Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Prest ... - Ordbøgerne: S - symbol ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1863
symmetrist— symptomatic
kollega J. B. Wist (s. d.) tidsskriftet «Symra> (s. d.), som
har vundet fortjent anerkjendelse og udbredelse. Har
udgivet en antologi, «Norske kvad» (Decorah 1906), med
litteraturhist. oplysninger.
Presto, prestissimo, det hurtigste musiktempo.
Preston [préstdn], by i det n.v. England, beliggende
ved elven Ribble, 45 km. n.n.v. for Liverpool. Byen
har en skjon beliggenhed og mange vakre bygninger,
hvoriblandt flere kirker, museum, folkebibliotek og børs.
Storartet bomuldsindustri samt jernstøberier og anden
industriel virksomhed. P. driver en betvdelig handel;
ca. 110 000 indb.
Pretiosa (lat.), kostbarheder, smykker.
Pretoria, britisk Syd-Afrika, residensstad i den S^d
afrikanske union 1909, hovedstad i prov. Transvaal^ før
1902 i den Sydafrikanske republik. Ligger under 25°
46’ s. br. paa sydøst skraaningen af Magaliesbergen, 1356
m. o. h. I nærheden af jordens rigeste diamantmine.
Premiermine. Har jernbane til Rustenburg i vest,
Nyl-stroom i nord, Lourenço Marques i øst og Kapkolonien i
syd. Har 36 800 indb. (1904), hvoraf ca. 25000 hvide.
Pretorïus, Marthinu s Wessels (1818—1901), var
1857—71 den Sydafrikanske republiks første præsident
og tillige 1860—63 præsident for Oranjefristaten.
Preus, Adolph Carl (1814—78), n.-amer. biskop,
f. i Trondhjem; blev teologisk kandidat 1840 og reiste
1850 til Amerika, hvorfra han havde modtaget kaldelse
som prest for Koshkonong menighed, nær Madison, Wis.
Efter at have deltaget i flere forberedende kirkemøder
stiftede P. sammen med fem andre prester og
repræsentanter for 17 menigheder ved mødet i Luther Valley,
Wis., okt. 1853 den Norske synode og valgtes til dens
første formand (biskop). 1860—63 prest i Chicago, 1863
—72 prest for Coon Prairie o. a. menigheder i Wisconsin.
P., som allerede 1862 frabad sig gjenvalg til formand,
vendte 1872 tilbage til Norge og blev kort efter udnævnt
til sogneprest til Holt og Tvedestrand; han døde der
som provst (fra 1874) i Østre Nedenes.
Preus, Christian Key ser (1852—), n.-amer.
collegepræsident, f. i Lodi, Wis., af norske forældre, blev, efter
at have gjennemgaaet det Norske Luther college 1873
og Concordia teol. seminarium i St. Louis, Mo., 1876
hjælpeprest (fra 1894 prest) for Spring Prairie o. a.
menigheder i Wisconsin, 1898 lærer i norsk og religion ved
Luther college; 1902 valgtes han til høiskolens præsident.
Repræsenterede skolen ved universitetsfestlighederne i
Kra. 1911.
Preus, Herman Amberg (1825—94), n.-amer. biskop,
f. i Kristiansand; blev teologisk kandidat 1848, reiste
1851 til Amerika, hvorfra han havde faaet kaldelse som
prest for Spring Prairie o. a. menigheder i Wisconsin
og blev en af de fem prester, som sammen med A. C. P.
(s. d.) stiftede den Norske synode 1853; valgtes 1862 til
Synodens formand og forblev i dette embede og som
prest i Spring Prairie til sin død. 1866—67 besøgte
han Norge for at bevæge unge teologer til at komme til
Amerika og holdt da paa forskjellige steder foredrag om
forholdene derover, udkom i bogform som «Syv foredrag
over de kirkelige forholde blandt de norske i Amerika»
(Kra. 1867). P. har bl. a. udgivet «Wisconsinismen
betragtet i sandhedens lys» (Decorah, la. 1875), var i flere
Presto—Preussen
1864
aar redaktør af Synodens organ «Kirkelig maanedstidende»,
og i dette blad som i dets fortsættelse «Evangelisk luth,
kirketidende» (s. d.) findes flere bidrag fra hans haand.
Som en af Synodens « fædre » og ledere i mange aar har
P. havt en overordentlig stor indflydelse paa den
kirkelige udvikling blandt nordmændene i Amerika.
Preussen, kongerige, er den største stat i det Tyske
rige med et fladeindhold af 348 700 km.^ P. indtager
den betydeligste del af Nord- og Mellem-Tyskland og
udgjør i det hele taget et sammenhængende omraade,
som imidlertid indeslutter flere af de mindre tyske
stater. Adskilt fra den øvrige del ligger flere enklaver,
saaledes bl. a. Wandersleben i Thüringen og
Hohen-zollern i Syd-Tyskland. — P. tilhører for den største del
det nordtyske lavland, der vistnok oprindelig dannede
en fortsættelse af det mellemtyske fjeldland, men som i
en fjern geologisk tid sank ned og kom under vand.
I tærtiærtiden afsatte der sig betydelige afleiringer, som
nu træder frem i dagen paa enkelte steder, men hvad
der i geologisk henseende væsentlig karakteriserer det
nordtyske lavland, er mægtige kvartære dannelser, som
fornemmelig er levninger fra den tid, da et isdække
bredte sig ud over disse egne. Med bræerne førtes en
mængde materiale fra Skandinavien, saa stene fra
vel-kjendte bergarter herfra findes strøet ud over det hele.
Istidsafleiringerne er dels grundmoræner, dels ’finere
materiale, sand og 1er, som er medført af smeltevandet
fra bræerne. Tiltrods for, at det nordtyske lavland
fremviser i det hele taget kun en ringe niveauforskjel, skiller
der sig ialfald øst for Elben ganske tydelig ud et
nordligt og et sydligt høidedrag, hvorimellem der er en
muldeformig, tildels sumpig og myrlændt bred zone. I
denne zone, som bestaar af en hel del flade dalstrøg,
opstaar der flere elve som Netze, Warte, Spree m. fl.
Vandskillene mellem disse elve er ikke høiere, end at
det har været en forholdsvis let sag at forbinde elvene
med kanaler. Det sydlige af de nævnte høidedrag strækker
sig fra det sydøstligste hjørne af Schlesien nordvestover
og begrænser den store schlesiske lavlandsbugt og den
mindre lavlandsbugt ved Leipzig. Paa høidedraget, som
af og til udvider sig betydelig og fleresteds har en rent
plateauformig udvikling, naar Trebnizer Hügel en høide
af 310 m. o. h. Andre fremtrædende høider er
Nieder-lausitzer Hügel og Fläming. Paa den anden side af
Elben slutter sig til dette høidedrag den sandige og
ufrugtbare Lüneburger hede, og videre mod vest breder
sig ud et øde og sumpigt myrlandskab, som bliver mere
kulturvenligt, eftersom man nærmer sig Nordsjøkysten.
Ved denne strækker sig en udpræget dynerække, foran
hvilken der er et frugtbart marskland, som hører til de
bedste kulturegne i hele Nord-Tyskland. Landet her
ligger imidlertid meget lavt og er udsat for havets angreb.
Engang har landet tydeligvis havt en større udbredelse,
idet bølgerne og den sterke tidevandsstrøm vistnok har
bortrevet forbindelsen med den engang sammenhængende
kjede af dyner, der strækker sig over de udenfor kysten
her værende østfriesiske øer. — Det nordlige høidedrag
paa det nordtyske lavland strækker sig i nogen afstand
fra havet omtrent parallelt med Østersjøkysten og kaldes
under ét den baltiske landryg (t. die baltische
Seenplatte). Den baltiske landryg kan følges som et tem-
(være s.e) faire symétrie;
symé-triser.
symmetrist @
samvittighedsfuld iagttager af symmetri.
sympathetic(e),sympathique
(?) sympat(et)isk ; deltagende,
medfølende.
sympathie @ f, sympathy @
sympati, deltagelse, samfølelse;
aandsslegtskab ; tilslutning.
sympathiser®, sympathize
(e) sympatisere, deltage, stemme
overens.
sympathizer @ en som
sympatiserer (med) ; aandsbeslegtet,
besiegtet sjæl, ven.
sympati - (t) Symphathie f —
(e) sympathy — ® sympathie f.
sympa(te)tisk — (t) sympa-
(the)tisch - (é) sympathetic,
congenial " (f) sympathique.
sympatisere — ®
sympathisieren — @ sympathize — (?)
sympathiser.
symphonic©, symphonique
(?) symfonisk.
symphonie (?) f, symphony
(e) symfoni; harmoni, samklang.
symphonious (§ harmonisk,
samstemmende; symfonisk.
symphyse (?) f, symphysis
@ (anatomi) sammenvoksning,
symposiac @ drikke(lags)-.
symposie (?) f, symposium
® symposium, drikkelag, gilde.
symptom — ® Symptom n —
@ symptom — (?) symptôme m.
symptomatic (e), sympto-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
