Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Portlod ... - Ordbøgerne: S - svingbro ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1823
Port Pirie—Portsmouth
svinte sig—svovle
Port Pirie [pådt-pi’ri], by 1 Syd-Australien paa
øst-bredden af Spencerbugten, 8000 indb , stor udførsel af hvede.
Port Royal [pår-rwajal], sterkt befæstet havneby
paa sydkysten af øen Jamaica ved indløbet til Kingstons
havn, hovedstation for den britiske flaade i Vestindien.
Portræt, billedlig gjengivelse af en person, som
fladebillede (maleri, tegning) eller skulptur.
Portrætkunst. Skulptur. Man taler i
portrætskulpturen om statuer, naar det gjælder hel figur, om
buster, naar det gjælder hovedet og eventuelt en del af
overkroppen; en egen form er den græske «herme» (eg.
Hermesbillede), en buste, der nedad fortsættes som en
firesidet pille. Ogsaa portrætrelieffer forekommer. Man finder
portrætfigurer allerede i det gamle Ægypten. I Grækenland
eksisterer en tid lang ikke egentlige portræter, men
derimod nok idealfigurer, der repræsenterede en bestemt
person. Udviklingen til virkelig p. foregaar i det 4 aarh.
f. Kr. ; fra denne tid kan nævnes portrætstatuer som
Sophokles og Demosthenes. Den hellenistiske kunst og
især den romerske dyrker ivrig portrætet; de romerske
portrætstatuer og -buster naar høit i individuel
karaktetistik (udmerkede eksempler i Glyptoteket, Kbh.). I
middelalderen ligger p. nede; først henimod
renais-sancen møder man, tidligst i gravskulpturen, igjen den
realisme, der er betingelsen for virkelig p. Den italienske
skulptur kan i det 15 aarh. opvise rytterstatuer som
Donatellos Gattamelata og Verrochios Colleoni, som Mino
da Fiesoles, Benedetto da Majanos og Desiderio da
Settignanos portrætbuster. Høirenaissancens og
barokkens saavelsom rokokoens p. viser gjennemgaaende
mindre realisme og har gjerne en sterkt idealiserende
karakter, ofte med anvendelse af antikt kostume o. 1.
Enkelte som franskmanden Houdon (slutningen af 18
aarh.) i sin Voltairestatue viser dog en mere karakterfuld
realisme. Det 19 aarh. viser brydninger mellem
forskjellige opfatninger: Den idealiserende, oftest med
antikt tilsnit (som hos Thorvaldsen), i moderne p. gjerne
med tilbøieligbed til stilisering; nævnes kan Lederers
Bismarckstatue (Hamburg), opfattet som middelaldersk
kriger. I nær forbindelse med denne staar den
fan-t as t i s k-d i g t e r i s k e (f. eks. Rodins Balsac, Vigelands
Abel og Peter Dass). Paa den anden side har vi da den
realistiske, der søger at gjengive modellen saa tro,
men ogsaa karakteristisk som mulig. Norges
betydeligste portrætskulptør ei den ovenfor nævnte Gustav
Vigeland. — Maleri. I portrætmaleriet taler man om
helfigur, knæstykke og brystbillede, naar man vil betegne,
hvormeget af figuren er medtaget, om portræt en face
(seet forfra) og en profil (fra siden) efter figurens stilling.
De ældste bevarede malede portræter skriver sig fra den
senere antike kunst (de udmerkede portræter fra Fajum
af hellenistisk-ægyptiske kunstnere); den tidligere, ikke
bevarede p. har sandsynligvis paa maleriets omraade
gjen-nemgaaet en lignende udvikling som paa skulpturens.
I middelalderen findes praktisk talt her som i skulpturen
ingen egentlig p. før i det 15 aarh., i miniaturmaleriet
kanske noget før. Omtrent samtidig sker opsving i
Nederlandene (van Eyck’erne), i Frankrige (J. Clouet) og
i Italien. Fra renaissancetiden og de følgende perioder
kan nævnes en række fremragende portrætmalere, idet
p. paa maleriets omraade faar en langt større betydning |
1824
end paa skulpturens; i det 16 aarh. fra Italien Leonardo,
Raffael, Bronzino, Andrea del Sarto, Tizian og Tintoretto,
fra Tyskland Dürer og Hans Holbein d. y. I det 17 aarh.
kommer andre lande i forgrunden; Holland, ofte med
legemsstore gruppebilleder, af Fr. Hals, Rembrandt, van
der Helst o. a.; de flamske lande med Rubens og van Dyck;
Frankrige med Ph. de Champaigne; Spanien med Velasquez.
I det 18aarh. staar portrætmaleriet kanske høiest i England
(Gainsborough, Reynolds). Fra overgangen til det 19
aarh. kan nævnes franskmanden David og noget senere
Ingres, spanieren Goya og skotten Raeburn. I det 19
aarh. har paa p.s omraade lignende strømninger gjort
sig gjældende som i den øvrige malerkunst; der er her
væsentlig tale om en sterkere eller svagere tilknytning
til ældre kunst paa den ene side (som tyskeren Lenbach),
en mere moderne impressionistisk opfatning paa den
anden (f. eks. svensken Zorn); nævnes kan, at i den
seneste tid en strengere, stiliserende opfatning, der lægger
hovedvegten paa billedets dekorative holdning, ogsaa
har gjort sig. gjældende paa p.s omraade. — Af norske
portrætmalere maa i første række nævnes Werenskiold
og Munch, videre Chr. Krohg, Eilif Peterssen og Heyerdahl.
Port Said, brit. Nordøst-Afrika, sjøby i Ægypten ved
Suez kanalens munding i Middelhavet, paa den smale
Port Said: Iiulseilingen til Suez kanalen.
landstrimmel mellem dette og Mensaleh-lagunen. Skylder
kanalen sin opkomst og vekst; 1883 kun 17 000, nu ca.
50 000 indb. Har en kunstig havn med kostbare
molo-anlæg, hvor en kolossal statue af F. de Lesseps og et
elektrisk fyr 53 m. høit. En farlig rival af Alexandria.
Norsk vicekonsulat.
Portsmouth [på’dtsmdp], by og marinestation ved den
engelske kanalkyst. P. ligger paa halvøen Portsea nær
Spithead og overfor det nordøstlige hjørne af øen Wight.
P. bestaar af fire byer, som nu er vokset sammen til én,
nemlig foruden den egentlige P. den nordligere Portsea
og forstæderne Southsea og Landport. P.s havn er
til-gjængelig selv for de største skibe. Ved indseilingen er
der en bredde af 350 m., men længere inde udvider
havnen sig til en bredde af 5 km. og strækker sig ca.
6 km. ind i landet. Spithead red mellem P. og Wight
frembyder ankerplads for hele krigsQaaden. P, regnes
som Storbritanniens vigtigste krigshavn og er meget sterkt
svinte sig se skynde sig.
svintoks se grævling,
sviptur — ® kleine Reise f,
Abstecher m — (e) trip, flying visit
— ® (petite) excursion, escapade,
envolée f; pointe f.
svir - ® Zechen, Zechgelage n.
Sauferei f; (flg.) eine grosse Freude,
ein Gaudium — (e) liot and revel,
dissipation, carousing; (flg.) areal
treat — ® orgie, ribote, godaille,
ripaille f.
svire — ® zechen, saufen,
kneipen, schwieren — © revel,
riot, carouse — ® banqueter, faire
ribote.
svirebroder — d) Zech-,
Saufbruder, S>h\viemler m — fe)
reveller, rioter, carouser — ®
noceur, bambocheur m.
sviregilde, -lag — ® Zech-,
Saufgelage n - (e) drinking-bout,
carouse — ® orgle, soulerie,
bacchanale f.
svirre — ® schwirren, wirbeln
— (e) whirl (round) — ®
tourbillonner; (om insekter) bourdonner;
(rygte) circuler.
svoger — ® Schwager m — (e)
brother-in-law — ® beau frère m.
svogerskab — ®
Schwager-schalt f - © affinity - ®
alliance f.
svor — ® Schwarte ~ @
ham-skin, skin of bacon; (stegt)
crackling - ® couenne f.
svovl - ® Schwefel m — (e)
sulphur, brimstone — ® soufre m.
svovle — ® schwefeln — @
sulphur - ® soufrer.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
