Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Private politisager ... - Ordbøgerne: S - system ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
syvsover—sæbesyder
1883
Produktion—Professorstriden
1884
Produktion (lat.), i alm. frembringelse, men ogsaa
det frembragte, produktet; i socialøkonomien benyttes
udtrykket først og fremst og i snævrere forstand om
varefrembringelse, den virksomhed, hvorved de i naturen
foreliggende materielle goder tilveiebringes og tilpasses
for forbruget, altsaa gives forhøiet brugbarhed og værdi ;
p. er saaledes forstaaet erhvervsvirksomhed. Denne p.
kommer istand derved, at mennesket ved sit arbeide
underkaster naturfrembringelserne sit herredømme og
sin udnyttelse. Mennesket skaber intet, det omdanner
kun for sine formaal, hvad naturen ved sine iboende
kræfter skjænker. Al p. fordrer naturens og arbeidets
samvirken; naar man ofte ogsaa regner kapitalen for
en p.s-faktor, er dette egentlig urigtigt, da p. ogsaa
finder sted, hvor kapital ikke findes. Det sande
forhold fordunkles derved, at i det moderne samfund har
kapitalen underkastet sig p. i omtrent hele dens omfang.
Man har derfor med rette tillagt den nyere tid
betegnelsen «kapitalistisk» netop med dens organisation af p.
for øie. I den produktive virksomhed sondres dernæst
mellem frembringelse af livsfornødenheder, det vil sige
subsistensmidler, og saadanne gjenstande, hvorved p.
tilrettelægges og fremhjælpes, saasom tilveiebringelse
af forraad af raastoffe og redskaber, maskiner o. s. v.,
altsaa det, man kalder kapital. P.s vigtigste rolle
er dog frembringelse af goder, tjenlige til
umiddelbart at tilfredsstille menneskets personlige
fornødenheder og behov. Dette er al p.s sidste maal. Ældre
tiders økonomiske videnskab regnede kun denne
sidstnævnte virksomhed for produktiv. Fysiokraterne (s. d.)
paastod endog, at den eneste produktive virksomhed
bestod i at tilveiebringe selve naturstoffene. Dette var
snæversyn. Al virksomhed er produktiv, som tjener til at
øge produktets værdi, altsaa f. eks. at bringe det fra et sted
til et andet, hvor det mere trænges, altsaa staar høiere
i pris (handels-, transportvirksomhed). Endelig er ogsaa
personlige tjenester og frembringelse af helt immaterielle
goder produktiv virksomhed, f.eks. undervisning,viden skab,
kunst, administration, dels fordi de indirekte øger selve p.s
omfang, dels fordi de tillige øger menneskets evne til at leve,
nyde, tilgodegjøre sig p.s resultater og støtter en fremtidig
p. Thi saasandt hensigten med p. er at forøge samfundets
rigdom, maa det erindres, at denne rigdom maales ikke blot
efter det omfang, hvori menneskene kan tilfredsstille sine
umiddelbare fornødenheder i øieblikket, men tillige efter
det omfang, hvori de har raad til at arbeide ogsaa for
fremtiden. Den materielle p., som er den man først og
fremst tænker paa ved ordet^ kan bestaa i 1. den blotte
tilegnelse af gjenstanden ude i naturen (jagt, fiskeri),
2. den planmæssige benyttelse af naturkræfter og stoffe
til frembringelse af værdier (jordbrug, kvægavl, skogdrift,
bergverksdrift), 3. forarbeidelse af indvundne raastoffe
til forbrugsgjenstande (haandverk og industri), men
desuden ogsaa 4. erhverv, som formidler og letter behovenes
tilfredsstillelse som handels-, transport- og
samfærdsels-virksomhed, forsikringsvæsen. P. er i det historisk kjendte
samfund organiseret som privatøkonomisk virksomhed
og har sit grundlag og sin forudsætning i den private
eiendomsret; den udøves af eierne af jorden,
naturkræfterne ved arbeidets hjælp til fordel først og fremst for
eieren, besidderen, og saaledes at arbeidet gaar ind i
p.s-omkostningerne. Det er imidlertid intet iveien for
at tænke sig p. organiseret som et samfundsanliggende,
iverksat for midler, samfundet stiller til raadighed. At
bringe det derheù er socialismens (s. d.) maal. Smig.
Arbeide, Kapital. [Litt.: Lehr, «P. und Konsumtion
in der Volkswirtschaft» (1895), Nordenholz, «Allgemeine
Theorie der gesellschaftlichen P.» (1902), W. Scharling,
«Samfundsøkonomiens theori, bd. I:
Samfundsproduk-tionen> (1907), Aschehoug, «Socialøkonomik».]
Produktiönsforretninger, se Produktion.
Pro^duktiv (lat.), frembringende, værdifrembringende.
Pro et contra (lat.), for og imod.
Profan (lat.), «ikke hellig, verdslig» (modsat kirkelig,
geistlig); p. forfattere, de græske og rom. hedenske
forfattere modsat bibelens og de kristelige forfattere.
Profession (lat.), syssel, fag, erhverv.
Professioni^st kaldes i sportslig henseende en person,
der udøver sport som levevei. Reglerne er i de
forskjellige sportsgrene noget forskjellige. I skøiteløb f. eks.
regnes den som p., der deltager i løb, hvor der er opstillet
pengepræmier, sælger sine ærespræmier, eller for betaling
giver undervisning i skøiteløb. I veddeløbsridning deri
mod tillades deltagelse i løb om pengepræmier o. s. v.
Amatør, en udøver af sport, som ikke er professionel.
I enkelte sportsgrene kan en p. faa sit amatørskab tilbage,
i andre ikke. Med den stigende konkurrance landene
imellem paa det sportslige omraade er bestemte, skarpt
formede fælles regler blevet mere og mere nødvendige,
og et ikke ubetydeligt arbeide er ogsaa nedlagt for at
skaffe saadanne.
Professor (lat., af profiteor, at udøve elier offentlig
docere en kunst eller videnskab), i Norge benævnelse
for den høieste klasse af lærere ved universitetet, den
Tekniske høiskole og Kunstakademiet. Bestyrerne af det
Praktisk teologiske og det Pædagogiske seminar har p.-titel.
Benævnelsen p. foreslaaes for tiden (1912) tillagt
overlærerne ved Landbrugshøiskolen og de høiest gagerede
funktionærer ved Bergens og Trondhjems museer. I det
gamle Rom betegnede p. en lærer, som holdt offentlige
foredrag over grammatik og veltalenhed; som titel for
høiskolelærere kom p. i brug ved det 16 aarh.s tyske
universiteter istedetfor den ældre benævnelse doctor sive
magister legens (se Magister). Professorat,
profess û r, professorembede.
Professorstriden kaldes den kirkelige strid, som
vaaren 1904 opstod om besættelsen af det efter Fr.
Petersen (s. d.) ledigblevne professorat i systematisk teologi.
Stipendiat Ording erklæredes kompetent af
censurkomitéen, men man fandt samtidig, at hans sakramentopfatning
faldt udenfor den lutherske grundtype paa en maade, som
gjorde hans ansættelse som lærer i dogmatik utilraadelig.
Der opstod nu en heftig avispolemik, ligesom der fra
bisko-perne og en række kirkelige korporationer indløb
protester mod Ordings udnævnelse. Da samtidig prof.
Od-land satte sin stilling ind paa at forhindre denne, valgte
regjeringen ikke at udnævne Ording, men søgte at finde
en midlertidig ordning af den systematiske undervisning,
hvorefter Ording kun skulde overtage etiken, medens en
anden overtog dogmatiken, men dette vilde Ording dog
ikke gaa ind paa, og regjeringen saa sig derfor nødt til at
udskrive en ny konkurrance om professoratet (høsten 1904).
syvsover — ® Siebenschläfer
m; (dyr) ogs. Haselmaus f — ©
lie-a-bed, slug-a-bed; (dyr)
dormouse — ® grand dormeur m ;
(dyr) loir m.
syvsoverdag - ® der Tag
der sieben Schläfer — (e) the day
of the Seven Sleepers ~ (f) le
Sept-Dormants.
syvstjernen — (t) Siebengestirn
n — (e) the Seven Stars, the
Plei-ad(e)s - (D la Pléiade.
syvtal — ® Sieben f — @ the
number seven - ® (chiffre) sept m.
syzygie ® f, syzygies @
fuld-og nymaai^.
Szene ® f, scene.
Szenenführung (t) f,
scene-arrangement.
Szenenwechsel (t) m,
scene-forandring
Szenerie (t) f, sceneri,
szenisch ® scenisk.
Szepter ® n (m), scepter,
sæbe - (t) Seife f — @ soap
- ® savon m.
sæbe ind - (t) einseifen - (e)
soap - ® savonner.
sæbeboble — ® Seifenblase f
— (e) soap-bubble - d) bulle (f) de
savon.
sæbekost - ® Seifenpinsel m
— (e) shaving-brush - (f) brosse
(f) à barbe.
sæbesyder —(t) Seifensieder m
— (^e) soap boiler — ® savonnier m.
sæbesyderi ~ ® Seifensiederei
f — @ soap-manufactorv ~ ®
savonnerie f.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
