Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Private politisager ... - Ordbøgerne: S - system ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1881
Private politisager—Produ^kt
1882
system—syver
grosserer B. Kildal, advokat Ingar Nilsen og advokat A.
Schjødt som medstiftere og første bestyrelse. Dens maal
var at samle Kra. venstre til kamp mod det dengang
i hovedstaden endnu herskende høire.’ Klubbens
grundlæggelse betegner et nyt afsnit i byens politiske liv.
Blandt dens stiftere var mange fremtrædende mænd.
P. 1. k. gav stødet til, at Kra. venstre blev organiseret
som politisk parti 1893. Senere har den ført en
mindre fremtrædende tilværelse; den bestaar endnu (feb.
1912).
Private politisager, se Politisager.
Privati’st (nylat.), den som efter privat undervisning
fremstiller sig til en offentlig eksamen.
Privatlivets fred. Den norske straffelovs § 390 sætter
straf af fængsel indtil tre maaneder eller bøder for at
krænke p. f. ved at give offentlig meddelelse om
personlige eller huslige forhold.
Privatpræce’ptor. Ifølge universitetsloven af 9 okt.
1905 § 33 maa enhver student, som lader sig
immatrikulere ved universitetet, vælge en af dettes professorer
til p. Denne bliver da hans særlige raadgiver og veileder
i alle spørsmaal, som angaar vedkommendes studier og
personlige forhold. P.-institutionen blev indført hos os
allerede ved universitetets oprettelse, dengang med
hjemmel i den kjøbenhavnske universitetsfundats af 1788 og
kgl. aabent brev af 10 april 1812. Nu er institutionen
ophævet ved Kbh.s universitet og har heller ikke hos os
synderlig praktisk betydning.
Privatret, betegnelse for de retsregler, der ordner
samlivsforholdene mellem borgerne indbyrdes, f. eks.
familielivet, arveret, formueret, i modsætning til
offentlig ret, der bestemmer borgernes stilling til statsmagten
og statsmagtens ordning, f. eks. statsret, strafferet, proces.
Privatret, international, se International
privatret.
Privet (nylat.), «hemmeligt rum», «et vist sted», ligesom
latrin brugt omtrent synonymt med kloset (s.d.).
Privilegium, særlig ret, som er tillagt en person eller
en eiendom. Grundlovens § 23 forbyder for eftertiden
at tilstaa nogen personlige eller blandede arvelige
forrettigheder, § 101 bestemmer, at nye og bestandige
indskrænkninger i næringsfriheden ikke maa tilstedes nogen
for fremtiden, og § 108 forbyder for eftertiden at
oprette grevskaber, baronier, stamhuse og fideikommisser.
Jfr. Aschehoug, Norges nuværende statsforfatning», kap.58.
Privy council [pri’vi kaûnsil], se Council.
Pro (lat.), for.
Pro äris et föcis (lat.), «for alter og arne», til
forsvar for det, som er mest helligt og dyrebart.
Probabili’sme, et navnlig af Jesuiterordenen i 17
aarh. udviklet moralprincip, hvorefter man søger
rettesnoren for sin handlemaade, ikke i en personlig
sam-vittighedsafgjøreise, men i de kirkelige morallæreres
autoritet; man kan endog foretrække den mindre
probable afgjørelse, naar man har hjemmel derfor. Pascal
(s. d.) angreb p. i sine «Provincialbreve», og efterat pave
Innocens XI havde- fordømt en del probabilistiske
sætninger, blev den krasse p. opgivet.
Probat (lat.), prøvet, forsøgt, god.
Probätum est (lat.), det er bevist.
Probenreuter (t. Probenreiter), handelsreisende.
Probering, undersøgelse af guld- eller sølvlegeringers
holdighed. P. af sølv udføres nøiagtigst ved titreranalyse
(s. d.), af guld ved afdrivning (s. d.). Mindre
omstændelig, men ogsaa mindre paalidelig, er stregprøven, som
foretages ved at gnide vedkommende gjenstand mod en
probersten (sort kiselskifer). Holdigheden bedømmer
man da efter stregens udseende og efter sammenligning
med streger af probernaale med kjendt indhold, for
sølvs vedkommende umiddelbart, for guld efter
behandling med salpetersyre eller fortyndet kongevand.
Problem kaldes en opgave, et spørsmaal, forsaavidt
det henstaar uløst; problematisk, tvilsomt, uafgjort.
Prôbus, Marcus Aurelius (232—82), rom. keiser
276—82, var en Hlyrer, der udraabtes til keiser efter
Tacitus’ drab 276, kjæmpede heldig ved Rhinen og i
østen og gjennemførte reformer i det indre, men blev
dræbt af sine soldater under et oprør.
Procaccini [prokatisi’ni], ital. kunstnerfamilie.
Er-cole P. den ældre (1520—efter 91) var maler, f. i
Bologna, elev af Carracci’erne, grundlagde en malerskole
i Milano. Hans søn G i u 1 i o G e s a r e P. (1548—ca. 1626)
er sterkt paavirket af Gorreggio. Hans hovedverk er
«Nadveren» i Annunziatakirken i Genua. Den anden
søn Gamillo P. (ca. 1550—1627), der er en udpræget
rutinemaler, flyttede ligesom faderen til Milano; hans
bedste verker er hans staffelibilleder, saaledes «Den hellige
Rochus» i Dresden, og hans raderinger.
Procedere, føre proces (s. d.).
Procent (lat. pro centum), for hundrede. En tilvekst
paa 3 p. (forkortet pet. el. ®/o) betyder en tilvekst paa 3
for hvert 100, eller hvad der er det samme, paa fgg af
det opr. beløb. Betegnelsen % er opstaaet af cto
(forkortelse for det ital. cento).
Process, retsreglerne angaaende haandhævelse af
gjæl-dende rettigheder og pligter gjennem domstolene og de
eksekutive myndigheder; bruges ogsaa som betegnelse
for den enkelte retstvist. P. falder i to hoveddele,
straffe-p. og civil-p. Straffe-p. har gjennemgaaet en
gjennen-gribende omordning ved lov af 1 juli 1887 (med
tillægs-love), som bl. a. i stor udstrækning gjennemfører
prm-cipet om mundtlighed (s. d.). Givilprocessen,
der nu hviler paa en række ældre lovbud, er for tiden
(1912) gjenstand for en fuldstændig omarbeidelse. Som
videnskabsmænd, der har væsentlige fortjenester af den
norske p., kan nævnes Schweigaard, Lasson,Getz og Hagerup.
Process (kern.), se Atom og Kemi.
Procession flat.), høitideligt optog.
Procida [prå’tsida], ø paa vestsiden af Italien,
beliggende s.v. for N. apel, mellem Ischia og fastlandet,
hvorfra den er adskilt ved G an ale di P. Øen, som
har en størrelse af 4.5 km.^ er af vulkansk oprindelse
og har en meget frugtbar jordbund.
Procter, Bryan Waller (Barry Gornwall) (1787—
1874), eng. digter, var Byrons skolekamerat i Harrov^
og ven med de fleste af samtidens digtere. Han
ernærede sig væsentlig som sagfører og drev digtekunsten
con amore. Han har udgivet 4 bd. digte, heri samlingen
«English songs», hvortil hans navn især vil være knyttet.
Producere (lat.), frembringe; produce’nt,
frembringer; produ’kt, frembringelse.
Produ’kt (mat.) er svaret paa en multiplikation.
system — (t) System n — @
system — (F) système m.
systematisere - (t)
systematisieren - (e) systematize - ©
systématiser.
systematisk — ® systematiscti
— (e) systematic(al) ; on system —
© systématique.
systole (e) & ® f, (anatomi)
(hjertets og arteriernes) sammen.
trækning; (e) ogs. forkortelse af en
lang stavelse,
systue ~ (Î) Nähwerkstatt
f-(e) sewing-room - ® couturerie f.
systyle @ & (f) (m), (bygning)
med tsetstaaende søiler.
syt - (t) Jammer m, Klage f
-© whimper(ing) — (f) plainte f,
gémissement m.
syte — (t) klagen, jammern,
winseln — (e) whimper, whine —
® se plaindre, gémir, se lamenter.
sytten - ® siebzehn - (e)
seventeen - ® dix-sept.
syttende - ® siebzehnte - (e)
seventeenth — ® dix-sept(ième).
sytti - ® siebzig - @ seventy
— ® soixante-dix.
sytøi — ® Nähzeug — @ needle-
work, sewing — ® ouvrage m (à
l’aiguille).
syv — ® sieben — @ seven —
® sept.
syvende — ® siebente — @
seventh; (for det s.) seventhly —
® sept(ième) ; (for det s.)
septièmement.
syver — ® Sieben f — (§ seven
~ ® sept.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
