Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Prest ... - Ordbøgerne: S - symbol ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1861
Prest—Prestgard
1862
symbol—symmetrisk
Prest, af det græske presbyter, opr. nærmest
menig-hedsforstander og sjælesørger (hyrde, pastor), dernæst
tillige ordets forkynder (prædikant) og sakramenternes
forvalter (liturg). Paa hedensk og gammeltestamentlig
grund er p. ikke saa meget religionslærer som offer-p.
(hierevs), og denne opfatning gaar igjen i katolicismen
(smig. messeofferet, s. d.), medens reformationen vendte
tilbage til det nye testamentes opfatning af p.
Prestebakke, jernbanestation og gaard nær
Enning-dalen kirke ved sydenden af Ørsjøen, Id herred,
Smaa-lenenes amt. P. er kjendt fra vore grænsekampe mod
Sverige, i 1716 og 1808. Ved P. løber to fra Sverige
kommende veie sammen, en fra sydøst over Kornsjø og
en fra syd langs Bullarenvasdraget. Særlig skal her
nævnes affæren i 1808. Svenskerne havde sat sig fast
ved P. og forskanset sin stilling. Stillingen stormedes
af nordmændene 10 juni 1808, og svenskerne led et tab
paa ialt 445 mand døde, saarede og fangne (361).
Prestebord (ogsaa prestebol, mensa pastoralis),
gammelt udtryk for de presteembedet tilliggende
«emolu-menter>, baade fast gods og rettigheder in natura eller
i penge (faste tiendeafgifter og lignende). (Se under
Kirkegods.)
Prestedømme er en almenreligiøs institution, som
tjener til at formidle menneskenes gudsforhold, idet
presterne sidder inde med de hellige traditioner og har
(for)retten til at ofre. Efter det gamle testamente skulde
egentlig hele menigheden være prestelig og ikke behøve
mellemmænd, men dette ideelle standpunkt naaes først
i det nye testamente, som proklamerer det alm. p. (1 Pet.
2, 5 ff.). I katolicismen fordunkles denne erkjendelse,
idet de gammeltestamentlige idéer om offer og p.
gjen-optages; men reformationen og pietismen fornyer tanken
om det alm. p., der rigtignok ikke er ensbetydende med
det alm. prædikedømme, men betyder alle troendes
adgang til Gud ved Kristus.
Prestegaardene i Norge skriver sig for en stor del
fra den katolske tid og var underlagt biskopen (i
vigtigere anvendelser) og presten som bruger og nærmeste
verge. De fleste p. opstod ved fromme troendes
testamentariske gaver til kirken, og ofte fik de et betydeligt
omfang. Eiendomsretten gik efter den katolske tid over
til kongen, efter 1660 over paa staten, som bestyrede
dem gjennem kancelliet, hvis ret 1814 overførtes paa
kirkedepartementet. Ved de efter 1814 hyppig
forekommende delinger af sognekald blev der for de nye
embeder enten udlagt p. af forefindendes kirkegods eller
indkjøbt nye p. for midler fra oplysningsvæsenets fond
(s. d.). Mangler der i et sogn p., tilstaaes presten i
henhold til lov om geistlige embedsgaarde af 14 juli 1897
af oplysningsvæsenets fond en afsavnsgodtgjøreise. Til
byggearbeider paa p. faar presten foruden laan
undertiden ogsaa bidrag af dette fond. I bebyggelsesøiemed
anvendes desuden det ved lov af 19 juni 1882 oprettede
prestegaardsfond, som er frembragt ved salg af ældre
geistlige embedsgaarde eller overflødige dele af dem eller
bygninger paa dem, og som nu (1912) udgjør over 3.8
mill. kr. Denne lov vakte ved sin fremkomst og endnu
længe efter megen strid, der endog truede med at føre
til proces mellem en del landkommuner og staten. [Litt.:
Taranger, «Om eiendomsretten til de norske p.» (1896);
Hvid prestekrave
(chrysanthemum leucanthemum)
E. Hertzberg, «Om eiendoms
retten til det norske
kirkegods» (1898).]
Prestegjeld er
embeds-kredse (navnlig paa landet)
under en sogneprest. (Jfr.
Anneks.)
Prestekrave
(chrysanthemum), kurvblomstrede
urter med hele eller finnede
blade og oftest store
mange-blomstrede kurve med hvide
eller gule tungeformede
randkroner. Ingen fnok. I Norge
er to vildtvoksende arter: ^
Hvid p. (c. leucanthemum)
og gul p. el. gu Id kra ve
(c. segetum).
Prestel, Johann
Gottlieb (1739—1808), t. maler
og kobberstikker. Har bl. a.
malet et portræt af Goethe,
men er langt betydeligere
som kobberstikker. Han har i ca. 600 blade i fem arter
teknik udført meget dygtige gjengivelser efter gamle
haandtegninger; nævnes kan det «Schmidt’sche Kabinet»
(1779), det «Praun’sche» (1780, 48 bl.), «Kleines Kabinet»
(1782, 36 blade) o. a.
Prestepinen kaldtes i folkemunde Hallvard
Gunnars-søns i 1602 udgivne forkortede bearbeidelse af den tyske
prest Michael Saxes spørsmaalsbog med svar hentet
fra bibelen. Den opnaaede stor udbredelse blandt almuen
og gjenoptryktes endnu i sidste halvdel af 19 aarh.
Prestestand. Ifølge det nye testamente er vistnok
ordets og sakramenternes forvaltning (prestens embede),
men ikke nogen særegen p. indstiftet af Gud. Ordets
forkyndelse staar enhver frit for, naar han dertil har
kald og naadegaver; men i tidens løb henlægges denne
tjeneste mere og mere til menighedsforstanderne
(presbyterne og presterne), og i den katolske kirke udvikles
disses embede til en fra lægfolket skarpt adskilt p.
(klems), medens reformationen kun for den kirkelige
ordens skyld forbeholder p. ord- og
sakramentforvalt-ningen, ligesom udviklingen inden protestantismen mere
og mere har ført til ordets frigivelse (lægprækenen).
P restesyge, en kronisk svelgkatarrh, fremkaldt ved
overanstrengelse i forbindelse med urigtig brug af stemmen.
Prestfoss, flere steder forekommende navn paa
vandfald, hvoriblandt nævnes: 1. P. i Glommen (5 m.), straks
syd for Elverum. Opgives for tiden (1912) at
repræsentere 2000 eff. hk. 2. P. i Simoa (3 m.^ straks efter dens
udløb af Soneren, Sigdal herred. Opgives for tiden (1Ô12)
at repræsentere 150 eff. hk. 3. P. i Ottra (4 m.), nær Valle
kirke i Sætersdalen. Opgives for tiden (1912) at
repræsentere 320 eff. hk., der ved regulering vil kunne bringes
op i 1160 eff. hk.
Prestgard, Kristian (1866—), n.-amer. journalist
og litterat, f. i Hedalen, Gudbrandsdalen. Reiste 1893 til
Chicago, arbeidede senere som journalist i Minneapolis,
Minn,, og La Crosse, Wis., siden 1896 i «Decorah-posten»
(s. d.). Fra 1905 udgiver P. desuden sammen med sin
symbol — (tj Symbol, Sinnbild
n — (e) symbol ~ (|) symbole m.
symbol symbole ©m,
symbol, tegn, (sind)billede;
trosbekendelse ; ® ogs. (kem.) tegn, bogstav.
symbolic (e^, symbolique (f)
symbolsk, sindbilledlig. Subst, (f)
symbolik, symbolsk teologi.
symbolik — (t) Symbolik f -
@ symbology - (f) symbolique f;
(i fremstilling) symbolisme m.
symbolisation ® f,
symbo-lization @ symbolisering;
symbolsk, sindbilledlig fremstilling.
symboliser symbolize @
symbolisere; @ ogs. ligne, gjøre lig
i egenskaber.
symboliste ® (m),
symbolist-(isk).
symbolsk — ® symbolisch,
sinnbildlieh - © symbolic(al) —
® symbolique.
symétrie (f) f, symmetry (i)
symmetri, samsvarighed.
symétrique (f), symmetrical
(e) symmetrisk, samsvarende.
symétriser (Î), symmetrize®
gjøre symmetrisk, bringe symmetri
i(mellem); ® ogs. være symmetrisk.
symfoni ~ ® Symphonie,
Sin-phonie f — ® symphony — (Î)
symphonie f.
symfonisk — ® symphonisch,
sinphonisch — (e) symphonie,
sym-phonious — (f) symphonique.
symmetri — (Î) Symmetrie t
— (e) symmetry - (?) symétrie f.
symmetrisk — (t) symmetrisch
- @ symmetrical - ® symétrique;
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
