Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Prome ... - Ordbøgerne: S - sælskind ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1889
Prome—Proportional
1890
sælskind—særegen
sind, varme og klar forstand, han var elsker, helt,
komiker og karakterskuespiller.
Prome [pröm], by i Birma ved Iravadi, forbundet med
Rangoon ved jernbane; 27 375 indb. (1901). Stor pagode.
Pro memoria (lat.), forkortet p. m., til erindring;
(merk.) kort meddelelse uden underskrift.
Prome’theus, «den forud betænksomme», en græsk
titan, kjendt heroisk eller guddommelig skikkelse. I
Hesiods «Teogoni» søger han ved en ofring (i Tiryns) at
narre Zeus til fordel for menneskene. Da Zeus til straf
berøver dem ilden, stjal P. den tilbage i en hul
plante-stængel. Allerede i «Verker og dage» er P. mere blevet
en personliggjørelse af den søgende og stræbende, urolige
menneskeaand. Her berettes ogsaa, at Zeus til straf for
ildranet lænker P. til en søile, medens en ørn flænger
hans lever. Selv da vil han ikke aabenbare en
hemmelighed, som kan true Zeus. Men da Herakles, Zeus’ søn,
siden nedlagde ørnen, røber han hemmeligheden: Hvis
Zeus egter Thetis, bliver hans egen søn hans overmand.
Udformet i større linjer blev dette stof i Aischylos’
tragedietrilogi: den ildbringende, bundne og lænkede P. Her
er P. menneskets alm. kulturlærer, der bl. a. gav dem
skrift, lægekunst og varseltydning. Han lænkes til en
klippe i skyternes land, senere i Kaukasus, og
kentauren Gheiron ofrer sig, før hans befrielse kan ske ved
Herakles. Efter senere sagn skabte P. mennesket af jord
og vand. Han dyrkedes bl. a. i Athen. P.-skikkelsens
betydning i nyere digtning og kunst bygger væsentlig
paa tragediens billeder.
Pro mille (lat.), for tusen, for hvert tusen, skrives
el. p. m.
Promiskuitet, kjønslig samliv i flæng, kvindefællesskab.
Promotion, forfremmelse til en akademisk grad; hos
os kun brugt om universitetets doktorgrad (jfr. Doktor).
Promovere, forfremme. Opr. var
promotionshandlin-gen en høitidelig ceremoni, som stod i umiddelbar
forbindelse med disputationsakten; nu foregaar p. i et
kol-legiemøde, hvor doktoranden ikke er tilstede. Indtil
oktober 1911 er der ved Kra. universitet promoveret 151
doktorer paa grundlag af indleverede afhandlinger og 133
udenlandske æresdoktorer, deraf 29 ved Abel jubilæet i
1902 og 102 ved hundredaarsfesten i 1911.
Prompt(e) (jat.), punktlig, hurtig.
Promulgation (lat.), en særlig statsretslig akt,
hvorved en af stortinget vedtaget lov, efter at have faaet
kongens sanktion, udfærdiges i kongens navn og under
Norges riges segl. (Den formel, som skal benyttes, er
givet i grundlovens § 81 : «Thi have vi antaget og
bekræftet, ligesom vi antage og bekræfte samme som Lov.»)
De love, som ifølge grundlovens § 79 bliver gyldige uden
kongens sanktion, skal af ham promulgeres i
stortingets navn. En lovs kundgjøreise er noget andet
end p.; den sker i «Lovtidende» og har den virkning,
at loven træder i kraft fire uger efter dens kundgjørelse,
hvis loven ikke selv fastsætter noget andet tidspunkt;
se lov af 1 april 1876 § 2.
Pronaos, forhallen i et græsk tempel.
Pronomen (gramm.), stedord, d. v. s. ord, som træder
istedetfor et andet (et kjendt substantiv). En del p. har
en fra andre navn- og tillægsord sterkt afvigende
bøi-ning. Efter henvisningsmaaden kan de deles i bestemt
henvisende, spørgende og ubestemte, og de bestemt
henvisende inddeles igjen i personlige, paapegende
(demonstrative), tilbagevirkende (refleksive) og henførende (relative).
Prononcëre (fr ), se ordbogen (prononcer); pron
oncer et, skarpt, udpræget.
Pronunciame^nto (sp.), opraab, anvendes især om
opfordring til at følge et parti eller en partifører til
kamp mod regjeringen.
Propaga’nda (lat. propagare, udbrede) er betegnelsen
for det rom.-kat. missionsarbeide, som udgaar fra
kon-gregationen De p, fide i Rom, stiftet 1622 af Gregor XV
og 1627 slaaet sammen med missionærskolen Gollegium
de p. fide. P. virker baade blandt hedninger og
skismatikere, ogsaa protestanter. P. har eget trykkeri og
raader over betydelige pengemidler. — I alm. siges der
at gjøre p., naar man agiterer for en sag.
Propan, se M et a nku Ivan d stoffe.
Propell (el. propeller), et fremdrivningsmiddel, som
bestaar af et antal blade (vinger), forbundet med et nav,
fæstet til en aksel, som kan sættes i rotation. Bladenes
arbeidsflade er formet efter en skrueflade, ofte med
forskjellig stigning for dens forskjellige dele (indre og ydre).
Skibs-p. udføres med to til tre eller flere blade af støbejern,
staal eller bronce. For smaabaade kan vingerne være
svingbare, saa p. ved samme omdreiningsretning af akselen
enten kan drive baaden fremover eller bagover. P. for
luftskibe udføres ofte af træ. P. anvendes ogsaa for at sætte
vædsker i bevægelse eller for at bevæge luft (propelvifter).
Proper (fr. propre), ren, pen, net.
Pro persona (lat.), for hver person.
Prope’rtius, Sextus (omkr. 50—15 f. Kr.), rom.
digter, f. i Umbrien i en anseet familie, som dog i P.s
ungdom mistede sin eiendom; skrev elegier, hvor han
besynger sin lidenskabelige kjærlighed til Gynthia i et
kraftigt, fortættet sprog; ogsaa emner fra Roms sagntid
og historie behandlede han.
Propiönsyre, GgH^GOgH, er en farveløs, sterkt sur
vædske, der koger ved 140° og har egenvegt 0.992. Den
lugter gjennemtrængende efter eddike og kan blandes i
alle forhold med vand. P. faaes ved oksydation af normal
propylalkohol eller som biprodukt ved tør destillation af
træ og anvendes til fremstilling af frugtætere, da dens
ætere har en frugtagtig lugt.
Proportion (mat.) er en ligning, som siger, at to
forhold er lige store, f. eks. 12:8 = 33 : 22. 1 p. a : & =
c : d kaldes a og c? yderled, b og c mellemled. Man
prøver en p.s rigtighed ved at undersøge, om produktet
af yderleddene er ligt produktet af mellemleddene. I p.
18:12 = 12:8 er mellemleddene lige store.
Mellemleddet (her 12) siges da at være mellemproportionalled
mellem yderleddene (18 og 8) eller deres geometriske
middel.
Proportional. Det veistykke, som tilbagelægges
i en vis tid, afhænger af hastigheden. Gjøres
hastigheden 2, 3 . . . n gange saa stor, bliver ogsaa veistykket
2, 3 . . . n gange saa stort. Man siger, at to størrelser
er p., naar de afhænger af hverandre paa følgende maade:
Naar den ene multipliceres med et tal, bliver den anden
og3aa multipliceret med samme tal. Veilængden er saaledes
p. med hastigheden. Den t i d, som kræves for at
tilbagelægge en vis veilængdc, afhænger af hastigheden.
sælskind - ® Seehundsfell,
Robbenfell m — (g) seal-skin — ®
peau (f) de phoque.
sælsom — ® seltsam,
sonder-bar, wunderlich - (e) strange,
singular, odd étrange, singulier.
sælsomhed — ® Seltsamkeit,
Sonderbarkeit, Wunderlichkeit
f-@ strangeness, singularity, oddness
- ® étrangeté, singularité f.
sænk: is. — ® in den Grund
— (e) aground, to the bottom;
(bore, skyde i s.) sink (a ship)
-® à fond; (bore, løbe, skyde i s.)
couler bas, à fond.
sænke ~ ® (ver)senken; (i
bergvæsen) ogs. absenken, sinken
- (g sink; letdown, lower;
(blikket) cast down ; (s. sig) sink down,
fall, (om fugl) stoop — ® (a)baisser.
mettre plus bas; (s. ned) (faire)
descendre; enfoncer, plonger.
sænkning — (t) Senken,
Versenken n; Senkung, Versenkung,
Vertiefung f — (e) sinking;
depression — (f) abaissement m ;
descente f.
sær — (t) sonderbar, seltsam;
wunderlich, eigen; krittlich;
ver-driesslich, mürrisch - @ singular.
odd, strange; (grætten) cross,
peevish - ® étrange, singulier,
bizarre, particulier; (grætten) bourru,
morose; chagrin.
særdeles (adv) - (t) überaus
— (ë) extremely, exceedingly — ®
extrêmement, excessivement,
særdeleshed: i s. se især.
særegen - ® eigen(tûmlich) —
@ peculiar, special, particular —
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
