Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Provsteret ... - Ordbøgerne: S - sølje ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
sømmelig—sønderknuse
1903
Prydz—Præcession
1904
Alvilde Prvdz
fremtræder hun som den modne og sikre skribent, P.s
følgende produktion, som er meget omfangsrig, tilhører
afgjort den problemdebaterende litteratur; den har altid
en polemisk brod. Formen er ofte uklar, sproget, hvor
det er bedst, af en lyrisk, kraftig og udpræget norsk
karakter. Af de enkelte
verker maa nævnes:
fortællingen «Lykke> (1890)
med fortsættelsen «Paa
Fuglvik» (1891),
«Menne-sker> (1892) og «Drøm»
(1893), sikkert hendes
betydeligste menneskeskildring. Romanen «Gunvor
Thorsdatter til Hærø»
(1896) blev hendes første
store sukces, derefter
fulgte novellen «Sylvia»
(1898), et skuespil «Aino»
(1900), romanerne «Det
lovede land» (1902),
«Barnene paa Hærø gaard»
(1906), «I Ulvedalene»
(1909) samt «Mens detvar
sommer» (1911). [Litt.: C.
Nærup, «Illustreret norsk
litteraturhistorie».]
Prydz, Peter Blanchenborg(1721—82), n.officer,
født i Danmark, kom 1740 til Norge som fænrik, laa
som kaptein 1758—63 i Holsten og var fra 1763—66
referent for de norske sager ved general-krigsdirektoriatet
i Kbh. 1766 kom han tilbage til Norge som
krigs-kommissær med oberstløitnants karakter og blev 1770
inspektør ved den Kgl. militære matematiske skole
(krigsskolen) i Kra. Ved sin utrættelige virksomhed og
store pædagogiske dygtighed hævede han undervisningen,
saa skolen, som havde været i forfald, hurtig vandt øget
tillid og fik sterkere søgning. P. fik 1774 karakter af
generalkrigskommissær og obersts rang. Fire aar efter
hans død reiste hans elever ham en mindesten paa
Akershus nedre fæstning.
Prydz, Peter Blankenborg (1776-1827), n.
officer, eidsvoldsmand. Officer i Nordenfjeldske
infanteriregiment 1792, kaptein 1809, major 1825. Medlem af
rigsforsamlingen 1814 som første deputeret for nævnte
regiment.
Pryglestraf. Straf paa legemet blev hos os i alt
væsentligt afskaffet allerede ved kriminalloven af 20 aug. 1842.
Imidlertid beholdtes r i s for børn som straf, indtil denne
straf afskaffedes ved lov af 6 juni 1896. I enkelte lande
anordnes fremdeles p., og da ogsaa for voksne, navnlig
for forbrydelser, der udspringer af raahed. Blandt
kriminalister har der tildels hersket meningsforskjel om
p.s tilstedelighed og nytte, men man kan vistnok trygt
sige, at den overveiende mening er mod den.
Prytanéi^on (græ.), i de gamle græske stæder
betegnelse for en art raadhus, hvor den «hellige ild» brændte,
hvor raadet samledes, og hvor fortjente mænd bespistes
paa offentlig bekostning.
Prytäner var i mange gamle græske stater betegnelse
for de høieste embedsmænd. I Athen var det navn paa
medlemmerne af det udvalg af raadet, som efter omgang
besørgede de løbende forretninger.
Prytz, Thorolf (1858—), n. arkitekt, juveler og
ud-stillingsmand. Studerede ved polyteknikum i Hannover
og nedsatte sig 1881 som arkitekt i Kra., arbeidede
samtidig ogsaa for Selskabet til norske fortidsmindesmerkers
bevaring og gjorde sig bemerket ved kunstindustrielle
mønstertegninger. Optoges 1884 som associé i
juvelerfirmaet J. Tostrup, hvis eneste leder han har været siden
1890, fra 1898 i den af ham med udmerket arkitektonisk
stilfølelse opførte pragtgaard ligeoverfor stortinget. Sin
forretning har han efterhaanden udvidet i alle retninger
og oparbeidet til international anseelse. P. har i
fremtrædende grad bidraget til udvikling af sølv- og
guld-smedtekniken i Norge, navnlig ved i betydelig
udstrækning at optage og bearbeide nationale motiver. Foruden
at hæve sit fag kunstnerisk og industrielt har han været
en af dets mest
fremtrædende repræsentative
personligheder. En lang
aarrække har han været
formand i bestyrelsen for
Norsk husflidsforening.
Kra. haandverks-og
industriforening, medlem af
bestyrelserne for
Kunstindustrimuseet, Kunst- og
tegneskolen o, a. ; han var
endvidere Norges
kommissær ved udstillingen i
Ghicagol 893, viceformand
i komitéen for Norges
deltagelse i
verdensudstillingen i Paris 1900 og
formand i hovedkomitéen
og medlem af en række
underkomitéer for
udstillingen i Kristiania i
1914.
Przemysl, sterkt befæstet by i Galizien, beliggende
ved elven Son, Sæde for flere militære kommandoer,
en romersk katolsk og en græsk-katolsk biskop.
Gymnasium og flere seminarier. Adskillig industri og handel.
Ca. 45 000 indb., hvoraf den største del er polakker.
Przewalskij, se Prsjevalski.
Præbe’nde (lat.), de indtægter, som er tillagt en kannik.
Præcede’ns (lat.), forudgaaende tilfælde, som senere
kan tjene som rettesnor.
Præce’ptor (lat.), lærer.
Præcession, den stedforandring, stjernehimmelen synes
at være underkastet ved, at jordaksen i en periode af
25 800 aar («det platoniske aar») foretager en konisk
svingning i rummet, idet himmelækvatorens poler bevæger
sig i en cirkel om ekliptikens poler med en radius af ca.
23\/2°; herved rykker skjæringspunkterne mellem
ækvator og ekliptiken mod vest, saa at stjernernes længde (s.
d.) stadig vokser. Denne opdagelse skyldes Hipparchos
(130 f. K.). P. udgjør 50.2" om aaret, hvilket giver 1"
i ca. 70 aar, 30° i ca. 2 000 aar. Vaarpunktet regnes
stadig som udgangspunkt for «Væderens tegn», men ifølge
p. ligger det nu 30° vestligere end for 2 000 aar siden
(Fot. af Karl Anderson
Thorolf Prytz.
befit (one) — (F) convenir (à q) ;
être convenpble, décent.
Sømmelig — (D geziemend,
anständig, schiklich, passend - ©
becoming, beseeming, decent, de
corous, befitting - convenable,
bienséant, décent; comme il faut.
Sømmelighed — (g
Anständigkeit, Schicklichkeit f — (e) decency,
decorum, propriety, suitableness,
fitness - (?) bienséance, décence;
convenances f pl.
sømmelighedshensyn — (t)
Anstandsrücksichten pl - (e)(afs.)
for decency’s sake — (Î)
convenances f pl.
Søn – (Î) Sohn m — (j^ son ~
(g fils m.
søndag - (t) Sonntag m - (e)
Sunday, Sabbath — ® dimanche m.
søndenfor — ® südlich von
- © south of; to the south — (f)
au sud. au midi de.
Søndenfra — ® von Süden
her — © from the south - ® du
sud, du midi.
Søndenvind — ® Süd(wind) m
- © south-wind — (f) vent (m)
du sud.
Sønder se istykker.
sønderbryde ~ ® zerbrechen
— © break (asunder) — ® briser,
casser, mettre en pièces, rompre,
sønderdele se sønderlemme,
sønderknuse — ®
zerquetschen, zermalmen; (sønderknust)
zerknirscht, gebrochen — © crush
(to pieces); (sønderknust) contrite
(of heart); broken-hearted ~ (f)
écraser; (sønderknust, fig.) contrit.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
