset; smuds, flek.
sulphuration, sulphuring©
svovling.
sult - (t) Hunger m - (e)
hunger — ® faim f.
Plankton. I sin inddeling af vandets organiske verden
anvendte E. Haeckel benævnelserne benthos for vanddyr,
necton for svømmende organismer som fisk etc. og p.
om alle organismer, der svævende mere eller mindre
passivt opholder sig i vandlagene. P. kan igjen deles i de
ferske vandes p. (limno-p.) og hav-p. (halo-p.). Hav-p.
deles igjen i n e r i t i s k p. (kyst-p.) og oceanisk p.
P. bestaar saavel i fersk- som saltvand af en mængde
forskjellige organismer, dels smaa for det meste
mikroskopiske planter, dels lavere dyr, ogsaa for det meste af liden
størrelse, mange endog mikroskopiske. Havets dyreliv
maa, ligesom landets, være afhængigt af plantenæring som
basis. Nu er de planter, som havets og ferskvandenes
bund producerer, begrænset til grundt vand langs land,
og de større dyb har ingen tang- eller plantevekst. Det
øiensynlige misforhold, som laa mellem vandets rige
dyreliv og den øiensynlige fattigdom paa planter, havde
længe været uforklarligt. Opdagelsen af det rige svævende
liv og særlig det rige svævende liv af lavere planter i
vand og hav syntes at bringe en forklaring paa
spørs-maalet om stofvekselen i havet, og p.-forskningen har
indtaget stor plads i moderne forskning. I rigdommen
paa svævende mikroskopiske planter fandt man basis for
vandets dyreliv, og i de smaa svævende dyr mente man
at finde de første smaa omsættere af den svævende
mikroskopiske plantenæring. De samme smaa svævende
dyr spistes af større dyr, som atter spistes af større og
saaledes omsattes til næring for havets og vandets største
dyreformer. Et uhyre arbeide har været lagt paa at
udfinde metoder til at maale den saaledes
forhaanden-værende mængde af raastoffe eller grundnæringsstoffe i
havet og i ferskvandene for derved at kunne finde maal
for disses afkastningsevne. Særlig har tyskerne V. Hensen
og Apstein gjort sig bemerket ved sine forsøg paa at
udarbeide en kvantitativ metode til saadanne maalinger.
Disse metoder kan dog ikke siges at have ført til nogen
tilfredsstillende løsning af spørsmaalet om størrelsen af
vandets mængde paa originalt næringsstof. Dette har
mange grunde, bl. a. ogsaa den at senere erfaringer synes
at vise, at ogsaa andre elementer, saaledes muligens opløste
organiske stoffe og sikkert organisk detrities, som tilføres
vandene i umaadelige masser fra kontinenterne, kan
spille en meget stor rolle. P.-forskningen har imidlertid
bragt en mængde kundskab om de svævende dyr selv
og om vandenes egen og de deri levende dyrs og fiskes
biologi. Som karakteristiske eksempler kan fremhæves,
at en mængde af de smaa svævende planter har vist sig
at tilhore visse havstrøg eller visse vandmasser. Ved at
studere disse smaa dyrs og planters udbredelse har man
havt et ud merket hjælpemiddel til at studere og forstaa
vandmassernes bevægelse og strømmen. De fleste
madnyttige fiske i havet har planktoniske eg og larver, som
meget let lader sig fiske. Ved at studere disse har man
opnaaet at kartlægge fiskenes gydeomraader, og ved at
studere larvernes og de ældre planktoniske stadiers
udbredelse har man kunnet kartlægge mange fiskes passive
vandringer og naaet til at forstaa deres liv og vilkaar
langt fuldkomnere end før.
Plano’rbis (skivesnegl), siegt af lungesnegle.
Skalvindingerne ligger i samme plan. Den er almindelig i
ferskvand.
sultan — ® Sultan m — Ce] &
® sultan m.
sultan ® m, sultan ; (fig.) tyran;
silkeforet toilettekurv; lugtepose.
sultanat ® m,
sultanværdighed, sultans regjeringstid.
sultaninde - ® Sultane, Sul
tanin f — (ê) sultana - ® sultane f.
sulte - ® hungern (lassen);
(s. ihjel) verhungern. Hungers
sterben — (g hunger, starve,
famish; (s. ihjel) die of starvation,
starve to death, (trans.) kill by
starvation — ® avoir (souffrir de
la) faim, jeûner; ne pas manger;
affamer; faire jeûner.
sultefore — ® hungern lassen,
kärglich ernähren — (e) feed ill,
scantily, underfeed, starve - ®
mal nourrir.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
