Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Prosznitz ... - Ordbøgerne: S - sæson ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
1895
P rotektorat—Proudhon
1896
sætte
Med protektoratet menes altid O. Gromweîls
protektorat 1653—58.
Protektorat, se Kolonier.
Pro tempore (forkortet p. t.) (lat.), for tiden.
Proterobäs, se Diabas.
Prote’st, indsigelse, moderklæring. P. bruges særlig
som betegnelse for visse, tildels af lovgivningen specielt
paabudte handlinger, sigtende til gjennem øvrigheden (i
almindelighed notarius publicus) at bevise, at visse skridt
er foretaget. (Se bl. a. under Veksel.)
Protesta’nter, se Protestantisme.
Protesta’ntiske venner, se Lysvenner.
Protestanti’sme er dels navnet paa de kirkesamfund,
som ved reformationen i 16 aarh. skilte sig fra den
rom. kat. kirke, dels en betegnelse for de grundprinciper,
som disse kirkelige samfund er fælles om. Navnet stammer
fra rigsdagen i Speier, hvor de evangeliske stænder 19
april 1529 nedlagde protest mod rigsdagsafskedens forsøg
paa at stanse reformationen. De blev af den grund kaldt
protestanter, som snart blev et alm. navn for
reformationens tilhængere, der dog selv foretrak at kalde sig
«de evangeliske». Navnet p. betegner kun det negative,
forkastelsen af romerkirkens lære om pavedømmets
guddommelige indstiftelse, kirkens autoritet og forskjellige
dogmer. Derimod betegner navnet «de evangeliske», at
reformationen efter sit væsen gaar ud paa at føre
mennesket umiddelbart til troen paa Gud i aabenbaringen i
den hellige skrift. Dette er reformationens kjerne, som
man senere har søgt at formulere i læren om p.s to
principer. Det formale princip er læren om den hellige
skrift som eneste og ubetingede autoritet i alle
spørs-maal, der angaar tro, liv og lære. Det materiale princip
er læren om retfærdiggjørelsen af troen (s. d.). Skjønt
denne formulering neppe giver en udtømmende
bestemmelse af forholdet mellem det objektive og subjektive i
kristendommen, har den dog vundet vid udbredelse. P.,
som opr. var en enhed, delte sig snart paa grund af
forskjellige opfatninger af enkelte dogmer
(prædestinations-læren og nadverlæren) i to store kirkesamfund: den
lutherske og den reformerte kirke. Den lutherske kirke
har sammenfattet sin opfatning i Konkordieformelen(1580),
den reformerte kirke i Dordrechter-synodens
bestemmelser (1618). Inden begge kirkeafdelinger, navnlig dog
i den reformerte, har der fundet udskillelser og nye
samfundsdannelser sted (se Sekter).
Prot^têre (lat.), fremkomme med protest (s. d.).
Proteus, en underordnet havguddom, som gjætede
Amfitrites sæler paa øen Faros udenfor Ægypten. P.
havde evnen til at forvandle sig.
Proteus, se Hulepadde,
Protevangëlium (græ.), c det første evangelium», den
første profeti om Messias, som man fra gammel tid har
fundet i 1 Mos. 3, 15.
Proti’ster, fælles betegnelse for protozoer og
proto-fyter. Opstilles af enkelte som et tredje «naturrige» ved
siden af (eller mellem) planteriget og dyreriget.
Protogënes, græ. maler omkr. 350, udmerkede sig
ved naturstudium.
Protogin-grani’t, se Granit.
Protoko’l, bog til optagelse af referater o.l. af offentlige
myndigheders forhandlinger ; ogsaa betegnelse for et saa-
dant referat samt for visse arter internationale
overenskomster.
Protoko’lkomitéen er en af og blandt odelstingets
medlemmer valgt komité paa ni mand, som har til
opdrag at gjennemgaa regjeringens protokoller og
stats-revisionens (s. d.) antegaelser og herom indgaa med
indstilling til odelstinget, som i tilfælde har at fatte
beslutning om, hvorvidt p.s indstilling giver anledning
til rigsretstiltale eller anden konstitutionel paatale.
Protoko’isekretær, embedsmand ved høiesteret, som
har bl. a. at referere og nedtegne paastande og referater
af voteringerne samt ellers at bistaa justitssekretæren.
Protopla’sma, se Gelle.
Proto’pterus, se Lungefisk.
Prototyp (græ.), forbillede, mønster, urtype.
Protozoer, urdyr, dyrerigets nederste stamme, eller
efter andres fremstilling et med metazoerne (s. d.)
sideordnet underrige. Omfatter smaa for det meste
mikroskopiske dyr, hvis legeme bestaar af en enkelt celle,
flere ensartede celler eller en flerkjernet plasmamasse.
P. kan deles i flere grupper: slimdyr, flagellater, celiater
(infusionsdyr) og sporozoer (sporedyr) (s. d.). Medens
slimdyrene har nær tilknytaing til visse protofyter,
flyder i flagellatgruppen planteriget og dyreriget
fuldstændig over i hverandre (se Dyr, Forplantning,
Kjøn, Konjugation).
Protubera’nser, se Solen.
Proudhon [prudo’J, Pierre J o s e p h (1809 —65), fr.
socialfilosof og økonomisk teoretiker. Født i en fattig
familie blev han typograf i sin fødeby Besançon og
erhvervede sig ved
selvstudier en hel del spredte
kundskaber. 1837
lykkedes det ham ved en
prisafhandling at opnaa et
stipendium og kom nu
til Paris. Her skrev han
sit lille filosofiske skrift
« Hvad er eiendom ? », som
indeholder det berømte
slagord «eiendom er
tyveri» som en
sammenfatning af forfatterens
opfatning. Sin kritik af
eiendomsbegrebet
udviklede han senere i en hel
række skrifter, bl. a. i
sit økonomiske
hovedverk «De økonomiske
meningsløsheder sat i
system el. elendighedens
filosofi» (1846), fuldt af
originale og dybe tanker om samfundets økonomiske
organisation. Verket gjorde P.s navn bsrømt, navnlig
ved de af Bastiat og Marx udgivne modskrifter. I
de bevægede dage omkring februarrevolutionen udgav
P. slag i slag en række kampskrifter i sociale og
økonomiske spørsmaal. Han var ikke nogen socialist
eller, som det dengang kaldtes, kommunist. Han er
med større ret blevet karakteriseret som en forløber
for den moderne anarkisme, idet han ud fra sin
Pierre Joseph Proudhon.
sætte — ® setzen, stellen;
(blomst) treiben; (frugt) ansetzen;
(s. en høit) tiochschätzen ; (s. sig
op mod) sieh gegen (die Obrigkeit)
auflehnen; (s. ild paa) Feuer
anlegen ; (s. pris paa) Wert (auf etwas)
legen; (s. livet til) sein
Lebenein-büssen; (s, sig ud over) sich über
etwas hinwegsetzen — @ set, place,
put; (typogr.) compose, set up, put
in type; (ponere) suppose ; (s. ondt
blod) make; (s. blomst) put forth;
(frugt) set; (tage plads) sit down,
be seated ; (s. af, ben, arm)
amputate; (s. afsted) make, dart off; (s.
efter en) go, set out in pursuit of
one; (s. penge i banken) deposit,
lodge; (s. en ind i) put one up to,
give one an idea of; (s. sig ind i)
make one’s self familiar with; (s.
ind, vove) stake; (s. op) do (Iiair);
(s. op, skriftlig) draw up; (s. op et
alvorligt ansigt) put on a grave
face; (s. sig op imod) set one’s
self against, rise against; (s. over)
cross; (med et tiop) leap over; (s.
en over) convey (ferry) across; (s.
ild paa) put fire to; (s. tilbage)
replace, (fig.) reduce; (s. sig ud
over) disregard — ® mettre, poser.
placer; (antage) (sup)p^ser;
(typo-gr.) composer; (s. blomst(er))
fleurir; (s sig, mennesker) s’asseoir,
(fugle) se percher; (s af, arm osv.)
amputer; (en) déposer, descendre;
(s. efter) courir après; (s. penge i)
engager dans; (s. igjennem at)
obtenir que; (s. (sig) ind i) (se) mettre
au courant, au fait de qc; (s. ait
ind paa) employer tous les moyens
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
