Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Profet ... - Ordbøgerne: S - sæbevand ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1887
sædskifte sælhund
For at et saadant p. skal styres i luften og stadig gaa
med spidsen foran, maa det meddeles rotation om sin
længdeakse, hvorfor skydevaabnenes løb forsynes med
rifler. For at bringe p. til at følge riflerne blev det i
mundladningsgeværer drevet ned paa en tap i løbets
bund, eller dets bagende blev givet en saadan form, at
det ved krudtgasens tryk udvidede sig og derved blev
drevet ind i riflerne. Mundladningskanonernes p. var
forsynet med knaster og var, forat krudtgasen ikke
skulde strømme forbi, ofte ogsaa forsynet med et til
bagplanet befæstet gastætterspeil, som regel af kobber.
Bag-ladegeværernes p. er som regel af bly omgivet af en
mantel af staal, nikkelstaal eller kobber, og deres
cylindriske del er givet en saadan diameter, at de ved at presses
ind i riflerne fylder løbet. Kanon-p. er paa den bagerste
del forsynet med et styrebaand af kobber, der presses
ind i riflerne. Undertiden har disse p. ogsaa en
cen-treringsring af kobber omkring den forreste del, men
som oftest har de kun en centrervulst, d. e. paa et kort
stykke er p.-diameteren udvidet til at være kun ubetydelig
mindre end løbets kaliber. P. for haandskydevaaben,
s. d. og Dum-dum-projektil. Artilleri-p., se Bombe,
Granat, Granatkardetske, Kardetske.
Projektion. Ved p. af et punkt eller en geometrisk
figur forstaar man, naar navnet bruges i videste betydning,
et billede af punktet eller figuren. I regelen tegner man
p. paa et plan (p.s-planet). Naar man fra et bestemt
punkt trækker rette linjer gjennem alle figurens punkter,
giver disse linjers skjæringspunkter med p.s-planet et
billede af figuren; et saadant billede kaldes en
perspektivisk p. el. central-p. Tænker man sig nu, at det
givne punkt rykker ud i det uendelige og alle de nævnte
linjer saaledes bliver parallele, faar man en p a r a 11 e l-p.
Staar disse paralleler atter lodret paa p.s-planet, faar man
en retvinklet el. o r t o g o n a l-p., som er den i
p.s-tegningen anvendte (se ogsaa Deskriptiv geometri).
(Jfr. Kartprojektion,)
Projektionstegning, se Deskriptiv geometri.
Projektiv geometri (i Tyskland ogsaa kaldt
Geometrie der Lage) er en gren af geometrien, som
særlig studerer de egenskaber ved de geometriske figurer,
som ikke forandres ved projektion. Grundlæggere:
Pon-celet, Steiner, v. Standt. Forløbere: Desargues, Pascal,
Garnot, Monge o. a.
Projektijbane [prosektfl-], se Kuglebane.
Projektør kaldes et apparat til udkastning af elektrisk
lys over terrænet for at oplyse dette. Bestaar af en
elektrisk buelampe og en reflektor, anbragt i en med linse
forsynet kasse, som kan dreies til siden og op og ned.
Prokesch von Osten, Anton, greve (1795—1876),
østerr. diplomat, hed opr. kun P., adledes 1830 som P.
V. O., var 1834—49 gesandt i Athen, 1849—54 i Berlin,
1867—71 i Konstantinopel, Udgav en række skrifter,
tildels om egne oplevelser.
Proklama. I arveboer samt af enker, der bliver
hensiddende i uskiftet bo, kan der udstedes alm.
kundgjø-relse til fordringshavere med opfordring inden en vis
tid (efter omstændighederne tre eller seks maaneder) at
melde sine krav, der i modsat fald fortabes (prækluderes),
hvilken fortabelse dog kun rammer det personlige krav,
men ikke f. eks. pante- el. 1. sikkerhedsret (jfr. lov af
Projektion—Prom
1888
28 aug. 1851). Saadan kundgjørelse kaldes præklusivt p.
Betegnelsen p. bruges forøvrigt ogsaa tildels om de
kund-gjørelser, som i konkursboef udgaar om at melde
fordringer i boet (jfr. Dødsboskifte). [Litt.: Hagerup,
«Skifte og arvebehandling» § 10.]
Proklamation (lat.), kundgjørelse ved offentlig
ud-raaben.
Proklamere (lat.), forkynde.
Prokonsul, eg. den, der træder istedetfor en konsul,
betegnede i den romerske republiks senere tid den
embedsmand, der efter at have været konsul et aar
bestyrede en provins med militær kommando, ofte paa
ubestemt tid (jfr. Proprætor).
Prokopios (d. ca. 560 e. Kr ), græ. historieskriver, f.
i Palæstina, ledsagede som sekretær Belisarius paa mange
felttog og skrev et verk i otte bøger om disse og andre
samtidsforhold. I et andet skrift, «Anecdota», rettede
P. heftige angreb paa keiser Justinian og andre ledende.
Prokru’stes, €strækkeren>, tilnavn til røveren
Polypemon (Damastes), om hvem et sagn fortalte, at han i
gammel tid tilligemed andre voldsmænd holdt til i
Eleusis-egnen, hvor han pinte veifarende tildøde ved at strække
dem ud i en seng, eller ved at hugge arme og ben af, naar
de ragede ud over det for korte leie. Theseus dræbte ham.
Prokti’tis (med.), betændelse i endetarmen
(proktt)-tomi, kunstig aabning af endetarmen ved medfødt
tillukning af samme).
Prokura, en mere alm. fuldmagt i handelsforhold,
gaaende ud paa bemyndigelse til i alt, som vedrører
driften af fuldmagtsgiverens forretning, at handle paa
dennes vegne og pr. prokura at tegne firmaets navn. P.
kan meldes til handelsregistret, men dette er ikke
paabudt. Se ^ov af 17 mai 1890.
Prokurator, eg. enhver, som varetager en andens
tarv. Indtil sagførernæringens frigivelse titel for de
udnævnte sagførere.
Prokuri^st, en som har prokura (s. d.).
Prokyon, a i Lille hund, gullig stjerne af første
størrelse. Af uregelmæssigheder ved dens egenbevægelse
formodede Bessel, at den var en dobbeltstjerne. Auwers
beregnede ledsagerens omløbstid til 40 aar. I 1896 blev
denne opdaget paa Lickobservatoriet.
Prola’psus, fremfald af et indvendigt organ gjennem
en naturlig eller kunstig aabning, f. eks. p. af livmoderen,
moderskeden og af brok.
Prolegomëna (græ.), fortale, indledning.
Proletarii el. capite censi kaldtes de romerske
borgere, som ikke havde formue nok til at kunne optages
i skatteklasserne. Heraf proletar om den, som ikke
eier noget.
Prolog (græ.), fortale.
Prolongation (lat.), forlængelse ;prolongëre, forlænge.
Prom, Jacob (1831—65), n. skuespiller, født i Bergen,
debuterede 1851 paa Bergens første nationale scene, var
knyttet til dette teater, til det afsluttede sin virksomhed
1863, gik derefter over til det daværende teater i
Trond-hjem; ved teatrene i Kra. spillede han kun som gjest.
P. er en af de mest mangesidige og betydeligste
begavelser, som har optraadt ved norske scener. Han havde
en mandig skikkelse, et fint, intelligent ansigt og en
udtryksfuld stemme, hans kunst var præget af et livligt
sædskifte — (t) Fruchtfolge f,
-Wechsel m — @ rotation of crops
— (f) assolement, alternat m.
sædvane — ® Gewohnheit f
— @ custom usage, habit, prae
tice,’ wont ® coutume f, usage
m ; (den enkeites) habitude f ; (efter,
mod s.) selon, contre son ordinaire.
sædvanlig — ® gewöhnlich;
insgemein, gemein(ig)lich — (e)
customary, usual, ordinary, wonted,
habitual — (?) ordinaire, habituel ;
usuel, d’usage; (som s.) comme à
l’ordinaire, comme de coutume.
sæk — ® Sack m — (ê) sack,
bag — (f) sac m.
sækkelærred — (t)
Sackleinwand — f © sack-cloth, bagging,
sacking - (f) toile (f) à sac(s).
sækkepibe — (t) Dudelsack m.
Sackpfeife f - (e) (bag)pipes - ®
cornemuse f.
sæl - ® Seeliund, Robbe m
-(i) seal ® phoque ; veau (m) marine,
sæl se fornøiet.
sælde — ® sichten, sieben,
durchschlagen — (e) sift — ®
cribler.
sælge — ® verkaufen,
ver-äussein — © sell — (f) vendre.
sælgekone — ® Händlerin,
Hökerin, Krämerfrau f - ©
basket-woman — (D revendeuse h
sælgelig - ® verkäuflich —
© saleable, vendible ® vendable,
(let s.) de bon débit, de bonne
vente.
sælger m ® Verkäufer m —
© seller - (f) vendeur m.
sælhund se sæl.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
