Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Porcellænsblomst ... - Ordbøgerne: S - Sverige ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1813
Porcellænsblomst—Porfyri^t
1814
Fint pulveriseret smelter den i sterk hede til en
glasagtig masse. Kaolin er 1er i ren tilstand, dannet ved
dekomposition af feldspatholdige stenarter. Den er
usmeltelig. Kaolinet giver p s-massen de plastiske
egenskaber, petuntsen binder massen sammen og giver den
dens gjennemsigtighed. Det egte p udmerker sig ved
sin haardhed, sin gjennemsigtighed og sin klokkerene
klang. Det uegte p. (glas- eller ben-p.) fremstilles af en
kunstig substans, glas, der giver massen dens
gjennemsigtighed; som plastisk bestanddel bruges forskjellige
stoffe, oftest sæbesten (steatit) eller benaske. Det
kunstige p. er skjørt og sprødt. P.s-massen formes i former,
paa dreieskive eller i haanden. For at gjøre den
ugjen-nemtrængelig af vædsker overtrækkes den med glasur.
Ved egte p. dyppes gjenstanden, der er brændt til biscuit
ved ca. 900° G., i pulveriseret petuntse udrørt i et
bindemiddel og undergaar saa en ny brænding. Saavel
masse som glasur brændes da med samme høie
temperatur (1350—1450° G.). Ved kunstigt p. brændes forst
massen ved 1100—1150° G., derpaa glasuren, som
be-staar af smeltet glasmasse tilsat med bly, ved ikke over
1000° G. De farver, der anvendes til dekoration af p.,
dannes af metaloksyder og salte, da al organisk farve
odelægges ved den høie temperatur. Til farvning af
massen kan kun faa stoffe anvendes uden at
dekomponeres. Til dekoration under glasuren kan anvendes
kobolt, der giver blaat, mangan, der giver fiolet og
rødbrunt, samt kromgrønt. Overglasurfarverne^ der er
emalje-farver^ dannes af metaloksyder tilsat med pulveriseret
glasflus. De smelter og brændes ved en lavere
temperatur end glasuren. Antal af farver og nuancer er her
praktisk talt ubegrænset. Saavel over- som
underglasurfarverne anvendes til dekoration i malede mønstre. P.
dekoreres dog ogsaa ved forskjelligfarvede glasurer,
ensfarvede, flammede, flekkede, prikkede, nedrindende o. s. v.,
ved krystallinske formationer i glasuren, samt ved kunstige,
regelmæssige revner i denne (craquelure, s. d.^. — Kunsten
at fremstille egte p. har i Kina været kjendt og udøvet
ialfald saa langt tilbage som i 9 aarh. (jfr. Kina, kunst).
— I Europa lykkedes det første gang at fremstille p. i
1709. Denne selvstændige opfindelse af fremstillingen af
egte p. skyldes alkymisten og kemikeren Johan
Friedrich Bottger. Han blev grundlæggeren af den berømte
p.s-fabrik i Meissen ved Dresden. Efterhvert som
hemmeligheden røbedes af arbeidere ved fabriken, blev
p.s-fabriker grundlagt rundt om i Europa: i Wien 1718,
Höchst 1746, Nymphenburg 1754, Ludwig^^burg 1758,
Frankenthal 1755, Furstenberg 1753, Berlin 1750,
Kjøben-havn 1775, St. Petersburg 1744. Kunstigt p. var
fremstillet i Europa allerede meget tidligere. Italien har her
æren af at have gaaet i spidsen med det saakaldte
Medici-p., fremstillet i Florens 1570. I Frankrige
anlagdes 1745 fabriken i Vincennes; 1756 blev den
overflyttet til Sèvres. Foruden i denne fabrik er det bedste
kunstige p. fremstillet i England: i Bow (1750), Ghelsea
(1745), Derby (1756), Worster (1751).
Porcellænsblomst fsaicz/m^/a umbrosa), en ca. 30 cm.
høi plante, hjemmehørende i Pyrenæerne, men almindelig
dyrket som prydplante i haver paa grund af de vakre
hvide og rødprikede blomster ; de i grundstillet roset
samlede blade er egformede og krusede og tandede i randen.
Sverige—svige
Porcellænsjord, sa Kaolin.
Pordenöne, Giovanni Antonio d e’ Sacc i da
(ogsaa Licinio deGorlicellis og Begillo)(1483—}539),
ital. maler af den venetianske skole, opkaldt efter sin fødeby
P. i den italienske prov.Udine n. f.Venedig Hans arbeider
viser frisk, karakterfuld opfatning og varm kolorit,
paa-vlrket hovedsagelig af Tizian, med hvem han en tid
konkurrerede. P. har udført monumentale fresker, bl. a.
i domkirkerne i Treviso og Gremona, en række
alter-verker (hovedsagelig madonna med helgener) etc.
Porer (bot.\ se Gellevæggen.
Poresoppe (polyporei), en til hymenomycetes hørende
meget stor sopfamilie, hvortil talrige spiselige, enkelte
giftige og desuden vore fleste træ- og skogødelæggende
soparter hører. Sporelaget beklæder her hule rør paa
soppens underside. Gaar paa den ene side gjennem
dædalea og favolus over i skivesoppe og pigsoppe, gjennem
merulius-avier i teleforeæ (skorpesoppe). Almindeligste
slegter: 1. Boletus (kusoppe), kjødfulde hatsoppe med
svampet rørlag let at skille fra kjødet. Hertil hører
talrige spiselige arter, stensoppen (boletus edulis), skrubbet
og rød kusop (b. scaber), smørsoppen (b. luteus),
lerke-soppen (elegans), samt tre giftige (se Kusop). 2.
Po-lyporus, sporelaget bestaar af hule fastsiddende rør eller
porer. Polyporus-arterne er dels hatsoppe med stilk, dels
konsolformig sti I kløse, dels flade skorpeformede. Der
er mange underslegter. Hertil en spiselig, sauesoppen
(s, d.), samt talrige træagtige, f. eks. knusksoppene. P.
fonnentarhis og igniarius, træødelæggende «kjuker». P.
(eller heterobasidion) annosum, der foraarsager innraate hos
gran. P. betulinus, birkesop. Uegte hussop (p.
vapo-rarius), rosensop (p. roseus) er ogsaa begge voldsomme
ødelæggere af tømmer og træ i fugtige rum. 3. Merulius.
hussop (s. d.). 4. Oksetungesop, s. d.
Porfyr. Der er eruptivbergarter, som allerede for det
blotte øie viser sig at bestaa udelukkende af nogenlunde
jevnstore mineralkorn; den siges at have kornet
struktur og kaldes kornede bergarter (f. eks. granit, syenit,
gabbro og andre). I modsætning hertil er i andre
erup-tivbergarter visse bestanddele (et eller flere mineraler)
fremtrædende ved sin størrelse og regelmæssige
krystalform, de saakaldte strøkorn eller
indsprængnin-ger (saaledes olivin i basalt, samidin i trachyt o. s. v.),
og de adskiller sig skarpt fra den øvrige bergartstnasse
eller grundmassen, som for øiet er mere eller mindre
tæt, og som under mikroskopet viser sig at bestaa af
smaa mineralkorn elier af glas. Disse bergarter siges at
have en porfyrisk struktur, og de kaldes porfyrer.
P., i hvilke kalknatronfeldspat er den overveiende
feld-spat, kaldes porfyriter (s. d.). Den kornede og
por-fyriske struktur repræsenterer ingen dybereliggende
grund-forskjel hos eruptivbergarterne. Strukturen er afhængig
af de fysikalske forhold under størkningen. Den kornede
struktur er den normale for bergarter, som er størknet
paa dybet, altsaa for dybbergarter, den porfyriske for
dem som er størknet paa jordens overflade, altsaa for
dagbergarter. P. er alm. 1 Kristianiafeitet, f. eks.
kvarts-I porfyr, rombeporfyr o. a. Mange p. er vakre og tager
smuk politur, hvorfor de anvendes til vaser, søiler etc.
Porfyri’t er et gruppenavn for gammelvulkanske
bergarter med porfyrisk struktur, og hos hvilke den over-
brenzlich, sengrig - © singe,
scorch ; (mad) burn ; (s. af) set fire
to; burn, blaze - (?) brûler,
flamber, roussir; (sol, frost) griller;
(svidd) brûlé.
svidning — (î) Sengen,
Versengen n — © singeing, scorching,
burning — (?) flambage m.
svie — ® beissender, brennender
Schmerz m — @ smart, sharp —
pain - (?) douleur cuisante, vive
douleur f.
svie vb - (D beissen, schmerzen,
brennen; (han kommer til at s.
for det) es wird ihm teuer zu
stehen kommen — (e) smart, pain,
ache ~ (?) faire mal, cuire; (De
kommer til at s. for det) il vous
en cuira.
svig - (t) Betrug; Trug m;
Falschheit, Hinterlist f - @ fraud,
deceit — (?) fraude, tromperie f.
svigagtig — (î) betrügerisch,
falsch, voll Trug, trugvoll,
hinterlistig, tückisch - (e) fraudulent,
deceitful - (?) frauduleux.
svigagtighed — (t) Falschheit
f - (e) fraudulence, deceitfulness
- (g fausseté f.
svige — (t) täuschen, betrügen
serment, serments, (banden)
jurements m pl.
Sverige — (t) Schweden n
-:ê) Sweden - (?) la Suède.
sveske — ® Zwetsche f - ©
prune, dried plum — ® pruneau m.
svibel - ® Zwiebel f — ©
bulb ® bulbe f.
svi(d)e, svi — ©sengen,
brennen; (svidd lugt, smag) brandicht.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
