Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Porcellænsblomst ... - Ordbøgerne: S - Sverige ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
svigerdatter—sville
1815
Pornograf—Porsgrund
1816
veiende feldspat er en kalknatronfeldspat. Findes hos os
i Kra.feltet (essexit p., diabas p. og andre)^ i Telemarken
(diorit p.) og i det trondhjemske (dioiit-p.).
Pornograf (græ.), den der uden videnskabelige eller
kunstneriske maal skriver om vellystige el. utugtige emner.
Porrentruy (t. Pruntrut), by i kanton Bern, Schweiz.
P. danner midtpunktet i den frugtbare dal omkring
Allaine. Indbyggerne (omkr. 7000) er væsentlig
fransktalende katoliker. I byen er et gammelt slot og et
geologisk museum.
Pors, post (myrica gale), en indtil meterhøi busk,
som vokser paa myrer eller ved skogtjern i Nord-,
Vest-og Mellem-Europa. Blomsterne danner raklelignende aks.
som kommer frem paa bar kvist om vaaren. Hele
planten har en aromatisk lugt, som dog er sterkest hos
hun-raklerne. F. har undertiden været brugt som surrogat for
humle til at give øllet krydret smag og større holdbarhed.
Porsangerfjorden (eller Porsangen), fra nord mod
syd dybt indtrængende (116 km. lang)^ bred fjord, øst
for Nordkap, Finmarkens amt. I mundingen, mellem
Magerøen i vest og Sværholt i øst, er den ca. 17 kra.
bred, den smalner derefter noget af, men aabner sig atter
i syd langs elvens sydøstbred til Osebakken stoppested
paa Skiensbanen i nord i en længde af ca. 4 km.
Hovedgaden følger parallelt med elvebredden. Fra den midtre
bydel fører kjørebro over til den nordre bydel paa elvens
nordbred. I lighed med sydbyen (Østre P.) har nordbyen
(Vestre P.) sin længdeudstrækning, ca. 1 km., parallel
med elvens retning. I den nordre bydel tæt ved broen
ligger de store fabriker: P.s mekaniske verksted og P.s
porcellænsfabrik. Medens terrænet paa sydbredden
stiger svagt mod syd og mod øst paa det nærmeste er fladt,
stiger landet paa nordbredden temmelig steilt. Byens
centrale del, partiet straks øst for broen paa elvens
sydbred, er vakkert bebygget med murhuse langs brede
gader. I udkanterne er gaderne smale og krogede og husene
mest smaa træhuse. P. nævnes tidlig som handelsplads
under Skien. 1652 kjøbte staten Porsøen og anlagde her
et toldsted. Øen fik derefter senere navn af
Toldbodøen. Paa grund af dens heldige beliggenhed, specielt for
eksport af trælast, voksede P. forholdsvis hurtig. P. var ogsaa
en af de første steder, hvor korn tillodes direkte
importeret fra Danmark. Indtil 1807 var P. ladested under
Skien. Fra dette tidspunkt var P. kjøbstad under Skiens
Porsgrund.
syd for Store Tamsø til en bredde af over 20 km. Fra
Kistrand kirkested smalner den jevnt af indover mod
bunden. I den indre del er fjorden grund og opfyldt af
en mængde større og mindre øer. I den ytre del ligger
de for sin rigdom paa multer kjendte øer Store og Lille
Tamsø. Landet paa fjordens begge sider stiger jevnt
med tildels løvklædte lier opover til høider paa omkring
600 m. Midtveis paa fjordens vestbred ligger Kistrand
kirkested. Ved bunden, hvorfra fjeldvei over
Skoganvarre fører ind til Karasjok, ligger Lakselven kapel. P.
befares af dampskib ind til Kolvik ved fjordens
vest-bred; herfra offentlig kjørevei til bunden.
Porsëna, etruskisk konge, som synes at have erobret
Rom kort efter republikens indførelse.
Porsgrund (efter plantenavnet pors), kjøbstad i
Bratsberg amt paa begge sider af Skienselven, nær dens
udløb’i Frierfjorden; 4896 indb. 1910 mod 4965 i 1900,
altsaa en nedgang paa 69 i 10-aaret. Den væsentligste
bebyggelse med hovedkirken, jernbanestationen, skolerne,
hotellerne m. v. er paa elvens sydøstbred. Bebyggelsen
strækker sig fra Gunneklevfjorden, en arm af F’rierfjorden,
jurisdiktion indtil 1842, da den blev selvstændig kjøbstad.
Paa samme tid var P. væsentlig en skibsfarts- og
træ-lastby. Da Skien omkring midten af forrige aarh. fik
uddybet Skienselven og kanalveien bygget til forbindelse
med Telemarksvandene, voksede denne bys handel og
skibsfart frem paa P.s bekostning. Omkring 1880-aarene
begyndte P. at omlægge sit næringsliv fra væsentlig
skibsfart og skibsbyggeri (i 1856—60 byggedes der 13 skibe
paa tilsammen 1447 tons) til industrielle bedrifter under
en række energiske og fremsynte mænds ledelse. P.s
gjær-fabrik anlagdes 1882, P.s porcellænsfabrik 1887 (i 1905
220 arbeidere) o. s. v. Af andre industrielle bedrifter
nævnes foruden det mekaniske verksted (i 1905 237
arbeidere), en baandfabrik, en trævarefabrik, nogle sagbrug,
en kassefabrik, en brynefabrik m. m. Byens
handels-flaade bestod i 1910 af 22 dampskibe paa 28 834 tons
og 50 seilskibe paa 46 078 tons. Toldintraderne udgjorde
i 1910 148 106 kr. De vigtigste udførselsvarer er trælast
(i 1909 76 202 m.’^), træmasse m. v. (i 1909 31 538 770
kg.), is og industriprodukter. I 1904 udførtes der varer
til en værdi af 3 142 700 kr. Byen har eget vandverk.
im Stiche lassen ; (en pige) sitzen
lassen; (ord, løfte) brechen - (e)
deceive, disappoint; (bedrage)
defraud; (løfte, ord) break — (f)
tromper, frustrer, trahir; décevoir;
(svigte, bryde) manquer à, faire
défaut à.
svigerdatter – (t)
Schwiegertochter f — (e) daughter-in-law —
® belle-fille f.
svigerfader — ®
Schwiegervater m — @ father-in-law — (f)
beau-père m.
svigerforældre — ®
Schwiegereltern pl — (ej father
and-mother-in law — (f) beau-père et
belle-mère.
svigerinde — (t) Schwägerin f
— (e) sister-in law — (?)
belle-sœur f.
svigermoder — (t) Schwieger
mutter f — (g) mother-in law —
® belle mère f.
svigersøn — (î) Schwiegersohn
m — ie) son-in-law — ® beau fils,
gendre m.
svigte — ® verlassen, im
Stiche lassen; ausbleiben;
nachgeben — (e) fail, forsake, abandon,
desert, disappoint; (sjøudtr.) ba-
lance (a sail); (sin pligt) flinch,
shrink from — (f) manquer (à»,
faire défaut (à); tromper; trahir,
quitter, abandonner; (seil)
trélin-guer; (give efter) plier, fléchir,
branler; (mod) défaillir.
svik — (t) Zwick, kleiner Zapfen
m — (D spigot, vent-peg - (?)
tampon m, broche f.
sville — (g Tragbalken, Träger
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
