Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Prebensen ... - Ordbøgerne: S - sykurv ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
sylph —symaskine
1859
Presgas—Pressler
1860
Presgas. Naar gas bringes til forbrænding under et
tryk af 1400 à 1500 mm. vandsøile istedetfor det lave
tryk, som anvendes ved auerbrændere, opnaar man en
h’øi flamme-temperatur med intenst lys og god effekt.
P. har i de senere aar fundet anvendelse ved belysning
af gader, aabne pladser og store lokaler. Der er mange
forskjellige systemer af kompressorer og brændere for p.
Presgjær (se Gj ærfabrikation), usyret gjær til
brødbagning, der har afløst den tidligere anvendte
øl-gang (s. d.) fra overgjæret, oftest hjemmebrygget øl, og
som er en handelsvare, der ved filtration og ved
udpresning af vandet er gjort mere holdbar og skikket for
transport. Raamaterialet er findelte, kogte stivelseholdige
emner, der ved tilsætning af grønmålt og ved mæskning
er overført til gjæringsdygtigt sukker (diastasevirkning).
Presluftverktøi anvendes nu i stor udstrækning
saa-vel til metalarbeide (i form af meisler, hammere,
klinke-verktøi og bor) som til stenbearbeidelse og bergboring.
Presluftmeisler er saaledes indrettet, at en
hammerklods inde i verktøiet af presluften bevæges frem og tilbage
og derved udsætter meiselen for jevn slagvirkning (flere
hundrede slag pr. minut). I presluft bor virker luften
i en gasturbine, som sætter boret i bevægelse, medens
ved stødbor (til bergboring for tunneler) boret er fæstet
til et stempel, som af presluften føres frem og tilbage,
men vrides noget for hvert slag, saaledes at boret faar
stadig ny stilling i borhullet. For en haandhammer
trænges ca. 0.5 m.^ luft (indsuget i kompressoren) pr. min.,
og luften anvendes med et tryk af ca. 6 kg. pr. cm.^ P.
anvendes ogsaa i støberier til stampning af formkasser.
Presning har til hensigt enten at uddrive de flydende
bestanddele af en fugtig masse (saft af frugt, olje af frø
o. s. V.) eller at formindske et voluminøst stofs rumfang
(bomuld, hø, tobak) eller at give et fast legeme en
blivende formforandring. En mængde blikgjenstande
forfærdiges ved p. mellem overstempel og tilsvarende
understempel (stanse); ofte udføres saadanne p. i flere
trin med mellemliggende udglødninger. Gjenstande af
tyk plade maa presses i varm tilstand. Smedejernsgods
tildannes ofte ved p. i glødende tilstand mellem sænker
istedetfor ved hamring.
Pressburg (ung. Pozsony). 1. Komitat i Ungarn,
grænsende til Østerrige; 4215 km.^ med vel 300 000 indb.,
som væsentlig ernærer sig ved akerbrug, dyrkning af vin
og industri. — 2. Ungarsk fristad, beliggende paa vestre
bred af Donau ved foden af de smaa Karpaters udløbere.
P. var tidligere kroningsstad for de ungarske konger.
Byen har en malerisk beliggenhed og er en vakker stad
med mange offentlige pladser, stilfulde bygninger, 25
kirker, hvoriblandt den prægtige gamle kroningskirke.
Det kongelige slot er forfaldent efter en ildebrand i 1811.
P. er sæde for komitatøvrigheden, et retsakademi og to
gymnasier; ca. 70 000 indb., hvoraf den største del er
tyskere. Betydelig industri og handel. I omegnen
dyrkes meget vin. 1541—1784 var P. hovedstad i Ungarn.
11805 afsluttedes her fred mellem Napoleon og keiser Frans
Presse, maskine, hvorved man bekvemt kan udøve
det til presning (s. d.) fornødne tryk. P.-virkningen kan
opnaaes ved kile eller uligearmet vegtstang eller ved en
ekscentrik, hvilken sidste har det fortrin fremfor kile-p.,
at trykket stiger sterkt mod slutningen af slaget. Dette
er derimod ikke tilfælde med skrue-p., der forøvrigt
ogsaa kan opfattes som en kile-p. (skruegjængerne
danner en om spindelen opviklet kile). Vædsketryk kan
ogsaa anvendes, se Hydraulisk presse.
Presse. Et lands p. er først og fremst samlingen af
de daglig eller regelmæssig og hyppig udkommende
periodiske aviser (s. d.) og tidsskrifter, som danner organerne
for den offentlige politiske mening i landet, og som
samtidig søger at skabe og retlede denne offentlige
meningved sin oplysnings- og agitationsvirksomhed; dernæst
organer for en særlig retning eller et særligt fag, en
særlig social interessegruppe. I sidste betydning taler
man om fag-p., religiøs, litterær, teknisk, arbeider-p. etc.
Seet under ét giver p. en gjenspeiling af samtidens eller
øieblikkets aandelige og materielle liv i landet; under
nutidens udviklede forhold faar alle bestræbelser, alle
retninger, alle interesser i samfundet udtryk gjennem p.
Denne bliver stadig mere alsidig i indhold og skyr ofte
selv ikke forholdsvis uhyre omkostninger for at skaffe
sig nyt og værdifuldt stof, særlig hvor den enkelte avis
kan være alene om dette eller først med at frembyde
det for sine læsere. Gjennem p. øves den offentlige
kritik over forhold og personligheder i samtiden; dens
dom er ofte afgjørende for den rolle, en person kommer
til at spille inden samfundet som helhed (f. eks. en
politiker) eller inden et bestemt interesseomraade (en
kunstner, forfatter etc.). Paa grund af den overordentlige
betydning, p. kan opnaa ved sine domme eller sin agitation,
er den i de fleste lande underkastet særlige
lovbestemmelser, i enkelte, som Rusland, en forebyggende kontrol
(censur). I Norge er p. med hjemmel i grundlovens §
100 i principet indrømmet fuld trykkefrihed (s. d.); men
selvfølgelig hindrer dette ikke, at misbrug af p. i hensigt
at fornærme andre eller krænke dem i deres lovlige ret
er gjenstand for paatale og straf (straffeloven af 22 mai
1902 §§ 92, 94—96, 246—254 m. fl., men navnlig §§
322—323 og 428—435 samt den milit. straffelovs § 32).
P. varetager sine interesser gjennem sammenslutninger
(journalist-, p.-foreninger) og faglige kongresser. Siden
1894 holdes internationale p.-kongresser, organiseret af
en international p.-forening, som er det høiste organ for
alle kulturlandes p. [Litt.: R. Brunhuber, «Das moderne
Zeitungswesen» (1907); H. Diez, «Das Zeitungswesen»
(1010).]
Pressefrihed, se Trykkefrihed.
Pressensé [prœsâséj, Edmond de (1824—91), fr.
protestantisk prest ved frikirken Chapelle Taitbout i Paris,
fra 1871 politiker af det republikanske venstre og som
saadan en modig og veltalende forkjæmper for
kristendommens religiøs-sedelige ideal.
Presserende, paatrængende, noget som haster.
Pressler, Max Robert (1815—86), professor i
forst-matematik ved akademiet i Tharant, Sachsen. Har ved
sine skrifter havt grundlæggende og udviklende betydning
for flere skogtaksatoriske spørsmaal, særlig tilvekstlæren
og den forstlige «statik». P.s litterære hovedarbeider
er: «Der rationelle Wald wird und sein Nachhaltswaldbau
höchsten Reinertrags» (1858—85, 9 hefter), «Der
Meszknecht und sein Praktikum» (3 opl. 1862), «Die
Forstwirtschaft der 7 Thesen» (1865), «Forstliches Hilfsbuch»
(2 dele, 1874 og 1886) m. fl. arbeider.
sylph sylphe © m, sylfe,
alv, luftaand.
sylphid sylphide (?) f,
sylfide, kvindelig alv.
Sylphe (t) m, sylfe;
sommerfugl.
sylte - (t) einmachen, einlegen
— (e) preserve; (i sukker) conserve,
candy; (i saU, eddike) pickle
confire, conserver.
sylte - ® Sülze, Sulze f;
Press-kopf, gesulzter Schweinskopf m —
@ brawn, souse, pickled pork,
potted ham — (D fromage (m) de
cochon.
sylteflesk — (t) Sülzspeck m
— (e) pickled pork, souse - ® porc
(m) à mariner.
syltetøi — ® Eingemachtes n
-— @ sweet-meats, conserves, pre-
serves, jam — (î) confitures,
conserves f pl.
syltning - ® Einmachen, Ein
legen n - @ preserving, pickling
— ® action (f) de confire.
Sylvain (f) m, sylvan ® skog
gud, faun, satyr; @ ogs. skogrig.
Sylvester (e): S.’s eve nyt
aarsaften = Sylvesterabend ®
m.
sylvestre ® skog-,
sylviculteur ® m, skogdyrker.
sylviculture ® f,
skogdyrk-ning, -videnskab.
syløn — (t) Nählohn,
Macherlohn m - ® pay for sewing - ®
façon, couture f.
symaskine - ® Nähmaschine
f - @ sewing machine - (f)
machine à coudre; couseuse f.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
