Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Plantage ... - Ordbøgerne: S - sulteforing ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1751
summation—summon
Plantegift—Planteslim
1752
af de danske klitters og strandbredders vegetation er
bygget paa økologisk grundlag. Raunkiærs arbeider
behandler bl. a. de planteklimatiske forhold.
Piantegift kaldes giftstoffe, som forekommer i
planterne. Den kan i kemisk henseende være af forskjellig
natur, f. eks. organiske syrer, som blaasyre^ alkaloider,
som morfin og stryknin, glykosider, som digitalin. P.
findes enten i hele planten eller i visse af dens organer.
Se nærmere art. Giftige planter.
Plantekemï, se Plantemorfologi, 2: Planteanatomi.
Plantelære, d. s^ s. botanik (s. d.).
Plantemorfologi, læren om planternes
bygnings-forhold; den deler sig naturlig i læren om planternes
ydre bestanddele, &organografi>, og i læren om den indre
bygning, «planteanatomi, fytotomi». Oprindelig var p. saa
godt som kun en hjælpevidenskab for plantesystematiken,
idet den væsentlig bestod i en systematisk terminologi
af plantelegemet og dets forskjellige dele. I nyere tid er
p. imidlertid mere blevet en selvstændig videnskab, som
betragter plantedelene som organer for livsfunktionerne,
og som søger at udforske forholdet mellem disse organers
form og bygning og de funktioner, de har at udrette.
Den moderne p. kommer saaledes til at træde i nært
forhold til plantefysiologien. 1. Organografi. Bortseet
fra de laveste planteorganismer, har planterne v e g e t
a-tionsorganer og forplantningsorganer. Den
første antydning til arbeidsdeling hos lavere planter er,
at der bliver modsætning mellem basis og spids paa
plantelegemet. Dette fører hos mere udviklede former
til adskillelse af to grundorganer, nemlig rod og skud.
Rodens opgave er at fæste planten i jorden og at besørge
optagelse og ledning af vand og næringsstoffe til skuddet.
Dette sidste udvikler assimilationsorganerne, bladene, som
kommer frem i lovmæssig rækkefølge. Paa skuddet
findes ofte haardannelser, som kan have forskjellige
funktioner. Skuddet er tillige bærer af
forplantnings-organerne, som hos de høiere planter er knyttet til mere
eller mindre metamorfoserede bladdannelser, «sporofyller».
Hos frøplanterne er sporofyllerne bundet til egne
metamorfoserede skuddele, «blomster». 2. Planteanatomi;
om planteanatomiens historie se Botanik. Planterne er
bygget op af celler, og hos de høiere organiserede planter
er cellerne ordnet til forskjellige slags cellevæv, som atter
efter sin funktion danner vævsystemer. Der findes
saaledes hud væv, som beskyttende omgiver plantelegemet,
styrkevæv, der danner plantens skelet og giver den
fasthed, ledningsvæv, som formidler transporten af
næringsstoffene. 1 assimilationsvæv foregaar
kulsyrens omdannelse til organisk stof, i oplagsvævene
afleires stoffe midlertidig, sekretionsvæv besørger
udskillelse af endeprodukter af stofvekselen. I alle disse
vævsystemer findes mellem cellerne luftførende gange,
som danner plantens gjennemluftningssystem.
En del af planteanatomien danner plantekemien,
der omhandler de forskjellige kemiske stoffe, hvoraf
planterne er opbygget, samt disses fordeling i cellevæv
og celler.
Plantepatologi (fytopatologi) er det videnskabelige
navn paa den del af botaniken, som behandler planternes
sygdomme; den praktiske p. omfatter tillige disses
be-kjæmpelse. Begrebet p. opfattes forskjellig, i videst for-
summation @ sum(mation).
summere — ® summieren —
© sum, cast up, total up - ®
additionner; faire l’addition.
summe: s. sig, sunde sig
– ® sich sammeln, besinnen - @
compose one’s mind, collect one’s
self, recover one’s balance - ® se
recueillir, réfléchir.
summe (om insekter) - ®
summen, brummen, schwirren —
@ buzz, hum - (f) bourdonner.
Summe ® f, sum, beløb,
summen — ® Summen,
Brummen, Schwirren n — (e) humming,
buzzing - ® bourdonnement m.
summen ® summe, surre;
brumme; nynne.
summen, summieren ®
opsummere, addere. (sich) s. løbe op.
stand henregnes ogsaa angreb af dyr (særlig insekter),
ugræsplanter og læren om misdannelser (teratologi) til
p., som i sin snævrere forstaaelse udelukker disse tre
afsnit og alene omfatter sygdomme fremkaldt af ugunstige,
ydre aarsager og af plantesnyltere særlig snyltesoppe.
P. er en nyere videnskab med tilknytning til
plantefysiologien, om dens betydning for planteavlen, se
Plantesygdomme.
Planteriget, et af de to «riger>, hvoraf den organiske
verden bestaar. Der er ingen skarp grænse mellem p.
og det andet store naturrige, dyreriget, de er begge at
opfatte som udviklingsrækker, stammende fra samme
organiske udgangspunkt, men straalende ud i forskjellig
retning. Der er en hel liden verden af former, som
befinder sig paa grænsen mellem de to riger, «protister».
Tidligere, da man ved planter væsentlig forstod urter,
buske og trær, ligesom man ogsaa kun temmelig
ufuldkomment kjendte planternes livsytringer, ansaa man p.
som et fra dyreriget vel begrænset hele. Dyrene var,
mente man, alene om selvbevægelighed og følelse. Nu
kjender vi imidlertid begge disse egenskaber ogsaa i p.,
følelse som evne til at reagere ligeoverfor ydre
irritationer; bevægelse kan forekomme hos enkelte af visse
planters organer, og talrige lavere planter, som éncellede
alger og sværmeceller og spermatozoiderne hos alger,
moser og bregner har selvbevægelighed. Planternes evne
til at opbygge organisk stof af uorganiske forbindelser
maa ansees som eiendommelig for p. i modsætning til
dyreriget. Plantelegemet bestaar af celler, hvis
protoplasmakrop i de alier fleste tilfælde til forskjel fra dyrenes
celler er omgivet af et af cellulose bestaaende hylle, «cellevæg».
Plantesamfund, se Plantegeografi.
Planteskole kaldes et areal, hvorpaa opelskes trær
og buske for udplantning andre steder. Af forstlige p.
skilles mellem handels-p. og revier-p. De første er
større p., beregnet paa dækning af plantebehovet over
større landomraader. De ligger gjerne for transportens
skyld ved et kommunikationscentrum. Revier-p. er mindre
p., hvis hensigt er at producere de til kulturarbeidet i
en enkelt skog eller skogkompleks nødvendige planter.
De anlægges ofte paa selve kulturfeltet eller i hvert fald
saa centralt i skogen som mulig. Revier-p. har under
forudsætning af, at de bliver godt skjøttet, væsentlige
fordele fremfor handels-p., særlig derved, at planterne i
dem helt fra frø af indretter sin veksttid
overensstemmende med de stedlige klimatiske forhold, hvorved deres
udflytning i marken foregaar lettere og sikrere.
Transportomkostningerne for planterne falder selvsagt langt
billigere i revier-p., hvorfor planterne fra disse i det
store hele taget bliver billigere tiltrods for, at
produktionsprisen i regelen stiller sig lavere for handels-p.s
vedkommende. Større handels-p. findes i Norge ved
Hamar, Kjørrefjord, Sandnes, Os ved Bergen (Ekhaug),
Molde, Stenkjær, Namsos og Mo i Ranen (Revellen).
Planteslim kaldes visse med gummiarterne beslegtede
plantestoffe, som svæller ud i vand og danner et
seigt-flydende slim, medens de ved indtørring bliver haarde
og sprøde. Eksempel paa p. er carragén, agar-agar og
salep. P. er meget udbredt i planteriget og findes i
forskjellige dele af planterne, som i bark og blade hos lind
og alm, i frø hos lin og kvæde, i rodknolde hos orkideer.
summer (e) sommer,
summer-colt @ sol , ølrøg.
summer-fallow @
sommerbrak.
summer-house @ have-,
lysthus ; sommerbolig.
summering — ® Summieren n
— (e) summing up - ® addition f.
summersault, -set @ se
somersault, set.
Summierung ® f,
opsummering.
summing-up @ opsummering;
optælling; resumé.
summit (ê) top, høieste punkt;
(fig.) toppunkt.
summon (g) (ind, til,
sammen)-kalde; stevne; indvarsle (mil.)
opfordre til overgivelse.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
