Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Portlod ... - Ordbøgerne: S - svingbro ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1821
Portlod—Port Philip
1822
Portlod (ofte skrevet pot lod; sjøudtr.), stof som
bruges til at smøre blokskiver med (det samme stof
som isensværte, et slags uren grafit).
Port Louis [pårlwi’J, hovedstaden paa den brlt. ø
Mauritius i det Indiske hav øst for Madagaskar, 52 790
indb. (1901). Omtrent hele øens udenrigske handel er
samlet i P. L., men paa grund af det usunde klima har
den hvide befolkning i den senere tid trukket over til
andre steder, og en stor del af byen er gaaet over til
kinesere og indere.
Po’rto (ital.), betaling, som erlægges for, at en
forsendelse skal besørges af posten.
Po’rto, se Oporto.
Po’rto Alëgre, Sydamerika, hovedstad i den
brasilianske stat Rio Grande do Sul, med ca. 100000 indb.
(Vio tyskere). Ligger ved nordenden af kystsjøen Lagoa
dos Patos under ca. 30 ° s. br., har skibsverft, livlig
handel og industri og udfører produkter af akerbrug og
fædrift. Er residensstad, bispesæde, har juridisk
høi-skole, seminar og andre høiere undervisningsanstalter.
Norsk vicekonsulat.
Po’rto d’Anzio, liden havneby i Mellem-Italien, 50 km.
s.s.ø. f. Rom. Bckjendte sjøbad, ruiner af oldtidens Antium.
Po’rto Farina, fransk Nord-Afrika, befæstet by i det
n.ø. Tunis, har saltudvinding (fra saltsjøen El Bahira).
Anlagt 1640 paa den fønikiske by Ruscinonas grund.
Portoferräjo, by paa nordkysten af den italienske ø
Elba, hører til prov. Livorno; 6705 indb. (1901). P. har
sjør>ad, god havn, vinavl, fangst af tunfisk og driver handel.
Portofrihed, fritagelse for at betale porto, gjaldt i
Norge fra først af kun alm. breve, afsendt af kongehuset
og af statens embedsmænd i statsanliggender. Ved den
for Norge og Danmark fælles forordning af 17 juni 1771
blev p. betydelig indskrænket, men ved lov af 13 juni
1831 igjen ganske væsentlig udvidet. I 1888 fremsatte
regjeringen lovforslag om p s ophævelse, men den af
stortinget vedtagne lov af 12 mai 1888 ikke alene bibeholdt
den gjældende p., men udvidede den til al kommunal
korrespondance og til saa godt som alle slags
postforsendelser. Ifølge denne lov og senere tillægslove gjælder
p. for tiden (^1912) alle postforsendelser fra kongen og
det kongelige hus, postforsendelser, som angaar statens
og kommunens tjeneste, offentlige stiftelser og
indretninger samt for breve, som angaar abonnement paa
tidender og tidsskrifter. Portofrie pakker maa ikke veie
over 3 kg. og kun indeholde protokoller eller skrevne og
trykte sager. Portofrie breve maa ikke veie over 1^2
kg. P. gjælder ikke lokalforsendelser, som ombæres, og
af udenlandske forsendelser kun almindelige og
rekommanderede breve i offentlig korrespondance mellem Norge
og Sverige. Internationalt er al korrespondance, som
vedkommer posttjenesten, portofri samt postsager til og fra
krigsfanger. I intet land har p. den udstrækning som i
Norge. Den beregnes at medføre et tab for postvæsenet
af ca. 1 mill. kr. aarlig.
Port of Spain [pådt dv-spën], hovedstaden paa den
brit. 0 Trinidad i Vest-Indien; 60 000 indb. Mange kirker
og skoler, udgangspunkt for øens jernbaner, udførsel af
kakao, sukker og asfalt.
Porto Maurizio. 1. Provins i det n.v. Italien,
begrænset af provinserne Guneo og Genua, det Liguriske
svingbro—svinse
hav og Frankrige; 1179 km.^ stor med 143 000 indb. (1901)
eller 121 pr. km.^ P. M. optages af udløbere fra
Sjø-alperne, som i Monte Saccarello her naar op til 2200
m. o. h. Afheldet mod Middelhavet er forholdsvis brat
og dalene derfor korte og trange. De største elve er
Raja og Taggia. Provinsen, som udgjør en betydelig del
af den italienske Riviera, har et mildt, behasjeligt klima,
Der dyrkes især vin, olje og kastanjer. P. M. er
oprettet i 1860 af den del af Nizza, som forblev italiensk.
Den deles i to kredse, San Remo og Porto. — 2.
Hovedstaden i den nævnte provins, ligger ved det Liguriske
hav, 90 km. fra Genua; omtrent 6000 indb. P. M. har
en vakker beliggenhed mellem olivenlunde, en bekjendt
smuk kirke samt gymnasium. Den har adskillig
industri (bomuldsvarer, lys, sæbe etc.), driver stenbrud
(litografsten), fiskeri og er et yndet bade og kursted.
Po’rto Novo, fransk Vest-Afrika, hovedstad i kolonien
Dahomey med ca. 20 000 indb. Ligger paa Slavekysten
ved Nokué lagunen og er en meget vigtig handelsby. Dens
havn er Kotonu.
Po’rto Praia, se Kap Verde-øerne.
Po’rto-Riche
ri’sj , G eor ges (1849 -), fr. forf. af
ital. afstamning; lavede digte og skrev for teatret. Han
slog igjennem med den fine énakter «La chance de
Françoise» og befæstede 1891 sit ry med stykket [-«Amou-reuse>. Af hans øvrige sager har navnlig «Le passé»
gjort lykke.
Portorico, amerikansk ø i Vest-Indien øst for Haiti,
den mindste af de store Antiller, 180 km. lang og optil
60 km. bred, 9314 km.^ (inkl. nogle smaaøerj, 1 118 012
indb. (1910). I det indre er der lave fjelde, som hæver
sig op til en høide af 1100 m. Klimaet er hedt og
fugtigt og i lavlandet usundt for europæere. Af mineraler
findes guld, sølv, jern, kobber, vismut, tin, kviksølv etc.,
men der er ikke drift paa nogen af dem; derimod
udvindes betydelige mængder salt. Øens produkter er de
vanlige tropiske, rørsukker (hvoraf i 1910 udførtes for
90 mill, kr.), kaffe, tobak (stor fabrikation af cigarer og
cigaretter), appelsiner, ananas, kokosnødder etc. I de
senere aar er meget gjort for at udvikle øens
hjælpekilder, saaledes er der paa den tørre sydkyst bygget
vandingskanaler for 11 mill. kr. Handelen med udlandet
beløb sig i 1910 til 260 mill. kr. (for størstedelen med
de Forenede stater). Der er 350 km. jernbane, 950 km.
telegraflinjer o. s. v. Af indb. er omtrent 590 000 hvide,
304 UOO mulatter og 59 OUO negre. Befolkningen er
meget uvidende, i 1899 kunde saaledes 83 pet. hverken
læse eller skrive, men siden amerikanerne fik øen, er meget
blevet bedre; nu er der over 1000 folkeskoler med
112 000 elever, og der er flere middelskoler og et
universitet. — P. blev opdaget af Columbus 1493 paa hans
anden reise. Øen var i spansk eie til 1899, da den blev
afstaaet til de Forenede stater. Den stores af en guvernør,
og der er en lovgivende forsamling. I 1910 blev
vedtaget en lov i det amerikanske repræsentanthus, hvorefter
indbyggerne i P. bliver amerikanske borgere, men den
er endnu ikke vedtaget af senatet.
Port Philip [pådt fi’lip], stor bugt paa sydkysten af
Australien i Victoria, 36 km. bred og 50 km. lang med
et 3 km. bredt, sterkt befæstet indløb. I den nordlige
ende munder Yarra Yarra, og ved den ligger Melbourne.
swing; (i skrivning) flourish; (fig.)
fligtit; (dreining) turn; turning
point, elbow — ® (dreining) tour;
(i slirift) croctiet; (paa navnetræk)
paraphe; (fig., flugt) élan, essor m;
(anstrøg) tour(nure) m (f).
svingbro - ® Drehbrücke f
- (e) swivel-bridge, swing-bridge
— ® pont (m) tournant,
svinge - ® schwingen, schwen-
ken; (ind i) hineinlenken; (om
hjørne) drehen — (ej swing; (frem
og tilbage) oscillate; (hat) wave;
(sverd) brandish, flourish ; (sig)
vault (into the saddle); (s. sig op)
raise one’s self — (g agiter,
mouvoir, brandaile)r, branler; (frem
og tilbage) (se) balancer, osciller,
vibrer; (s. rundt) tourn(oy)er; (sig)
sauter (en selle) ; (slaa sig op) par-
venir, réussir; faire son chemin,
faire fortune.
svingel (bot.) - ® Schwingel
m - © fescue grass - (f) fétuque f.
svingkraft — ® Schwungkraft
f - (e) tangential force - (f) force
(f) motrice.
svingning — (g Schwingung,
Schwankung, Schwenkung f,
Schwung m - (g) swing(ing), vibra-
tion, oscillation - (?) oscillation f;
branle m; vibration f;
balancement m.
svingom — (t) Tänzchen n —
© kickup, step out, hop - (?)
danse, valse f.
svinsk - ©schweinisch, säuisch
— © swinish, hoggish, piggish —
(?) cochon, sale.
svinse se vimse (om).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
