Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Pompelmustræet ... - Ordbøgerne: S - svane ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1807
Pondo-land—Pontifices
1808
svart—sveirygg et
personer. P. er sæde for administrationen af fransk
Indien (s. d.). P. blev erhvervet af Frankrige i 1672. I
1761 blev det erobret af engelskmændene og var saa
senere snart i fransk^ snart i britisk besiddelse til 1814,
da Frankrige fik det for endelig (ved Pariserfreden).
Pondo-land, britisk Syd-Afrika, territorium i
Kapkoloniens østlige del ved det Indiske hav syd for Natal,
10 147 km.2 med 202 757 indb. (1904), hvoraf 1113 hvide,
resten for det meste pondo, en stamme af sydøstkafferne.
P. er bakket, rigelig vandet og frugtbart (palmer,
bananer, bomuld). Stor kvægavl (især faar og gjeter). Kom
under britisk protektorat 1865, 1887 indlemmet i
Kapkolonien og Natal.
Ponevesj, by i det vestlige Rusland, guv. Kovno;
14 625 indb. (1903). P. har realskole, seminar og driver
handel med lin og lærred. I juli 1831 stod her et slag
mellem russere og polakkere.
Poniato’vski, polsk adelsslegt. 1 Stanislav P., se
Stanislav, konger i Polen. — 2 Joszef Anton P.
(1762 — 1813), brodersøn af foreg., var i østerr. tjeneste,
men fik 1792 overanførselen over den polske hær og
kjæmpede tappert blandt andet i Warschau mod
preusserne. Deltog i Napolens krige 1809—13 og blev under
slaget ved Leipzig udnævnt til marskalk, men omkom
paa flugten i elven Eister.
Ponsard [posai], François (1814—67), fr.
dramatiker; chef for den saakaldte «école du bon sens», som
fulgte efter romantiken og skulde reagere mod dennes
overdrivelser. P.s tragedie «Lucrèce», som atter optog
klassiciteten, gjorde uhyre lykke ved sin modsætning til
V. Hugos lige før udpebne «Les Burgraves». Nutildags er
P. ikke længere i skuddet. Han og hans skole havde
altfor megen «bon sens», blev kjedelig og plat. P. gik siden
over til at skrive moderne folkeskuespil som «Le lion
amoureux» ; samtiden sammenlignede ham med Corneille,
men, har man siden sagt, han virker som en Corneille
i borgervæbningsuni^orm.
Ponson du Terrai! [pôsô’ dy tæiåj], PierreAlexis
(1829—71), fr. forfatter, vicomte; skaberen af de berømte
og underholdende Rocamboleromaner (oversat ogsaa paa
norsk). Idéen til dem har han fra Balzacs «Vautrin».
P. var en overmaade frugtbar røverlitteraturfabrikant
og skaffede sig en stor formue ved sin virksomhed som
saadan. Paa norsk «Blodpagten»; flere andre paa dansk
og svensk.
Ponta Delgäda, distrikt og by i den portugisiske
provins Azorerne (øgruppe i Atlanterhavet, s. d.), 875
km.2 med 127 566 indb. (1900). Hovedstaden P. ligger
paa den størte ø Sao Miguel og er Azorernes største by,
med ca. 18 000 indb. Norsk vicekonsulat.
Pont-à-Mousson [pôtamusô’J, by i det n.ø. Frankrige,
depart. Meurthe-et-Moselle, paa begge sider af Mosel, 200
m. o. h., 12 847 indb. (1901). P. har gotisk St.
Martins-kirke (13—15 aarh.), collège, bibliotek, jernholdig
mineralkilde, jern-, læder- og papirindustri, bomuldsspinderi
og driver handel. P. er meget gammel og har navn
efter et gammelt slot, fik byrettighed 1444 og havde
universitet 1572—1763.
Pontano, Giovanni (1426—1503), ital. humanist;
kom som politisk flygtning til kong Alfons af Neapel,
som gjorde ham til lærer for sin søn. Senere blev han
statssekretær under Ferdinand I. Præsiderede det
neapolitanske akademi, som siden bar hans navn. Men da
den franske Karl VIII kom, gik han over til ham. Han
har paa latin, et sprog han behandlede med stor
færdighed, skrevet digte af elegisk, beskrivende, pastoral og
epigrammatisk art, desuden filosofiske og historiske sager.
Pontanus, Johannes Isaksen (1571 —1639\ holl.-d.
historiker, 1604 professor i Harderwijk; blev 1618 efter
allerede tidligere at have besøgt Danmark udnævnt til
kgl. dansk historiograf og udgav 1631 første del af en
Danmarkshistorie.
Pontarlier [poiarljé] (det gamle A r iol ice), by i det
østlige Frankrige, depart. Doubs, 838 m. o. h.; 8776 indb.
(1906). P. har en triumfbue til ære for Ludvig XV, der
opbyggede byen efter branden 1736, museum, bibliotek,
fabrikation af absinth, ure, jernvarer og papir og driver
betydelig handel med kvæg og ost. Fire forter behersker
veien over Jura. Ved P. overskred 1 feb. 1871 den
franske armé den schweiziske grænse.
Pont Audemer [potåddmær], by i det nordlige
Frankrige, depart. Eure, ved elven Rille; 6111 indb. (1906).
En vakker ufuldført kirke fra middelalderen.
Pontchartrain [påntsaatrén], stor indsjø i den
nordamer. stat Louisiana, lige nord for New Orleans, 1500
km.^, men ganske grund, fiskerig. Staar i forbindeLse
baade med Mississippi og Golfen.
Ponte, Jacopo da, se Bassan o.
Ponteco’rvo, by i det sydlige Italien, prov. Caserta,
ved Garigliano; 5676 indb. (1901). P. har domkirke,
slot, gymnasium og hattefabrik. 1806—10 tilhørte P.
som fyrstendømme marskalk Bernadotte, som derefter
bar titelen_fyrste af P.
Pontedëra, by i Mellem-Italien, prov. Pisa, ved Arno;
7499 indb. (1901). P. har to smukke broer, kirke (13
aarh.). Palazzo Pretorio (17 aarh.), gymnasium, teater,
bomuld-, olje- og cikoriefabrik.
Pontefract [på’mfret], by i det nordlige England,
Yorkshire; 13 427 indb. (1901). P. har smukt raadhus.
I nærheden er det slot, hvori Richard II blev myrdet 1399.
Pontevëdra. 1. Provins i det nordvestlige Spanien,
landskabet Galicien, ved Atlanterhavet og Portugals
nordgrænse. 4391 km.^ med 475 486 indb. (1910). P. deles
i 11 distrikter. — 2. Hovedstad i provinsen ved
mundingen af Lerez i Rio de P. Over elven fører en
gammel romersk bro (pons ve tu s, hvoraf byens navn); 22 330
indb. (1901). P. har gotisk kirke, seminar, sardinfiske,
fabriker for fiskekonserver, læder, klæde og hatte og
driver handel med kvæg. P. er sædet for en guvernør
og biskop. _
Pontianäk, by nær vestkysten af Borneo, 25 km. fra
havet, omtr. 20 000 indb. Her er et slot tilhørende
sultanen af P., som nu er tributpligtig til Holland.
Pontifices (lat., ental p o n t i f e x) var hos romerne
i oldtiden det øverste prestekollegium, i den ældste
tid 4—5, senere 15 (Sullas tid) eller endnu flere. De
havde under ledelse af ypperstepresten, pontifex
maximus, det almindelige tilsyn med gudstjenestei og alt
hvad dertil hørte, bl. a. af hensyn til festerne og
kalendervæsenet, saa vel som med presterne. De
raad-spurtes af senat og embedsmænd i alle vigtigere
forhold, der havde berøring med religionen; de valgtes paa
reply, letter in answer - ®
réponse f.
svart se sort.
svarve — ® drechseln — (e)
turn - (D tourner.
sved - (t) Schweiss m — (e)
perspiration, sweat — ® sueur,
transpiration f; (slid, møie) sueurs
f pi.
sved adj. se svedt.
sveddrivende — (t)
schweiss-treibend — @ diaphoretic,
sudorific — (?) sudorifique.
sveddryppende - ®
schweiss-triefend ~ © in a perspiration
-® ruisselant, dégouttant du sueur,
tout en nage.
svede — ® schwitzen — ©
perspire, sweat; (tilsjøs) steam
(planks); (s. ud af (træ)) exude
from — (f) suer, être en sueur, en
nage, en transpiration; transpirer;
(sive ud) suinter.
svedebad — (t) Schwitz-,
Schweissbad n — (e) sweating-bath,
sudatory — (|) bain (m) de vapeur.
svedekur — (t) Schwitzkur f
- (^ course of sudorifics - ®
traitement (m) par la sueur,
svedemiddel — (t) Schwitz ,
Schweissmittel n — @
sudorific-(f) sudorifique m.
svedlugt — (t) Sch Weissgeruch
m — @ sweaty smell — (f) odeur
(f) de sueur.
svedt — (î) schwitzig — @
sweaty, moist with perspiration —
® suant, en sueur, en nage, couvert
de sueur.
sveirygget — (t) hohlrückig,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
