Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Porsnesfoss ... - Ordbøgerne: S - svime ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1817
Porsnesfoss-Port-au-Prince
1818
I 1905 rasede der en voldsom ildebrand, der lagde 60
huse i byens centrum i aske. De brændte bygningers
assurancesum opgives til 519 000 kr. Bygningernes
samlede assurancesum var i 1910 7 408 230 kr. Eget
elek-tricitetsverk. Tre banker (P.s sparebank, P.s ørebank
samt en filial af Skiensfjordens kreditbank). Antagen
formue 1910 7 130500 kr., indtægt 1 891 365 kr.
Foruden folkeskole, høiere almenskole og teknisk
aftenskole er der i P. en teknisk mellemskole, Skiensfjordens
mekaniske fagskole, der væsentlig uddanner mekanikere
og elektroteknikere i stillinger som formænd, verksmestre,
montører m. v. Skolen, der oprindelig var privat med
statstilskud, overtoges i 1901 helt af staten. I 1908 var
der ved skolen 157 elever. To kirker. Der udkommer
to aviser («Grenmar» og <P.s tidende», hver fire gange
ugentlig). En stortingsrepræsentant. P. staar ved
Grev-skabsbanen i forbindelse med Skien i nord, Brevik i
syd og Kristiania i øst. Ved en særdeles livlig
dampskibsfart staar den i forbindelse med Kristiania og byerne
langs sydkysten. [Litt,: G. Lund, «P. 1807—1907» (1907).]
Porsnesfoss, vandfald (4.5 m.) i Tista
(Fredrikshalds-vasdraget), straks øst for Fredrikshald. Opgives for tiden
(1912) at repræsentere 440 eff. hk.
Porta, Giacomo della (1540-1604), ital. arkitekt,
elev af Michelangelo og Vigaola. Har opført talrige
kirker og paladser i Rom samt den berømte trappe
foran Kapitolet. Fuldførte i forening med Fontana
kuppelen paa St. Peterskirken i Rom.
Porta, G ugl i el m o della (før 1516—77), ital.
billedhugger, først virksom i Genua, hvor han bl. a. har
udført relieffer af profeterne og syv statuer i domkirken,
kom senere til Rom, hvor han paavirkedes sterkt af
Michelangelo. Hans hovedverk, Paul IITs gravmæle i
Peterskirken, viser saaledes tilknytning til dennes
mediceer-gravmæle, i den storstilede opfatning og enkle komposition.
Portaare (vena porta) er et kar, som optager det
venøse blod fra mavesækken, tarmkanalen, bugspytkjertlen
og milten og fører det til leveren, hvor den forgrener
sig. Se Fordøielse.
Portabel (lat.), til at flytte, bære.
Port Adelaide [på’dt ædeled], sjøby i Syd-Australien,
10 km. n.v. for Adelaide; 20089 indb. (1901). P. A. er
den vigtigste sjøhandelsby i staten, og den største del
af den udenrigske handel gaar over den.
Portal, en arkitektonisk udformet døraabning af
større dimensioner. Udtrykket benyttes for alle stilarter;
men denne bygningsdel har særlig betydning for de
gotiske katedraler, hvor især vestfaçaden blev udstyret
med mægtige og rigt udsmykkede p.
Portalegre, by i Portugal, prov. Alemtejo, beliggende
paa vestskraaningen af Serra de P. ; ca. 12 000 indb. Byen
har adskillig manufakturindustri og er bispesæde. I P. er
et par smaa forter, en smuk domkirke og et seminarium.
Port Alfagues, bugt og havn i prov. Taragona i
Nord-Spanien ved mundingen af Ebro og St. Garlos-kanalen.
Portalis [pårtali’s], Jean Etienne Marie de
(1745 — 1807), fr. retslærd og statsmand. Han blev forvist
under terroristernes herredømme, men kom 1800 tilbage
til Frankrige og blev meget benyttet af Napoleon,
navnlig under forberedelsen af Gode Napoléon, ligesom han
havde en stor indflydelse ved afslutningen af konkordatet.
svime—svinde
Portame’nto betegner i sangkunsten og ved
strygeinstrumenter, at den ene tone bæres umiddelbart over
i den anden, ikke trinvis som ved legato, men ved
langsom stigning eller fald. Benyttet med stor forsigtighed
kan det være af megen virkning.
Port Angeles [på’dt-ændzdlds], liden havneby i staten
Washington i de Forenede stater, beliggende ved Juan
de Fuca-strædet mellem fastlandet og Vancouverøen.
Port Antonio, havneby paa det nordøstlige hjørne
af øen Jamaica i Vestindien. Norsk vicekonsulat.
Port Appin [på’9t æpin], en liden by med havn ved
Loch Linnhe i Skotland.
Port Arthur [på’dt-ådpd]^ japansk havn og fæstning i
Mandsjuriet, paa sydspidsen af Liautunghalvøen, som
stikker ud i Gulehavet, endepunkt for jernbanen fra
Gharbin og Mukden. Den indre havn er 4 km.^ stor og
staar ved en 300 m. bred kanal i forbindelse med den
ytre. Begge er isfri aaret rundt. Navnet er efter den
engelske kaptein Arthur, som i 1857 først trængte ind
i bugten. — Fæstningen var oprindelig anlagt af
kineserne og blev 1894 stormet af japanerne, som dog
af de europæiske stormagter blev tvunget til at opgive
den. Derefter forpagtet og sterkt befæstet af russerne,
som tillige lagde en sidelinje til P. A. fra den sibiriske
jernbane. De af oberst Velitsjko planlagte verker var
ved krigens udbrud 1904 delvis færdige paa sjøfronten,
medens landforterne var langtfra i orden; men meget
rettedes i de 6 maaneder, før japanerne indesluttede
fæstningen. Kommandoen over de russiske stridskræfter
førte general Støssel; sjælen i forsvaret var dog general
Kontradenko. 8 feb. 1904 aabnedes krigen af japanerne
ved torpedoangreb paa den russiske panserflaade paa P. A.s
ytre red, som derefter indesluttedes; udfald forsøgtes
13 april, da admiral Makarof gik til bunds, og 10 aug.,
da enkelte skibe naaede neutrale havne. Tillands var
forsvaret fremskudt til Kintsjau ved nordenden af
Kvan-tunghalvøen. Med støtte af flaaden tog japanerne (Oku)
26 mai denne stilling, begyndte saa i Dalni
landsætningen af beleiringsskyts. General Nogi ledede beleiringen,
der tog egentlig fart 30 juli. Efter bombardement 19
aug. begyndte angrebet paa forterne, der delvis afsloges.
Japanerne skred nu til regulær beleiring med
sappe-arbeider hovedsagelig frem mod nordfronten og
paafølgende minekrig samtidig med beskydning af grovt
artilleri, bl. a. 28 cm. morterer. Efter tildels afslaaede
stormangreb med voldsomme tab 18—22 sep. og 30 okt.
erobrede japanerne 26—28 nov. «203-m s høiden», hvorfra
havnen og byen oversees, hvorefter virksomt
bombardement kunde iverksættes. Efterhaanden stormedes forterne
Kikvansjan 19 dec., Erlungsjan 28 dec. og Sungusjan
31 dec. 2 jan. 1905 kapitulerede Støssel. Forsvaret var
ført med stort bravur, men overgivelsen skede, før alle
kræfter var udtømt. Japanerne havde tilslut ca. 80 000
mand foran P. A., den russiske styrke angives forskjellig,
var antagelig ca. 45 000 mand. [Litt.: B. W. Nørregaard,
«P. A.s beleiring» (1905).]
Port-au-Prince [pårtåpræ’s] (P. Henri, P.
Républicain), hovedstaden i negerrepubliken Haiti paa vestkysten
af øen Haiti i bunden af den store Gonavebugt, 100 000
indb., næsten udelukkende negre og mulatter. Bygget
af lette og daarlige træhuse, som brænder ned i stor
m — @ sleeper — (f) traverse f;
sommier m.
svime: i s. — ® in Ohnmacht,
ohnmächtig — @ in a swoon,
senseless; (slaa i s.) strike
senseless, stun - (f) pris de faiblesse,
en défaillance; f«laa i s.) étourdir
(par un coup).
svimerke ~ ® Brandmal,
- zeichen n - (g) brand - (î) marque f.
svimle ~ ® schwindeln,
taumeln — (è) be dizzy, giddy; (det
s.r for mig) ogs. my head turns,
swims - (f) (det s.r for mig) il
me prend un vertige; la tête me
tourne.
svimlende ~ (t) schwindelnd,
schwindlig — ((^ dizzy, giddy —
® vertigineux.
svimling, svimlegræs - (î)
Tollkorn n, Taumellolch m
-(ê) bearded darnel — (î) ivraie f
(enivrante).
svimmel — ® schwindlig —
(g giddy, dizzv; (blive s.) ogs. be
taken with giddiness ~ (?) (være
s.) avoir le vertige; (gjøre s.)
donner des vertiges à.
svimmelhed — ® Schwindel
m — (ê) giddiness, dizziness, ver-
tigo, swimming (in the head) —
® vertige m.
svin — (t) Schwein n - (^ hog,
swine, pig — (î) porc, cochon m ;
flg. ogs. saligaud m, salope f.
svind (paa varer) — ® Schwund,
Schwind, Verlust m - (g waste,
loss — (?) diminution f,
décroisse-ment, dessèchement m.
svinde - (t) schwinden, (ent-.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
