Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Prosznitz ... - Ordbøgerne: S - sæson ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1893
Prosznitz—Prote’ktor
1894
Prosznitz (tsjekk. Prostejov), by i Mähren, beliggende
17 km. s.ø. for Olmütz. De ca. 25 000 indb. er
hovedsagelig af tsjekkisk nationalitet. Tekstilindustri,
mølle-drift. Smukt gammelt raadhus.
Prot..., Pr o to . . . (græ.), i sammensætninger d.s. s.
«første», fornemste o. 1.
Protagoni^st, i det græske drama den skuespiller,
som havrie hovedrollen.
Prota’goras (480—410), græ. sofist, f. i Abdera,
underviste i veltalenhed overalt i Hellas, især i Athen ; lærte at
«mennesket er alle tings maal», og ud fra denne
subjektivisme lærte han sine disciple at forsvare eller
gjendrive en hvilkensomhelst sætning.
Protamïner kaldes en gruppe forholdsvis enkelt
sammensatte eggehvidestoffe, der fmdes i spermatozoerne hos
mange fiske. F. er sterke baser.
Protegere [protesére] (fr.), beskytte, begunstige.
Protein (proteinindhold), samlebegreb for et
nærings-eller fodermiddels indhold af proteinstoffe (s. d.),
navnlig af de egentlige eggehvidestoffe, som er den gruppe
af disse, som har den største betydning for
næringsværdien. Bestemmes i alm. ikke direkte, men beregnes af
stoffets kvælstofindhold multipliceret med faktoren 6.25
(eggelividestoffenes gjennemsnitlige kvælstofindhold 16
pet. X 6-25 = 100 pet.). Betegnes for at undgaa
mis-forstaaelser ofte som raaprotein.
Protemkorn, se Aleuron.
Proteinstoffe. Under dette navn sammenfattes en
række kompliceret sammensatte kvælstof holdige
organiske stoffe med meget stort molekyl, hvoraf kun enkelte
forekommer i krystallinsk tilstand. De findes som en
væsentlig bestanddel af ethvert levende væsen saavel i
dyreriget som i planteriget. Det dyriske legemes tørstof
udgjøres foruden af fedt og uorganiske stoffe næsten
udelukkende af p., og disse er en uundværlig bestanddel
af dyrenes næring og derfor af fremragende fysiologisk
betydning. I kemisk henseende ved man endnu kun
lidet om p. Deres elementære sammensætning er meget
indviklet og lader sig ikke udtrykke i en simpel, kemisk
formel. Som omtrentlig sammensætning kan angives
kulstof 50—55 pct.,vaiidstof 6.5—7.3 pet., kvælstof 15—18
pet., surstof 19—21 pet. og svovl 0.3—2.4 à 4.3 pet.
Nukleo-proteiderne (se nedenfor), der tillige indeholder fosfor,
afviger dog en del fra denne sammensætning. Og de
kvantitative analysers resultater mister ofte meget i
betydning, fordi p. vanskelig kan renses, idet ingen af dem kan
destilleres og kun enkelte kan krystallisere. — P. opstaar
i planterne, af hvilke de fleste af rent uorganiske, enkelt
sammensatte stoffe (kulsyre, ammoniak, nitrater, fosfater,
sulfater og vand) kan opbygge indviklede, organiske stoffe,
medens dyrene kun kan omdanne de organiske stoffe,
de optager, til andre organiske stoffe, eller destruere dem
til ganske enkelt sammensatte stoff’e, der findes blandt
stofskifteprodukterne. P,s egenskaber kan være meget
forskjellige. I tør tilstand er de i alm. amorfe, farveløse
eller svagt gule stoffe, der ved ophedning forkulles under
udvikling af basisk reagerende, ildelugtende dampe. Mange
p. kan ikke opløses i vand, og selv de opløselige danner
ikke eg. opløsninger, men saakaldte «kolloidale»
opløsninger; hermed hænger det sammen, at p. diffunderer
yderst langsomt gjennem dyriske hinder eller pergament-
sæson—sætningsdel
papir. Ved mange indvirkninger omdannes de naturlige
(«genuine») p. til «denaturerede» p., der ikke i
sammensætning afviger kjendelig fra de genuine, men har andre
opløselighedsforhold. En saadan denaturering kan
ske ved opvarming (f. eks. naar hønseeggehvide bliver fast,
idet eg koges), ved tilsætning af syre (melk udskiller
kasein, naar den bliver sur) eller ved indvirkning af
enzymer (anvendelse af osteløbe ved fremstilling af ost).
De koagulerede p. er uopløselige i vand, men opløses i
syrer under dannelse af acidalbuminater og i alkalier
under dannelse af alkalialbuminater. Endelig kan mange
p. udfældes uden denaturering, naar man til deres
opløsninger sætter visse salte (f. eks. kogsalt,
magnesiumsulfat eller ammoniumsulfat). P. kan analytisk paavises
ved visse reaktioner, navnlig med Milions reagens (en
saltpetersyrlingholdig opløsning af kviksølvnitrat),
hvormed de fleste p. giver en intensiv, rød farve, og veJ
ophedning med et kobbersalt og
natriumhydroksyd-opløsning, hvorved opløsningen farves fiolet (den saak.
«biuretreaktion»). De enkelte p. er omtalt i andre artikler;
de kan inddeles paa følgende maade: a. Egentlige
eggehvidestoffe: 1. Albuminer (neutrale stoffe,
opløselige i rent vand, fortyndede syrer og baser, kan
udsaltes; de vigtigste er egalbumio, laktalbumin og
serum-albumin); 2. globuliner (uopløselige i rent vand,
opløselige i fortyndet syre og alkali og fortyndet saltopløsning ;
de vigtigste er: eg-, serum- og laktoglobulin; hertil slutter
sig visse plante-p. og fibrinogen, som findes i blod); 3.
nukleoalbuminer, fosforproteiner (fosforholdige,
ligner ellers globuliner; de vigtigste er kasein,
glutenkasein og albuminer); 4. histoner og protaminer
(har basisk karakter), findes i forbindelse med saakaldte
nukleinsyrer, f. eks. i sperma fra forskjellige fiskearter,
b. Proteider el. sammensatte egge h videstof fe:
1. Nukleoproteider (forbindelser af egentlige p. med
nukleinsyrer); 2. kromoproteider, f. eks. hæmoglobin
(hovedbestanddel af de røde blodlegemer); 3.
glyko-proteider (indeholder en kulhydratlignende gruppe;
findes f. eks. i dyrisk slim), c. Albuminoider eller
den dyriske støttesubstans (findes i brusk og
bindevæv (kollagen), i haar, negle, hud o. 1. (keratin)). —
Ved indvirkning af visse enzymer kan p. spaltes til andre
mindre sammensatte stoffe, som albumoser, der endnu
meget ligner p., og peptoner, der staar disse fjernere,
eller endelig aminosyrer og polypeptider
(kondensa-tionsprodukter af aminosyrer). Dog synes man endnu
meget langt fra en kunstig fremstilling af virkelige p.
Protektion (lat.), beskyttelse, begunstigelse.
Protektioni^sme el. beskyttelsessystem er i
told-og handelspolitiken summen af de forholdsregler, som
har til hensigt at verne og støtte den indenlandske
produktion i kampen mod udenlandsk konkurrance. P. faar
udslag i ansættelsen af indførselstolden, naar denne har
handelspolitiske og ikke blot fiskale hensyn for øie. P.
er en arv fra merkantilsystemet (s. d.)^ som først bragte
den til konsekvent gjennemførelse som handelspolitisk
grundsætning (se Beskyttelse, Told).
Prote’ktor (lat.), «beskytter», rigsforstander, anvendtes
i England især i middelalderen om den, der paa en
mindreaarig eller syg konges vegne styrede staten (se
Cromv^ell, J. Dudley, Gloucester, Somerset). —
(ê) phenomenon, prodigy - (f)
phénomène m.
sæson - ® Saison,
Gesell-schafts-, Kur-, Brunnenzeit f —
(e) season - ® saison f.
sæt — ® Sprung, Satz m ;
Sortiment n; (det gav et s. i ham) er
schrak zusammen ; (et s. dækketøi)
Gedeck n; (klæder) ganzer Anzug;
(tallerkener) Stoss; (instrumen-
ter) Satz ra; (seil) Stell - ©
(sprang) bound; (dækketøi) set;
(klæder) suit (of clothes) ; (det gav
et s. i ham) he started - ® (sprang)
saut, bond; soubresaut; (dækketøi
osv.) service m, garniture f, jeu
(d’avirons, de voiles, d’outils);
assortiment m; collection f;
(klæder, tøi) habit, vêtement, costume
m ; (det gav et s. i ham) il tressaillit.
sæter - (g Sennhütte f - (e)
summer cheesefarm, outfarm — (f)
pâturage (m) dans les montagnes,
sæterhytte — ® Sennhütte f
— @ chalet, cheese house — ®
chalet m.
sæterjente — (t) Sennerin f
— (e) cheesefarm girl, dairy-woman
~ (f) vachère f.
sætning — ® Satz m - (g)
sentence, clause, proposition — ®
proposition ; phrase ; (grunds.)
maxime; (læres.) thèse f.
sætningsbygning - ®
Satz-bau m — (e) construction of
sentences — ® construction f (de la
phrase).
sætningsdel — ® Satzteil m
— (è) part, member of a sentence
– ® membre (m) de (la) phrase.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
